Alle på din arbejdsplads har et ansvar for at forebygge og stoppe mobning. Hvis du eller dine kolleger oplever mobning - eller er vidner til mobning - skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening.
Men du og dine kolleger kan også selv gøre noget, og I skal jo helst være på en arbejdsplads, hvor mobning ikke finder sted. Her er 10 gode råd til dig og dine kolleger:
- Tag godt imod nye kolleger. Hjælp dem til at blive en del af fællesskabet og afsæt tid til oplæring.
- Tal respektfuldt og sig fra over for bagtalelse og destruktiv sladder.
- Respekter, at alle er forskellige og ikke opfører sig og tænker som dig.
- Anerkend hinandens faglighed, og hav tillid til, at din kollega gør sit bedste. Der er ingen, som er mere værdifulde end andre, bare fordi de eventuelt har en længere uddannelse eller en speciel placering på arbejdspladsen. I løfter i flok, og alle uanset faglig baggrund er nødvendige for at udføre arbejdsopgaverne.
- Løs konflikterne, inden de udvikler sig.
- Tag hånd om hinanden, især når der er travlt. I skal have det rart sammen også i pressede situationer.
- Giv hinanden feedback og anerkendelse. Alle bliver glade for en tak, godt gået, det klarede du hurtigt osv.
- Se ikke passivt på, hvis du oplever mobning. Grib ind og sig, at det ikke er i orden. Informer din arbejdsmiljørepræsentant eller leder.
- Vær opmærksom på dine kolleger. En ændret adfærd eller meget fravær kan skyldes private problemer eller problemer på jobbet.
- Tal med din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder, hvis I ikke har en nedskrevet politik om mobning. Er der regler for at undgå og håndtere mobning, så er det nemmere at gøre noget ved det.
Hvad er mobning?
Arbejdstilsynets definition på mobning er: "Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt."
Hvordan opstår mobning?
Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning, som ofte er efterdønninger af en gammel konflikt, som ikke er blevet ordentligt løst. Med tiden kommer konflikten mere til at handle om personer end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at ”tilintetgøre” den tabende part gennem mobning.
Hvem, der mobber eller bliver mobbet, følger ikke noget entydigt mønster. Det kan både være sårbare kolleger og kolleger, der opfattes som stærke, der bliver ramt.
Når angsten flimrer på din arbejdsplads, kan den ramme med en vis tilfældighed i sin søgen efter nogen eller noget at fordømme. Fordømmelsen giver en kortvarig lindring for den sociale angst, der eksisterer for selv at blive ekskluderet i et arbejdsmiljø, som ikke er sundt.
Der findes forskellige former for mobning. Når mobbeofret ikke har gjort noget, som kan forklare mobningen – er der tale om rovmobning. Ofte skyldes mobningen, at den mobbede er i en særlig udsat position, tilhører en minoritetsgruppe, som er uønsket, bliver syndebuk i en proces, hvor der skal skabes afløb for frustration og afmagt. Det kan også være, at en dominerende person vil vise sin magt.
Eksempler på mobning
Bagtalelse eller bagvaskelse og sladder: Her omtales den mobbede nedsættende, og der spredes forudfattede meninger, usandheder eller løgne om den mobbede.
Nedgørelse: Her nedgøres den mobbede eller dennes arbejdsindsats i grove vendinger, typisk når andre er til stede.
Manglende tillid: Her giver mobberen udtryk for manglende tillid til, at den mobbede kan gøre noget som helst rigtigt.
Groft sprogbrug: Her anvender mobberen et groft sprogbrug både i valg af ord og toneleje.
Fejlagtig information: Her tilbageholdes vigtig information, eller der gives fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for den mobbedes arbejdsopgaver.
Sabotage: Her saboterer mobberen den mobbedes arbejde eller gør det vanskeligt at udføre arbejdet. Det kan for eksempel være at fjerne væsentlige papirer eller andet, så den mobbede ikke kan udføre sit arbejde optimalt.
Tilsidesættelse: Her tilsidesættes den mobbede i forbindelse med løntillæg, avancement eller fordeling af opgaver.
Forfølgelse: Her truer mobberen fysisk eller psykisk ved for eksempel at komme med hadefulde bemærkninger eller laver telefon- og brevterror over for den mobbede.
Overdreven kontrol: Her spioneres mod den mobbede, og/eller den mobbede udsættes for overdreven kontrol.
Ud på et sidespor: Her undgår mobberen at give den mobbede gode og interessante opgaver – og over tid presses den mobbede ud på et sidespor.
For svære arbejdsopgaver: Her kræver mobberen, at den mobbede skal løse for mange eller for svære opgaver, uden at de fornødne forudsætninger for at løse opgaven er tilstede.
Uforklarlige indgreb: Her inddrages fordele uden begrundelse, eller mobberen foretager uforklarlige omplaceringer af den mobbede.
Eksemplerne ovenfor er ikke udtømmende.
Hvis du eller dine kolleger oplever mobning – eller er vidner til mobning – skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
Du har også selv mulighed for at klage over mobning til Arbejdstilsynet
Hvilke konsekvenser kan mobning få?
Alle på din arbejdsplads har et ansvar for at stoppe mobning. Men særligt har ledelsen på din arbejdsplads et ansvar for at skabe et sundt arbejdsmiljø i samarbejde med en eventuel arbejdsmiljørepræsentant.
