Råd og svar:

Tidlig pension

Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet. Der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt.

Her kan du se socialrådgiverens svar på de mest almindelige spørgsmål

Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet. Der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt.

For at få Tidlig Pension, skal du opfylde disse betingelser:

  • 42 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 1 år før din folkepensionsalder.
  • 43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 2 år før din folkepensionsalder.
  • 44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 3 år før din folkepensionsalder.

Antal år på arbejdsmarkedet bliver i dag opgjort fra du fyldte 16 år, til du fylder 61 år.

Tidlig Pension tildeles i hele år. Mangler du en enkelt dag for at opfylde kravet, mister du et helt år på Tidlig Pension.

Den maksimale ydelse på Tidlig Pension (Arne-pension) er 15.650 kroner pr. måned før skat (2026) – uanset om du er gift, samlevende eller enlig.

Du må tjene op til 28.300 kroner om året (2026) i indtægt ved personligt arbejde uden modregning. Indtægt over dette beløb betyder, at ydelsen sættes ned med 64 % af beløbet over bundgrænsen.

Ydelsen sættes ned ved større pensionsformue og kan bortfalde helt ved meget store formuer. 
Pensioner påvirker ydelsen via et beregnet fradrag: Der beregnes 80 % af dine løbende livsvarige pensioner og 5 % af øvrige pensionsordninger. Tidlig Pension nedsættes med det beregnede beløb, der overstiger bundfradraget på 118.100 kroner årligt (2026) – uanset om pensionen udbetales eller ej.

Aktie- og kapitalindkomst modregnes ikke i Tidlig Pension, da modregning ved arbejde kun vedrører indtægt ved personligt arbejde (løn, honorarer m.v.).

Du kan beregne ydelsen her hos borger.dk

Din ægtefælles eller samlevers pension, indtægt eller formue påvirker ikke størrelsen på Tidlig Pension.

Du søger om ret til Tidlig Pension på borger.dk

Din fagforening og Serviceforbundets socialrådgiver kan hjælpe dig med at søge.

 

Regeringen foreslår, at ydelsen stiger med 3.095 kroner om måneden til 18.745 kroner før skat. Aldersgrænsen skal samtidig fastholdes på 64 år for personer født i 1963, 1964 og 1965. De vil kunne få tidlig pension i op til fire år, og anciennitetskravet udvides, så 41 til 44 år på arbejdsmarkedet kan give ret til pension i et til fire år.

Ændringerne er endnu ikke vedtaget, men der er politisk flertal for forslaget. De forventes derfor at træde i kraft den 1. januar 2027.

Arne-pension hedder rigtigt Tidlig Pension.

Ordningen kaldes Arne-pension efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, som spillede en vigtig rolle i valgkampen i 2019, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.

Artikler om tidlig pension

Bliv medlem i dag

<p>Meld dig ind i dag og få råd og hjælp til tidlig pension.</p>
Vælg fagforening