Råd og svar:
Fleksjob og revalidering
Hvis du har spørgsmål om reglerne, eller hvis der opstår problemer i forbindelse med kommunens behandling af din sag, får du hjælp af Serviceforbundets eksperter, som kender dine rettighed og kan rådgive dig, så din sag bliver korrekt behandlet.
Din fagforening kan rådgive dig. Kontakt fagforeningen på telefon 70 15 04 00.
Du kan også få hjælp af Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger.
Her kan du se socialrådgiverens svar på de mest almindelige spørgsmål
Hvad er et fleksjob?
Et fleksjob er et job, hvor arbejdet tilrettelægges ud fra dine behov for at blive skånet. Det handler både om arbejdets indhold, tempo og antal arbejdstimer.
Et fleksjob tager hensyn til dit helbred og sikrer harmoni mellem dit arbejdsliv og dit privatliv, så der er overskud begge steder.
Få hjælp af socialrådgiveren i Serviceforbundet
Det kan være svært at stå alene, hvis man mister en del af arbejdsevnen og skal søge fleksjob. Derfor kan du få hjælp af Serviceforbundets socialrådgiver. Du skal kontakte din fagforening i første omgang.
Her kan du læse mere om socialrådgiven
Hvem kan få et fleksjob?
Hvis du er under folkepensionsalderen og ikke kan arbejde på normale vilkår, måske på grund af sygdom eller arbejdsskade, kan et fleksjob være en mulighed.
Din arbejdsevne skal være nedsat med mindst halvdelen for, at du kan komme i betragtning. Og alle muligheder for at arbejde på almindelige vilkår, for eksempel ved at blive omplaceret, skal være undersøgt.
Hvem skal bevilge et fleksjob?
Fleksjob kan bevilges af kommunen, hvis du ikke længere kan arbejde på almindelige vilkår.
Hvad er kravene til at få et fleksjob?
Du kan få bevilget et fleksjob, hvis din helbredssituation er varig og kronisk, og du har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Omkring halvdelen af din arbejdsevne skal være nedsat, for at du kan få et fleksjob.
Det skal være dokumenteret, at dine ressourcer og udfordringer i forhold til ordinær beskæftigelse og uddannelse er fuldt afklarede.
Jobcenteret i den kommune, du bor i, vil iværksætte nogle arbejdsprøvninger for at få beskrevet din arbejdsevne og dine skånebehov. Og der skal udarbejdes en plan, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam.
Alle relevante indsatser, herunder omplacering på arbejdspladsen eller revalidering, skal være udtømte. Det vil sige, at indsatserne skal være afprøvede, eller det skal være åbenbart formålsløst at gennemføre dem.
Hvis din arbejdsevne lige nu er meget begrænset (ned til få timer ugentligt), skal det være sandsynligt, at arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan udvikles.
Hvad er en rehabiliteringsplan?
Når kommunen skal vurdere, om du skal have bevilget et fleksjob, skal du og din sagsbehandler skrive en rehabiliteringsplan. Planen beskriver dine erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder din uddannelse og erhvervserfaring, dine personlige ressourcer, hvilke udfordringer du skal overvinde for at komme i job eller uddannelse, dine egne ønsker, din helbredssituation og dens betydning for dine muligheder, hvad du har deltaget i og erfaringerne herfra.
Du skal også gå til din egen læge, som skal udfylde en særlig lægeattest - LÆ265. Lægens udtalelse indgår i rehabiliteringsplanen.
Herefter skal du til møde i rehabiliteringsteamet sammen med din sagsbehandler, hvor I skal drøfte din situation. Teamets formål er at sikre, at du kan få en god fremtid.
Inden mødet har teamet læst rehabiliteringsplanen. Teamet består af fagfolk fra kommunens forskellige forvaltninger og en sundhedskoordinator fra regionen, der ofte er en læge. Du må gerne tage en bisidder med til mødet.
Efter mødet skriver rehabiliteringsteamet en indstilling til kommunen om, hvilken indsats der vil være den bedste, for at du kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Teamet kan således for eksempel foreslå et fleksjob, hvis de mener, det er den bedste måde at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvor kan jeg arbejde i et fleksjob?
Du kan søge om at arbejde i et fleksjob på alle typer arbejdspladser. Når du søger fleksjob, skal du vurdere, om netop den type job og arbejdsplads er den rigtige til dine helbredsmæssige udfordringer.
Du kan også søge om at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads. Så kaldes det et fastholdelsesfleksjob.
Hvor længe kan jeg være i et fleksjob?
Et fleksjob kan bevilges af kommunen i op til 5 år ad gangen.
