Annemettes hjernerystelse endte med et fleksjob

En konstant trykken i baghovedet og følelsen af en hovedpine, der lurer under overfladen. Hver dag, døgnet rundt. Det er virkeligheden for 47-årige Annemette Kristensen, siden hun i 2015 faldt ned ad en trappe og fik en hjernerystelse. 

- En hjernerystelse er en svær størrelse, fordi den er usynlig for andre. Man kan ikke se på mig, at jeg er syg, siger Annemette Kristensen, som er frisør hos Harmonii Hair i Stoholm ved Viborg.

For hende medførte faldet alvorlige konsekvenser. Hun slog hovedet så voldsomt, at det i dag er umuligt for hende at arbejde på fuld tid. Derfor er hun ansat i et fleksjob, hvor hun arbejder 12 timer om ugen.

- Det går ikke, at jeg arbejder mere, hvis jeg skal have mit liv til at hænge sammen, siger Annemette Kristensen.

Halvandet års uvished
Selvom Annemette Kristensen i dag har et fleksjob, gik der noget tid, før hun fik overbevist jobcentret om generne efter hjernerystelsen. 

Faktisk gik der halvandet år, før hun fik sit fleksjob – og det til trods for, at en ergoterapeut havde hjulpet hende med at prøve sig frem i salonen forinden.

- Men jobcentret blev ved med at lave handlingsplaner for, hvordan jeg kunne komme op i tid. Jeg tror ikke, at det var, fordi de ikke ville lytte. Det handlede nok mere om, at de havde nogle regler, som skulle følges, siger hun.

På et tidspunkt, hvor det så mest sort ud for Annemette Kristensen, henvendte hun sig til Serviceforbundet og fik hjælp af én af forbundets socialrådgivere.

- Jeg følte mig meget alene i min situation, så det var en kæmpe hjælp, at der var nogle, der kendte reglerne og kunne støtte mig i forløbet, siger hun.

Hjernen sat på hold
Det var socialrådgiver Torben Krüger, som var med på sidelinjen i Annemette Kristensens sag.

Han fortæller, at der tilbage i 2015 generelt ikke var så mange, der kendte til senfølgerne af en hjernerystelse.

-  De fleste vidste nok, at hovedpine og træthed er typiske symptomer på en hjernerystelse, men nok ikke at den også på længere kan forstyrre de kognitive funktioner som koncentration, hukommelse og opmærksomhed, forklarer Torben Krüger.

Han deltog også på det afgørende møde i 2017, hvor der endelig skete fremskridt i Annemette Kristensens sag.

- Hun havde svært ved at gennemføre mødet på grund af træthed og koncentrationsbesvær. Det var tydeligt, at hun stadig var mærket. Selv så mange år efter.

Viborg Kommune: Det tager tid
Charlotte Burvil, som er arbejdsmarkedschef hos Viborg Kommune, beklager den oplevelse, som Annemette Kristensen har haft.

Arbejdsmarkedschefen kender ikke den konkrete sag, men hun medgiver, at nogle sygemeldte kan opleve, at det tager noget tid at blive godkendt til et fleksjob. Men det er der en grund til, siger hun.
 
- Fleksjob er en varig, offentlig ydelse, og derfor har kommunen en vigtig opgave i at sikre, at det er de rigtige personer, som bliver visiteret til fleksjobordningen.

Hun tilføjer:

- Når en borger er sygemeldt, går der ofte en længere periode, før det kan konstateres, at der er tale om en varig tilstand. Som kommune har vi også pligt til at undersøge, om det er muligt at omskole eller omplacere den sygemeldte.

Frisørjobbet betyder alt
I dag arbejder Annemette Kristensen tre timer om dagen i frisørsalonen i Stoholm.

Hun har lægernes ord for, at hun har haft en hjernerystelse. Og hun har også forsikringens ord for, at hun har 15 procent varigt mén efter faldet.

- Jeg holder to pauser i løbet af min arbejdsdag, hvor jeg sætter mig ud i baglokalet. Dér kan jeg lukke alt ude og hvile mig. Det gør, at jeg kan klare resten af arbejdsdagen, og at jeg ikke er helt flad, når jeg kommer hjem, siger hun og fortsætter:

- Det betyder alt for mig, at jeg kan beholde mit arbejde som frisør. Det gør mig glad at give kunderne en god service og se dem gå ud ad døren med rank ryg efter en klipning. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke var frisør.

Har du haft en hjernerystelse, eller kender du en, som har? Så læs mere om hjernerystelser hos Hjernerystelsesforeningen.