Mobning har store helbredsmæssige konsekvenser for den, der bliver mobbet, men også vidner til mobning påvirkes helbredsmæssigt.
Alle mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab, og hvis du bliver truet på dit tilhør, så vil du opleve angst. Mennesker bliver til og udvikles igennem fællesskaber, og vores identitet opbygges igennem samvær med andre mennesker.
Hvis du bliver mobbet, vil du opleve eksklusion fra fællesskabet, hvilket kan være nedbrydende for din identitet og helbred – og du vil grundlæggende føle, at din eksistens er truet. Mobning kan føre til stress, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær m.m.
Mobning rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.
Hvis du eller dine kolleger oplever mobning – eller er vidner til mobning – skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
Mobning på arbejdspladsen, hvad gør jeg?
Alle på din arbejdsplads har et ansvar for at forebygge og stoppe mobning. Hvis du eller dine kolleger oplever mobning – eller er vidner til mobning – skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant, hvis I har en, eller jeres fagforening.
Men du og dine kolleger kan også selv gøre noget, og I skal jo helst være på en arbejdsplads, hvor mobning ikke finder sted.
Her er 10 gode råd til dig og dine kolleger:
- Tag godt imod nye kolleger. Hjælp dem til at blive en del af fællesskabet og afsæt tid til oplæring.
- Tal respektfuldt og sig fra over for bagtalelse og destruktiv sladder.
- Respekter, at alle er forskellige og ikke opfører sig og tænker som dig.
- Anerkend hinandens faglighed, og hav tillid til, at din kollega gør sit bedste. Der er ingen, som er mere værdifulde end andre, bare fordi de eventuelt har en længere uddannelse eller en speciel placering på arbejdspladsen. I løfter i flok, og alle uanset faglig baggrund er nødvendige for at udføre arbejdsopgaverne.
- Løs konflikterne, inden de udvikler sig.
- Tag hånd om hinanden, især når der er travlt. I skal have det rart sammen også i pressede situationer.
- Giv hinanden feedback og anerkendelse. Alle bliver glade for en tak, godt gået, det klarede du hurtigt osv.
- Se ikke passivt på, hvis du oplever mobning. Grib ind og sig, at det ikke er i orden. Informer din arbejdsmiljørepræsentant eller leder.
- Vær opmærksom på dine kolleger. En ændret adfærd eller meget fravær kan skyldes private problemer eller problemer på jobbet.
- Tal med din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder, hvis I ikke har en nedskrevet politik om mobning. Er der regler for at undgå og håndtere mobning, så er det nemmere at gøre noget ved det.
Hvad er chikane på arbejdspladsen?
Chikane, som også kaldes mobning og psykisk vold, kan defineres som regelmæssig ondskabsfuldt drilleri og forfølgelse af personer med det formål at ydmyge, svække eller true den chikanerede part.
Der findes flere former for chikane. Chikanering kan give sig udtryk i for eksempel seksuel-, politisk-, religiøs- eller etnisk- chikane, som alle kan udvikle sig på din arbejdsplads.
Chikane rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
Hvis du eller dine kolleger oplever chikane – eller er vidner til chikane – skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
Hvad er seksuel chikane på arbejdspladsen?
Af ligebehandlingsloven fremgår det, at det er seksuel chikane, når der udvises uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd eller seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe truende, fjendtlige, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Seksuel chikane er således mobning af seksuel karakter.
Chikanen kan antage mange former fra befamling og klap bagi til seksuelle tilbud eller upassende kommentarer. Det, der gør en seksuel handling til sexchikane, er dog ikke, om den sker på den eller anden måde, men at den er uønsket af den, det går udover, og enten finder sted regelmæssigt over længere tid eller er særlig grov.
Hvis du bliver udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads, kan konsekvenserne være store. Seksuel chikane kan blandt andet føre til alvorlige søvnproblemer, angst og depression, og kan resultere i langtidssygemeldinger eller jobskifte.
Seksuel chikane rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
Hvis du eller dine kolleger oplever sexchikane – eller er vidner til sexchikane – skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
Hvordan kan vi forbygge seksuel chikane?
Du og dine kolleger kan i samarbejde med jeres arbejdsmiljørepræsentant (hvis I har en) formulere 10 gode råd for forebyggelse mod seksuel chikane:
10 gode råd
- Signalér at seksuel chikane er uacceptabel
- Hav klare retningslinjer
- Brug dialogen som værktøj
- Sig fra!
- Klarlæg roller og ansvar
- Bevar fokus på forebyggelse af seksuel chikane
- Giv instruktion
- Brug organiseringen af jeres arbejde som værktøj
- Sæt fokus på faglighed og sparring
- Lær af episoden
Du kan læse mere om forebyggelse af seksuel chikane på bfa-service.dk.
Her kan du få mere at vide
Brancheforeningen BFA har en temaside om forebyggelse af krænkende handlinger i arbejdet.
Her kan du læse mere om, hvad krænkende handlinger er, hvordan de kan forebygges og hvordan I kan arbejde med det på arbejdspladsen.
Udvalget for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Service - Turisme (BFA Service - Turisme) er en del af BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø for Transport, Service - Turisme og Jord til Bord (BFA5) og er det arbejdsmiljøforum, hvor arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samarbejder om at fremme arbejdsmiljøforhold på branchens område.
