Da sygemeldingen nærmede sig de 120 dage, følte Thomas, at han var nødt til at vende tilbage til arbejde, selvom han egentlig ikke var klar.
– Jeg kæmpede mig igennem dagene. Det hjalp en lille smule, når min førstemand var der, og vi kunne sidde sammen. Men så kom corona, og pludselig måtte vi ikke sidde sammen mere. Der gik det for alvor ned ad bakke for mig, fortæller Thomas.
Kunne ikke mere
Thomas arbejdede nu 5 timer fordelt på 3 dage om ugen, men arbejdsgiveren pressede på for, at han skulle arbejde 5 dage om ugen, hvilket han nødtvunget forsøgte.
– Der gik en uge, så måtte jeg give op. Jeg kunne ikke mere, siger Thomas, der nu havde adskillige symptomer som for eksempel søvnbesvær, hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed og nedsat social lyst.
Han tog fat i sin fagforening, Ejendomsfunktionærernes Fagforening København (EFK).
– Min fagforening har hjulpet mig rigtig meget. Blandt andet sørgede de for at få anmeldt sagen som en arbejdsskadesag. Det havde min arbejdsgiver ikke fået gjort.
Thomas fik diagnosen uspecificeret belastningsreaktion, som egentlig ikke står på listen over erhvervssygdomme, men som dog endte med at blive anerkendt som en arbejdsskade i Thomas’ tilfælde.
Førtidspension og erstatning
EFK sørgede for, at Thomas fik en god fratrædelsesaftale og sendte ham videre til Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger. Torben deltog i møderne med kommunen og sikrede, at Thomas fik tilkendt førtidspension. Desuden var Serviceforbundets anden socialrådgiver Alan Winther Nielsen med til at sikre, at Thomas fik tilkendt en erstatning på 1,9 millioner kroner. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at Thomas havde lidt et erhvervsevnetab på 90 procent.
Selvom Thomas er glad og lettet over sagens udfald, så er det stadig svært ikke at have et arbejde. – Men jeg har måttet erkende over for mig selv, at jeg simpelthen ikke magter det. Jeg lider af angst og går kun ud ad døren for at handle. Og det er kun lige, når butikken åbner eller er ved at lukke. Der er familie, som jeg ikke har set i over 5 år, fortæller Thomas, der dog finder støtte hos en tidligere kollega, som også har været sygemeldt og derfor ved, hvordan Thomas har det.
Brug din fagforening
Thomas, der selv har været tillidsrepræsentant gennem 6 år, opfordrer dig til at tage fat i din fagforening, hvis du oplever lignende ting.
– Brug endelig fagforeningens medarbejdere. Hvis ikke det havde været for dem, så ved jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag. Jeg ville sikkert stadig være i systemet og måske skulle igennem jobafklaring osv. Torben Krüger har været en stor hjælp, og jeg er sikker på, at førtidspensionen er gået hurtigere igennem takket være Torbens hjælp og ekspertise. Også Alan Winther Nielsen og EFK har været en kæmpe hjælp, slutter Thomas.
Gode råd til et bedre psykisk arbejdsmiljø
- Forebyggelse af vold og trusler på arbejdspladsen er et samarbejde mellem jeres ledere og medarbejdere. Det er vigtigt, at I alle bakker op om indsatsen.
- Din arbejdsgiver bør registrere episoderne, så I kan identificere, hvornår og i hvilke situationer trusler og vold forekommer.
- Husk, at det ikke er i orden, hvis du er blevet truet. Du skal ikke finde dig i det. Kontakt din arbejdsgiver og din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, hvis I har sådan en. Tal om, hvad I kan gøre næste gang, der opstår en episode.
- Tal også om, hvordan I kan bruge hinanden og jeres faglige, professionelle viden til at forebygge episoder. Overvej, om I har de rette kompetencer eller undersøg om, I kan tage relevante kurser i fx konflikthåndtering.
- Hvis du får det dårligt, så erkend, at du har brug for hjælp – det er okay. Kontakt din fagforening. Vi er altid klar til at hjælpe dig.