17. aug. 2020

Mehtap frygtede, at hendes arbejdsliv var slut. Serviceforbundet hjalp hende videre

Da Mehtap brækkede håndleddet for fire år siden, havde hun ikke forestillet sig, at hun skulle droppe frisørfaget. Nu har Serviceforbundet hjulpet hende til at se nye jobmuligheder som fleksjobber.

Social
Billede til nyheden Mehtap frygtede, at hendes arbejdsliv var slut. Serviceforbundet hjalp hende videre
Mehtap Balikci fik hjælp af Serviceforbundets socialrådgiver. Nu er hun i gang med at søge fleksjob.

- Jeg er simpelthen så glad og lettet over, at jeg kan begynde at søge nyt job, siger Mehtap Balikci.

Hun er blevet godkendt til fleksjob efter 4 års kamp for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. For 4 år siden faldt hun ned at en trappe og brækkede håndleddet, og da det gik op for hende, at hun måtte sige farvel til drømmejobbet som frisør, anede hun ikke sine levende råd.

- Jeg troede ikke, jeg kunne andet end at være frisør. Jeg har arbejdet i den samme salon i 22 år, og jeg var så glad for det. Jeg kunne slet ikke forestille mig et andet job, så det var virkelig hårdt at indse, at jeg skulle forlade faget, fortæller den 45-årige aarhusianer.

Bliver aldrig smertefri
I starten var hun sikker på, at hun hurtigt ville være tilbage på jobbet som frisør hos salon Mie Lauritz i Brabrand. Men håndleddet blev ved med at gøre ondt, og efter en operation måtte hun se i øjnene, at hun aldrig ville blive smertefri igen.

- Ud over smerter efter min ulykke har jeg også stadig smerter i skulderen. Det har jeg fået af at arbejde som frisør. Lægen siger, at det er noget, jeg skal lære at leve med, fortæller Mehtap.

Med erkendelsen af, at hun ikke engang kunne holde til få timer i salonen, følte Mehtap, at hendes arbejdsliv var slut.

Tak for hjælpen
Det var svært for hende at se i øjnene, at hun var tvunget til at skifte spor, og hendes situation gav med tiden stress og følelsen af, at hun ikke duede til noget. Men så kontaktede hun Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, der satte hende i kontakt med Serviceforbundets socialrådgiver, Torben Krüger.

- Torben har hjulpet mig med at indse, at jeg kan meget mere end at være frisør. Det var virkelig en øjenåbner at snakke med ham, siger Mehtap.

Hun er meget taknemmelig for den hjælp, hun har fået, for den har givet hende humøret og overskuddet tilbage.

- Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke henvendte mig noget før. 

En fremtid i fleksjob
Mehtap kan kun arbejde 8-10 timer om ugen, men det er vigtigt for hende at komme ud og arbejde og føle, at hun bidrager med noget. Derfor er hun lettet over, at hun netop er blevet visteret til fleksjob. 

- Det er vigtigt for mig at have et indhold i hverdagen, og som fleksjobber kan jeg bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet uden at slide mig selv helt ned.

Siden ulykken har Mehtap været i praktik i forskellige forretninger. Blandt andet i Salling, hvor hun var rigtig glad for at være. Desværre blev hun ikke ansat efter praktikken, men forløbet har givet hende mod på at søge job i andre butikker.

- Torben hjalp mig med at se, at jeg har mange kompetencer, som kan bruges i andre fag. Som frisør skal man jo også være serviceminded og god til kundekontakt. Det er kvalifikationer, som jeg kan bruge på mange andre arbejdspladser.

Overskud til at leve

Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også Mehtap, der på den hårde måde har lært, at hun skal passe på sig selv.

- Jeg har altid været meget pligtopfyldende. Jeg vil jo gerne arbejde og klare mig selv, så da jeg var i praktik hos Salling, knoklede jeg alt, hvad jeg kunne, for at vise, at jeg var en god arbejdskraft. 

Det betød, at hver dag, når Mehtap kom hjem fra Salling, var hun helt ødelagt af smerter. Hun havde simpelthen brugt sig selv for hårdt.

- Torben fik mig til at forstå, at jeg ikke skulle bruge mig selv helt op. Det var et godt råd, for jeg har jo også min mand og 2 børn, som jeg skal være der for, så det dur ikke, at jeg bare må gå direkte i seng, når jeg kommer hjem. Jeg skal også have overskud til at leve, slutter Mehtap Balikci.

Hvad er et fleksjob?

Fleksjob er en ordning for borgere, der ikke kan klare et arbejde på almindelige vilkår på grund af sygdom eller skade, men som ikke er syge nok til at få førtidspension.
Det betyder, at du som fleksjobber kan have job med mulighed for færre timer eller flere pauser, hvor det offentlige dækker din løn i de timer, du ikke kan arbejde.
Du kan visiteres til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at du har en varig nedsat arbejdsevne, som forhindrer dig i at arbejde i en ordinær ansættelse. Hovedreglen er:

  • Du skal være under folkepensionsalderen
  • Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
  • Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse skal være undersøgt.

Du kan læse mere om fleksjob her 

Se mere

Kan jeg få efterløn, når jeg er i fleksjob?

Er du blevet visiteret til et fleksjob – og har ret til efterløn i din A-kasse, vil du kunne overføre efterlønnen til din kommune – og derved have ret til fleksydelse. Fleksydelse er efterlønsordning for personer i fleksjob. Når du bliver indstillet til fleksjob, skal du melde dig ud af A-kassen.

Du kan læse mere om reglerne på borger.dk

 

Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs i et fleksjob?

Når du bliver indstillet til et fleksjob, eller du bliver ledig fra et fleksjob, har du ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kræver, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du aktivt søger fleksjob.

Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk

 

Kan jeg få seniorpension?

Opfylder du betingelserne, vil du kunne søge seniorpension seks år før din folkepensionsalder.

Nedsat arbejdsevne
For at få seniorpension skal du vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

År på arbejdsmarkedet
Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.

Du skal vurderes af en læge
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.
Fra januar 2020 er det kommunerne, er skal stå for administration og tildeling af seniorpension. Derefter er aftalen, at tager ATP over. Det er endnu uvist, hvornår ATP er klar til at overtage opgaven.

Hvor meget får jeg i seniorpension?
Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension.

Vær opmærksom på, Folketinget i 2023 forventes at ændre væsentligt på betingelserne for at få seniorpension, dels hvornår man kan få seniorpension, dels det beløb, man kan få udbetalt.

Kontakt socialrådgiveren, hvis du har spørgsmål.

Relaterede nyheder