Hvis du er fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob efter dit første fleksjob. Det kan ske, hvis du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for dig at komme i arbejde på almindelige vilkår.
Et fleksjob giver dig mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samtidig med, at du får mere ro i din tilværelse. Nogle fortsætter i fleksjob i mange år, andre overgår til pension på et tidspunkt og andre igen kommer tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår efter en periode.
Derfor er det vigtigt fortsat at være med i fagforeningen for at kunne få rådgivning og hjælp, når situationen ændrer sig.
Hvordan er min løn i et fleksjob?
Din løn i fleksjobbet vil bestå af løn for de timer, du arbejder + et fleksløntilskud fra kommunen. Dette tilskud beregnes ud fra din løn.
Hos Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) kan du foretage en vejledende beregning af din løn i et fleksjob. Tast din timeløn inklusive pension og det antal timer, du kan arbejde.
Som fleksjobber har du normalt krav på de løn- og arbejdsvilkår, der er aftalt i overenskomsten, også selv om du bliver ansat i en virksomhed uden overenskomst. Hvis der skal fraviges fra dette, skal det aftales specifikt.
Hvad er et fastholdelsesfleksjob?
Hvis du og din arbejdsgiver ønsker det, kan du blive ansat på den arbejdsplads, hvor du hidtil har været på almindelige vilkår.
Inden du kan ansættes i et fastholdelsesfleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser for fleksjob. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen - have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.
Arbejdsgiveren skal forsøge at fastholde dig efter overenskomstens sociale kapitler, herunder personlig assistent, hjælpemidler og §56.
Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, for eksempel en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.
Er skånejob og fleksjob det samme?
Så skånejob og fleksjob er ikke det samme.
Førtidspensionister har både mulighed for at arbejde få timer på almindelige vilkår, og de har mulighed for at arbejde i et job med løntilskud til førtidspensionister – også kaldet skånejob.
Hvad er fleksydelse?
Er du blevet visiteret til et fleksjob – og har ret til efterløn i din A-kasse, vil du kunne overføre efterlønnen til din kommune – og derved have ret til fleksydelse. Fleksydelse er efterlønsordning for personer i fleksjob. Når du bliver indstillet til fleksjob, skal du melde dig ud af A-kassen.
Du kan læse mere om reglerne på borger.dk
Kontakt med kommunen
Kan jeg tage en bisidder med til møder i kommunen?
En bisidder er en person, der er med til samtalen i kommunen, og som du kan støtte dig til. Det er altid en god ide at være 2, når du går til møder i kommunen. Det kan være din ægtefælle, en god veninde, din tillidsrepræsentant og andre.
Bisidderen har ikke ret til at forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne. Bisidderens rolle er at være en god støtte for dig og gøre dig tryg under samtalen med din kommunale sagsbehandler. 2 par ører hører bedre end et par!
Hvordan klager man over en afgørelse i kommunen?
Hvis din kommune eller anden offentlig myndighed påtænker at træffe en afgørelse i din sag, har du ret til at blive hørt, inden afgørelsen bliver truffet. Det hedder partshøring.
Hvis du har væsentlige argumenter, bør du give dem til myndigheden inden for partshøringsfristen, som er et par dage. Herefter vil myndigheden tage stilling til dine argumenter og træffe en afgørelse.
Det kan være en mundtlig eller skriftlig afgørelse, og den skal indeholde en begrundelse for den beslutning, der er truffet. Er det en mundtlig afgørelse, kan du indenfor 14 dage anmode om en skriftlig begrundelse.
Er du utilfreds med afgørelsen, har du ret til at klage. Der er normalt 4 ugers klagefrist. Det er vigtigt at have vægtige argumenter for at kunne få ret i en klagesag.
Du er velkommen til at kontakte socialrådgiveren, hvis du er i tvivl om en afgørelse.
Læs mere om klager og tidsfrister på Ankestyrelsens hjemmeside her
Revalidering
Kan jeg få revalidering og hjælp til at tage en ny uddannelse?
Har du fået begrænsninger i din arbejdsevne og ikke længere kan vende tilbage til dit hidtidige arbejde, kan du søge din kommune om en revalidering til en ny uddannelse.
Din ansøgning bør være meget konkret. Der skal ligge en klar uddannelsesplan med en beskrivelse af, hvordan du skal læse. Og der skal være en tidsplan.
Du skal være opmærksom på, at alle andre uddannelsesmuligheder skal være afklaret, før en revalideringsbevilling bliver mulig. Har du for eksempel mulighed for at tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (SU), skal du gøre dette.
Meget få kommuner er positive for revalideringsansøgninger. Meget ofte ender en ansøgning med et afslag med en ankemulighed.
Kontakt socialrådgiveren og få flere konkrete råd.
