08. feb. 2023

Lodsforeningen søger ind i Serviceforbundet

Bestyrelsen i Danish Maritime Pilots (DMP) har besluttet at indstille til generalforsamlingen, at DMP søger optagelse i Serviceforbundet fra 1. juli 2023.

Billede til nyheden Lodsforeningen søger ind i Serviceforbundet

Bestyrelsen i Danish Maritime Pilots (DMP) har besluttet at indstille til generalforsamlingen, at DMP søger optagelse i Serviceforbundet fra 1. juli 2023.

Fagforeningen DMP organiserer størstedelen af lodser i Danmark.

”Vi ser frem til at samarbejde med Serviceforbundet og dermed blive en del af FH. Det vil få os til at stå stærkere som faggruppe,” siger Lars Sigvardt formand for Danish Maritime Pilots.
”Vi har et klart mål om at forbedre forholdene i branchen. Dette er første skridt for os i arbejdet med at samle og overenskomstdække alle lodser m.v. i Danmark.”

Glæde i Serviceforbundet

Serviceforbundet dækker 13 selvstændige fagforeninger. Med DMP vokser forbundet til 14 fagforeninger.

”Vi er glade for at, at DMP’s bestyrelse har besluttet at anbefale medlemskab af Serviceforbundet,” siger forbundsformand John Nielsen. ”DMP’s medlemmer får adgang til vores jurister, socialrådgivere, strejkekasse og andre medlemsfordele fra dag ét.”

Generalforsamlingen i DMP skal afholdes 7. marts.

Fakta om DMP

DMP står for: Danish Maritime Pilots (Dansk Lodsforening)

Formand Lars Sigvardt, telefon 23881171, mail lsi@maritimepilots.dk

www.maritimepilots.dk

Fakta om Serviceforbundet

Serviceforbundet har 18.500 medlemmer

Serviceforbundet er en del af FH: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Serviceforbundet er forbund for 13 selvstændige fagforeninger.

Formand John Nielsen, telefon 22728754, mail jni@serviceforbundt.dk

Relaterede nyheder