Tidsregistrering
Fra 1. juli 2024 er arbejdsgiverne ved lov pålagt at have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. I praksis skal alle ansatte fra 1. juli registrere deres arbejdstid.
De nye ændringer til arbejdsloven om tidsregistrering stammer fra en dom fra EU-Domstolen, som fortolker direktivet. Hensigten med ændringerne er at kunne dokumentere eventuelle overtrædelser af bestemmelser om arbejdstid og hviletid, blandt andet om 48-timers og 11-timers reglen overholdes.
Herunder har vi samlet en række generelle spørgsmål og svar. Du kan se selve loven her. Reglerne om arbejdstidsregistreringen står i §4b.
Hvordan skal jeg registrere min arbejdstid?
Grundlæggende skal loven beskytte de ansattes rettigheder. Men det er op til din arbejdsgiver, hvilket system, der bruges, og hvordan du skal registrere din arbejdstid.
På nogle arbejdspladser vil systemet udfylde dine arbejdstimer automatisk, og du skal blot skrive det på, der afviger fra det aftalte.
Arbejdstimerne kan registres via en app, en vagtplan, et excel-ark eller noget helt andet. Det er op til din arbejdsgiver.
Skal jeg selv kunne se registreringerne?
Ja, du skal kunne se dine egne oplysninger?
Hvor længe skal arbejdstidsregistreringerne opbevares?
Efter reglerne skal registreringen af din arbejdstid opbevares i 5 år efter udløbet af hver referenceperiode på 4 måneder.
Kan man blive fritaget for at registrere sin arbejdstid?
Nej, som udgangspunkt kan du ikke blive fritaget. Men der er visse typer ansættelser, som er undtaget reglerne.
Ifølge 48-timers reglen må du højst arbejde 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder.
Men den nye lov giver mulighed for at fravige den regel, hvis du er omfattet en overenskomst med rådighedsvagter og har samfundskritiske opgaver. Det skal være aftalt i overenskomsten, at man må indgå en individuel aftale med sin arbejdsgiver om at fravige fra 48-timers reglen.
Så det er ikke nok, at der er rådighedsvagter osv. i overenskomsten. Det skal også være aftalt som en mulighed i selve overenskomsten. I det tilfælde kan du indgå en individuel aftale med din arbejdsgiver om at arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit.
Loven lægger op til, at 48-timers reglen kan fraviges som en snæver undtagelse, for eksempel hvis du er selvtilrettelægger og selv kan tilrettelægge hele din arbejdstid, eller hvis din arbejdstid på grund af særlige forhold ikke kan måles fuldstændigt eller forudbestemmes på forhånd. Derudover skal du have en høj grad af ledelsesansvar. Det er ikke nok, at du selv kan planlægge din arbejdstid og har ledelsesansvar. Du skal være leder på et vist niveau for at kunne undtages.
Det skal fremgå af din ansættelseskontrakt eller være et tillæg til ansættelseskontrakten, om du går ind under betegnelsen selvtilrettelægger på et niveau, som betyder, at du kan undtages. Det anslås, at selvtilrettelæggere inden for denne definition udgør et begrænset antal medarbejdere.
Husk, at hvis du indgår en individuel aftale med din arbejdsgiver om at fravige 48-timers reglen, så kan du også opsige den igen. I loven står, at man kan trække sit samtykke tilbage. Og hvis du gør det, så må det ikke have ansættelsesmæssige konsekvenser for dig.
Er ansatte tvunget til at registrere deres arbejdstid?
Din arbejdsgiver har pligt til at indføre et system til registrering af arbejdstid. Loven indeholder ingen tvang for de ansatte til at bruge systemet. Men som en del af ledelsesretten kan din arbejdsgiver pålægge dig og dine kolleger at registrere arbejdstiden.
Må arbejdsgiver registrere din arbejdstid på forhånd?
Ja, din arbejdsgiver kan udforme et skema, hvor dine faste timer er indtastet på forhånd. Du skal så regelmæssigt tjekke skemaet og tilføje eventuelle ændringer, så registreringerne bliver korrekte.
Hvad betyder tidsregistreringen i forhold til reglerne om personoplysninger?
Registreringen er personoplysninger og er derfor omfattet af reglerne om GDPR.