1. juli blev Plejefamiliernes Landsforening (PLF) en del af Serviceforbundet, og nu er det Danmarks Kirketjenerforenings og FAKK’s tur pr. 1. januar 2020.
- Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med de to foreninger. Serviceforbundet bliver ikke alene større, men også mere mangfoldigt. Som det er tilfældet med de øvrige fagforeninger i Serviceforbundet, så bevarer de på samme tid deres selvstændighed og får gavn af fællesskabets styrke, siger forbundsformand John Nielsen, Serviceforbundet.
Selvstændighed og fællesskab
- Med medlemskabet af Serviceforbundet bliver vores medlemmer bedre sikret. Det har været afgørende for os, at vi i den nye konstruktion kan bevare vores selvstændighed. Det betyder, at vi fortsat vil have forhandlingsretten, og det er bestyrelsesmedlemmer med kendskab til faget, der forhandler i samarbejde med sagsbehandlerne i Serviceforbundet, siger Gert R. Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening.
Formanden for FAKK, Bjarne Rødkjær lægger også vægt på selvstændigheden og glæder sig til at kunne tilbyde medlemmerne en endnu bedre service i fremtiden.
- Vi får i Serviceforbundet ekspertise og støtte i form af jurister og socialrådgivere, der kan styrke hjælpen til det enkelte medlem. Vi bakkes op af Serviceforbundet og FH, hvis det skulle komme til en konflikt. Det betyder alt sammen, at vi kan være en endnu bedre fagforening for vores medlemmer, siger Bjarne Rødkjær.
Danmarks Kirketjenerforening
Danmarks Kirketjenerforening organiserer ca. 535 medlemmer. Kirketjenere ansættes hovedsagelig ved bykirker.
Kirketjeneren er i mange sammenhænge kirkens ansigt udadtil og den, der møder folk, når de kommer til kirken. En kirketjener er som oftest ansat i en bykirke, og arbejdet er kendetegnet ved et tæt samarbejde med de øvrige ansatte ved kirken, ligesom kontakten til de besøgende og brugerne af kirken udgør en stor del af arbejdet.
Kirketjeneren varetager en bred vifte af praktiske funktioner inde i kirken. Arbejdet kan inddeles i to hovedområder: Renholdelse og vedligeholdelse af kirkens bygninger og arealer samt medvirken ved gudstjenester, kirkelige handlinger og møder.
Kirketjeneren har ansvaret for, at kirken fungerer, og sørger for rengøring og vedligeholdelse af kirken og dens omgivelser. Herudover fører kirketjeneren tilsyn med kirken og dens lokaler, som skal passes og efterses. Kirketjeneren skal selv udføre mindre reparationer, der ikke kræver en særlig håndværksmæssig uddannelse.
Kirketjeneren deltager i forberedelsen af de kirkelige handlinger, medvirker under handlingen og sørger for oprydning og lukning af kirken efterfølgende. Kirketjeneren har ansvar for, at kirken er åben i god tid inden handlingen og sørger for, at de praktiske rammer for afvikling af den kirkelige handling er i orden. Ud over disse praktiske opgaver er det kirketjeneren, der modtager kirkegængerne og besøgende og er dem behjælpelig, når de kommer til kirken, ligesom kirketjeneren skal sørge for, at handlingen kan afvikles i god ro og orden. Stillingen som kirketjener indeholder ofte også klokkeringning.
Kirketjeneren møder både folk i forbindelse med fejring af livets mest glade øjeblikke som vielse og dåb, men man møder også folk i livets svære stunder, når der ved en begravelse skal tages afsked med et kært familiemedlem eller en nær ven.
FAKK
Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK) organiserer omkring 1.200 medlemmer, både overenskomstansatte og tjenestemænd. De er primært ansat ved landsbykirkegårde. Hovedparten af medlemmerne arbejder som gravere, nogle få som kirkegårdsledere eller gravermedhjælpere. Graverne er opdelt i to hovedgrupper: Gravere uden kirketjeneste og gravere med kirketjeneste.
Graver uden kirketjeneste varetager driften af kirkegården med opgaver som vedligeholdelse af alle kirkegårdens fælles arealer som græsplæner, hække, træer og stianlæg, vedligeholdelse af gravsteder som er tilmeldt en pasningsordning, udplantning af årstidens blomster og grandækning samt anlægsopgaver på fællesarealer og af gravsteder.
Derudover varetager graveren opgaver i forbindelse med dødsfald som anvisning af gravsteder, gravning og dækning af grav, nedsættelse af urner og rådgivning om gravstedets indretning. Graveren kan også have administrative opgaver som protokolføring, udskrivning af årlige regninger, udfærdigelse af gravstedsbreve og pasningsaftaler.
En graver med kirketjeneste har udover ovenstående opgaver også de opgaver, som kirketjenere har ved bykirker.
