17. jun. 2025

Er din kollega eller arbejdsplads årets bedste?

Det er tid til at indstille en kollega eller din arbejdsplads til en af de eftertragtede priser, som uddeles ved A4 Mediers store prisuddeling i november.

Billede til nyheden Er din kollega eller arbejdsplads årets bedste?
I alt uddeles der 6 priser til arrangementet i Cirkusbygningen til november.

Hvem løber med titlerne som ’Årets tillidsrepræsentant’, ’Årets arbejdsmiljørepræsentant’ eller en af de øvrige hæderspriser til Årets TR 2025? Det får vi svar på, når juryens stemmer er talt op, og Peter Mygind offentliggør vinderne fra scenen i Cirkusbygningen foran op til 800 forventningsfulde gæster.

Det er femte gang, A4 Medier inviterer til Årets TR, og også i år bliver det en fest med show, fyrværkeri og en perlerække af stolte prismodtagere. Sæt kryds i kalenderen den 11. november.

Sådan indstiller du

Indstillingen sker via formularen på aaretstr.dk/indstilling – det tager kun få minutter.

Du kan indstille din egen TR og/eller AMR, og I må gerne være flere, der indstiller samme person.

Alle kan indstille kolleger og deres arbejdspladser til priserne ved Årets TR.

Du kan indstille personer til følgende 4 priser:

  • Årets tillidsrepræsentant

  • Årets arbejdsmiljørepræsentant

  • Årets uddannelsesmentor

  • Årets organiser

Du kan indstille initiativer og arbejdspladser til følgende 2 priser:

  • Årets initiativ

  • Årets sundhedspris

Sidste frist for indstillinger er den 19. august 2025.

Du kan indstille lige her: aaretstr.dk/indstilling

Relaterede nyheder