Råd og svar:
Tidlig pension
Her kan du se socialrådgiverens svar på de mest almindelige spørgsmål
Hvad er Tidlig Pension?
Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet. Der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt.
For at få Tidlig Pension, skal du opfylde disse betingelser:
- 42 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 1 år før din folkepensionsalder.
- 43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 2 år før din folkepensionsalder.
- 44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 3 år før din folkepensionsalder.
Antal år på arbejdsmarkedet bliver i dag opgjort fra du fyldte 16 år, til du fylder 61 år.
Tidlig Pension tildeles i hele år. Mangler du en enkelt dag for at opfylde kravet, mister du et helt år på Tidlig Pension.
Hvor meget får man på Tidlig Pension?
Den maksimale ydelse på Tidlig Pension (Arne-pension) er 14.008 kroner om måneden før skat uanset om du er gift, samlevende eller enlig.
Du må tjene op til 25.400 kroner om året (2023) uden modregning. Indtægt over dette beløb vil betyde, at ydelsen bliver sat ned med 64 % af beløbet over bundgrænsen.
Udbetaling af egne pensioner herunder arbejdsmarkedspension, ATP, ægtefælle- og samleverpension samt private invalidepensioner bliver ikke modregnet. Indtægt fra aktie- og kapitalindkomst bliver heller ikke modregnet.
Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end cirka 2 millioner kroner og bortfalder helt, hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kroner.
Fradraget for pensioner beregnes som 80 % af dine løbende livsvarige pensioner og 5 % for øvrige pensionsordninger over bundgrænsen. Tidlig Pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 105.700 kroner om året (2023). Nedsættelsen af Tidlig Pension sker, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej.
Din ægtefælles eller samlevers pension, indtægt eller formue påvirker ikke størrelsen på Tidlig Pension.
Hvordan søger man Tidlig Pension?
Du søger om ret til Tidlig Pension på borger.dk
Din fagforening og Serviceforbundets socialrådgiver kan hjælpe dig med at søge.
Hvorfor kaldes Tidlig Pension for Arne-pension?
Arne-pension hedder rigtigt Tidlig Pension.
Ordningen kaldes Arne-pension efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, som spillede en vigtig rolle i valgkampen i 2019, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.
Hvad er Arne-Plus?
Regeringen vil fremsætte et lovforslag i efteråret 2023, hvor seniorpensionen afskaffes og erstattes af en visiteret adgang til Tidlig Pension (Arne-pension).
De kalder det Arne-Plus.
Arne-plus skal gøre det muligt at gå på Tidlig Pension, hvis man er syg eller nedslidt og ikke opfylder de almindelige anciennitetsregler for Tidlig Pension.
Regeringen vil samtidig øge ydelsen på Arne-pension fra 14.008 kroner om måneden til cirka 15.000 kroner om måneden.
Arne-Plus skal kunne bevilliges i op til 3 år før folkepensionsalderen. I forhold til Seniorpension er det en forkortelse af perioden fra 6 år til 3 år og med en væsentligt lavere ydelse sammenlignet med den nuværende ydelse for seniorpension.
Regeringen foreslår, at Tidlig Pension (Arne-pension og Arne-plus) skal kunne tildeles for halve år, så man for eksempel kan få ret til 1 ½ år eller 2 ½ år, hvis man har været længe nok på arbejdsmarkedet. I dag tildeles retten kun for hele år.
Hvis du i dag er på Tidlig Pension eller seniorpension, skal du ikke forvente at dine vilkår vil blive forringet, hvis regeringen kommer igennem med deres forslag. Beskæftigelsesministeren har lovet, at ingen nuværende pensionister vil få forringet deres vilkår.
