19. mar. 2025

Fleksjobber: Sådan kan du få genoptaget afslag på erhvervsevnetab

To domme fra Højesteret betyder, at du muligvis kan få din sag genoptaget og få erstatning, hvis du opfylder betingelserne.

Socialrådgiver
Billede til nyheden Fleksjobber: Sådan kan du få genoptaget afslag på erhvervsevnetab
Har du fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, mens du var visiteret til fleksjob? Så kan du måske få din sag genoptaget. Foto: Shutterstock

Har du været visiteret til fleksjob på grund af en arbejdsskade og opfylder visse kriterier, kan du søge om at få din sag genoptaget.

Du kan søge om genoptagelse, hvis:

  • du fik afslag på erstatning for en periode, hvor du var visiteret til fleksjob på grund af en arbejdsskade, enten helt eller delvist.

  • din indtægtsnedgang var beregnet til at ligge mellem 5 og 15 %. (Se afgørelsen under ’Begrundelse’ eller ’Detaljeret beregning af din lønnedgang’).

  • arbejdsskaden skyldes en ulykke efter 1. januar 2006 eller en erhvervssygdom anmeldt efter denne dato.

Du skal opfylde alle 3 kriterier for at få genåbnet sagen.

Du kan se, om du opfylder kriterierne for genoptagelse, ved at se i tidligere afgørelser i din sag på Se Sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Sådan søger du om genoptagelse

Hvis du opfylder alle kriterierne, kan du søge om genoptagelse hos AES – også selvom Ankestyrelsen tidligere har truffet afgørelsen. AES kan desværre ikke selv fremsøge sagerne.

Du kan søge om genoptagelse her

Få hjælp til din sag

Er du i tvivl, om din sag kan genoptages?
Kontakt din fagforening eller en af Serviceforbundets socialrådgivere og få hjælp. Du kan eventuelt ringe til AES på telefon 72 20 60 00, hvis du vil vide mere om muligheden for at få genoptaget din sag.

Relaterede nyheder