17. okt. 2023

Arbejdet gjorde Morten syg, nu får han erstatning

Gentagne voldsomme belastninger i jobbet som fundet af en død person og voldelige trusler og stenkast gennem ruderne i privatboligen resulterede i en psykisk arbejdsskade, som fagforeningen hjalp Morten med at få anerkendt.

Social
Billede til nyheden Arbejdet gjorde Morten syg, nu får han erstatning
Alan Winther Nielsen (tv) og Morten Senol har stået sammen om at få anerkendt arbejdsskaden.

Hvordan ville du have det med at blive bedt om at gå ind til et lugtende og opsvulmet lig i en lejlighed og give livreddende førstehjælp, på trods af, at du har forklaret lægen i telefonen, at personen har været død i flere dage?

Ejendomsmester Morten Senol fik det så dårligt, at han nu mange år senere stadig får ubehagelige flashbacks med lugt og syn fra hændelsen.

Den episode kombineret med årelange og talrige trusler og chikanerier blev til sidst så voldsom for Morten, at han måtte sygemelde sig. Ejendomsselskabet reagerede ikke på hans gentagne anmeldelser af blandt andet stenkast gennem ruderne i tjenesteboligen og grove trusler om vold. Og da Morten passede en lille ejendomsforening alene, var der heller ingen kolleger at tale med.

Socialrådgiveren ringede
Så Morten Senol stod helt alene – bortset fra hustruens støtte – lige indtil Serviceforbundets socialrådgiver Alan Winther Nielsen ringede til ham.

”Da Alan ringede til mig, fik jeg for første gang meget længe en smule optimisme. Alan forklarede mig, at han ville gøre alt for at få anerkendt min psykiske arbejdsskade. Han sagde også, at det kom til at tage tid, at der ville være mange bump på vejen, og at det kunne ende med, at sagen blev tabt.”

”Men jeg følte mig med det samme tryg og i rigtig gode hænder. Det var i 2015, at Alan ringede, og sammen med Serviceforbundets advokat Martin Haug har han kæmpet for mig. Jeg ved godt, at jeg har betalt til min fagforening i mange år, og at Serviceforbundets socialrådgivere hjælper medlemmer i de enkelte fagforeninger ved sygdom og arbejdsskade. Men Alan og Martin har været enestående,” siger Morten Senol, der i 2015 fik tilkendt førtidspension efter en arbejdsprøvning.

Psykiske arbejdsskader er svære at få anerkendt
Alan Winther Nielsen forklarer, at psykiske arbejdsskader er svære at få anerkendt.

”Hvis der er den mindste mulighed for, at vi kan få medhold, tager vi kampen op. Det er langvarige sager, og vi vinder ofte, men desværre ikke altid,” siger Alan.

”ESL, Mortens fagforening, kontaktede mig med sagen, og derfor ringede jeg til ham. På baggrund af de mange voldsomme episoder, som Morten har været udsat for, mente jeg, at vi skulle gå videre for at få anerkendt hans psykiske sygdom som en arbejdsskade.”

”Vi var undervejs ved at kaste håndklædet i ringen, blandt andet fordi Ankestyrelsen flere gange afgjorde, at Mortens psykiske sygdom ikke stod i fortegnelsen over erhvervssygdomme og dermed kunne anerkendes som en arbejdsskade.”

Det kunne ikke passe, at sagen var slut
Til sidst var der ikke flere ankemuligheder, og måske var det nu tid til at kaste håndklædet i ringen.

Men Alan Winther Nielsen var ikke indstillet på at give op. Det kunne ikke passe, at sådan en voldsom belastning i arbejdslivet blev afvist som en arbejdsskade. Derfor tilkaldte han forstærkning i form af Serviceforbundets advokat Martin Haug, som har mange års erfaring med arbejdsskadesager.

Hver en sten skal vendes, sagde Alan til Martin. Hver en sten blev vendt, og så endte det med en stævning.

Sagen blev afgjort i retten
Normalt er en sag slut, når mulighederne for at anke en afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen er brugt op. Det er dog muligt at prøve afgørelsen ved domstolen, altså ved en retssag. 

”I sådan en sag beder man Retslægerådet om en udtalelse på baggrund af alt det materiale, vi havde i sagen. Rådet har enekompetence til at afgøre denne type sager. Det endte heldigvis med, at Retslægerådet vurderede, at de episoder, som Morten havde været ude for, var forklaringen på hans psykiske tilstand, og det tog Ankestyrelsen til efterretning og anerkendte forløbet som en arbejdsskade. Dermed havde Morten fået medhold,” forklarer Martin Haug.

”Det kan af den skadelidte godt opleves som, at man bliver mistroet i arbejdsskadesystemet, og det er meget hårdt for den, der oplever det. Men sådan er systemet bygget op. Man skal kunne dokumentere alt, kunne fremføre de rigtige argumenter og være vedholdende. Noget af det, der i sidste ende blev afgørende for Mortens sag var, at han ikke havde haft en psykisk lidelse, inden truslerne og volden mod ham blev trappet op. Dermed vurderede lægerne i Retslægerådet, at der ikke var andre forklaringer på Mortens sygdom end belastningerne i jobbet.”

9 års kamp for at få anerkendt en arbejdsskade sluttede med en sejr for Morten og Serviceforbundets socialrådgiver og advokat.

Anerkendelsen er det vigtigste
Efterfølgende har Morten Senol fået godtgørelse for méngraden og erstatning for tabet af erhvervsevne samt et beløb i efterregulering fra 2015. Samlet set et pænt beløb. Morten er glad for pengene, men de er ikke det vigtigste. 

”Jeg har fået en skade for livet, den slipper jeg aldrig af med, og det er hårdt bare at fortælle om alt det, jeg er gået igennem. Men det er anerkendelsen, der er altafgørende for mig. Det var mit job, der gjorde mig syg. Det har jeg nu på skrift.”

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været at have Alan og Martin til at hjælpe mig. Igennem hele forløbet har Alan været der for mig. Som jeg vurderer det, er Alan en socialrådgiver med kompetencer, som er sammensat af en tredjedel indsigt, en tredjedel dygtighed og en tredjedel flid. Det har taget mange år at nå frem til anerkendelsen af arbejdsskaden, men jeg har ikke kæmpet alene,” siger Morten Senol.

Relaterede nyheder