Af Per Christensen, formand for 3F, Tonny Olsen, formand for Malerforbundet, Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund, Henrik W. Petersen, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet og John Nielsen, formand for Serviceforbundet. Debatindlægget er bragt i dag i Avisen Danmark.
Erhvervslivet vil gerne have lov til at hente udenlandsk arbejdskraft i lande uden for EU og EØS, for eksempel Asien og Sydamerika. Sammen med de blå partier i Folketinget og De Radikale har de derfor foreslået, at den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra de i dag 445.000 om året til kun 360.000 kroner om året. Beløbsgrænsen er en minimumsgrænse for, hvad en udenlandsk arbejder fra lande uden for EU og EØS skal have i årlig løn inkl. feriepenge og pension, for at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.
Vi hjælper gerne med at finde konstruktive løsninger på, hvordan papirarbejdet omkring udenlandsk arbejdskraft kan gøres enklere og mere smidigt. Og vi minder gerne arbejdsgiverne om, at de frit og kvit kan hente udenlandsk arbejdskraft i EU, hvor der i øjeblikket er cirka 14 millioner arbejdsløse. Men vi siger klart og entydigt nej til at sænke beløbsgrænsen. Vi vil stærkt advare mod forslaget, fordi det vil få enorme negative konsekvenser for de danske lønmodtagere og hele det danske arbejdsmarked.
Hvis arbejdsgiverne og blå blok får held med at hente billig udenlandsk arbejdskraft til Danmark, vil de danske lønmodtagere blive hårdt presset på både løn og arbejdsvilkår. En nylig undersøgelse fra AE viser, at 80 procent af de danske faglærte i dag får en løn på over 360.000 kroner om året. De vil alle blive presset på lønnen af billig, udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande. Det er naturligvis godt for arbejdsgiverne men en katastrofe for de danske lønmodtagere, der skal betale husleje, bil og børnepasning i Danmark – hvilket udlændinge jo ikke skal.
Samtidig har vi set talrige eksempler på, hvordan skruppelløse arbejdsgivere har misbrugt udlændinge til at dumpe løn, arbejdsmiljø og arbejdsforhold på danske arbejdspladser. Tænk blot på Padborg-sagen, hvor filippinske chauffører levede under kummerlige forhold. Vi kender også sagen om kineser-kokkene, hvor arbejdsgiverne fik to kokke for én pris. Vi kender til den uendelig række af sager på byggepladser, hvor udlændinge har arbejdet på meget ringe vilkår, og vi kender til underbetaling i service-branchen mange steder.
Det går simpelthen ikke på det danske arbejdsmarked, som i bred forstand er bygget på tillid og ordnede forhold. Billig udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande vil smadre den danske model, hvilket de færreste – både arbejdsgivere, lønmodtager og politikere – ønsker.
Det er og skal være et grundlæggende princip, at i Danmark følger alle de danske overenskomster. Vi må på det skarpeste advare mod at sænke beløbsgrænsen. Det vil få konsekvenser for det danske samfund, som hverken danskerne, parterne på det danske arbejdsmarked eller det politiske system bryder sig om.
