Råd og svar:
Lønåbenhed
Nye EU-regler skal give dig ret til indsigt i lønforhold og stiller krav til, hvordan løn fastsættes.
EU har vedtaget nye regler om løngennemsigtighed, der skal sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Reglerne skal blandt andet gøre det lettere at opdage og forebygge lønforskelle mellem mænd og kvinder.
Regeringen har fremsat lovforslag om gennemførelse af EU’s regler om løngennemsigtighed. Lovforslaget lægger op til, at reglerne først træder i kraft den 1. marts 2027. Det skal give virksomhederne ekstra tid til at forberede sig på de nye krav.
Hvad betyder reglerne?
De nye regler skal skabe større åbenhed om løn og gøre lønfastsættelse mere gennemsigtig. Målet er at sikre lige løn for arbejde af samme værdi og at modvirke diskrimination.
Reglerne skal blandt andet:
styrke gennemsigtigheden omkring løn
sikre mere objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse
gøre det lettere at opdage og håndtere lønforskelle
Spørgsmål og svar om lønåbenhed
Lønåbenhed betyder, at arbejdsgivere får pligt til at være mere åbne om løn:
De skal oplyse startløn eller løninterval i jobopslag og før jobsamtaler.
Du har ret til at få oplysninger om din egen løn og gennemsnitslønnen for kolleger i lignende job.
Det skal være baseret på objektive og kønsneutrale kriterier.
Du får ret til at få oplysninger om din egen løn samt gennemsnitslønnen for ansatte i samme jobkategori.
Ja. Reglerne kommer til at gælde for alle arbejdsgivere i EU – også i Danmark, når loven er vedtaget.
Nogle af kravene vil dog være forskellige afhængigt af virksomhedens størrelse. For eksempel gælder kravet om at rapportere om lønforskelle primært for større virksomheder (over 100 ansatte), mens de grundlæggende regler om gennemsigtighed i løn gælder for alle arbejdspladser.
Ja. Arbejdsgiveren skal oplyse startløn eller lønramme i jobopslag og senest før jobsamtaler. Ansøgere må ikke blive spurgt om tidligere løn.
Du har ret til at få oplyst gennemsnitslønnen for kolleger i samme jobkategori. Reglerne indebærer ikke, at individuelle lønninger bliver offentligt tilgængelige.
EU har besluttet, at reglerne skulle være indført senest 7. juni 2026.
Regeringen har fremsat lovforslag om gennemførelse af EU’s regler om løngennemsigtighed. Lovforslaget lægger op til, at reglerne først træder i kraft den 1. marts 2027. Det skal give virksomhederne ekstra tid til at forberede sig på de nye krav.
Manglende overholdelse kan føre til bøder, udelukkelse fra offentlige udbud samt erstatning eller godtgørelse til medarbejdere.
Hvis rapporteringen viser en lønforskel på mere end 5 procent mellem mænd og kvinder, og forskellen ikke kan forklares med objektive og kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiveren:
gennemføre en fælles lønvurdering sammen med medarbejderrepræsentanter.
kunne dokumentere, at eventuelle lønforskelle er sagligt begrundet.
Arbejdsgiveren har i den situation omvendt bevisbyrde.
