15. aug. 2025

Kender du en, der skal flytte hjemmefra? Husk disse forsikringer

Skal nogen tæt på dig snart stå på egne ben? Del denne artikel, så de får styr på forsikringerne fra dag 1.

Tilbud og rabatter
Billede til nyheden Kender du en, der skal flytte hjemmefra? Husk disse forsikringer
Har du en ung i familien, der pakker flyttekasser lige nu? Så hjælp dem med at undgå dyre regninger ved at få styr på forsikringerne.

Mange unge glemmer at tænke på forsikringer, når de for første gang skal stå på egne ben. Det kan have store konsekvenser, hvis der pludselig opstår brand, indbrud eller et uheld, hvor andre kommer til skade.

Ifølge Alka mangler hver femte af de 18-29-årige en indbo- og ansvarsforsikring, når de flytter hjemmefra. På kollegier er tallet endnu højere, næsten 30 procent.

Indboforsikring: Mere end bare tyveri og brand

En indboforsikring dækker ikke kun værdier som cykel, elektronik og tøj ved indbrud eller brand, den indeholder også en ansvarsforsikring. Det betyder, at den unge er dækket, hvis de for eksempel ved et uheld kommer til at skade andre personer eller ødelægge noget.

”Forsikringer står sjældent øverst på to-do-listen, når man flytter hjemmefra. Men en indboforsikring er både billig og vigtig,” siger Thomas Klærke, direktør i Alka.

Han peger på, at unge under 30 år, der er medlem af en fagforening, som Alka samarbejder med, kan få en indboforsikring til kun 92 kroner om måneden.

Er der brug for en rejse- eller elektronikforsikring?

For nogle kan det også være relevant at supplere med ekstra dækninger. Rejseforsikring kan være en god idé, hvis dit barn skal på længere ture i udlandet. Det offentlige sygesikringskort dækker ikke alt.

Har de dyr elektronik som computer og kamera, kan en særlig elektronikdækning være værd at overveje.

Få et forsikringstjek

Husk, at du altid kan få et forsikringstjek hos Alka. Book tid på alka.dk/book

3 typiske faldgruber

  1. Troen på, at man stadig er dækket via forældrene – det gælder typisk kun, til barnet fylder 18 eller i nogle tilfælde 21 år. Tjek evt. jeres forsikringer.

  2. Manglende kendskab til ansvarsdækning – men det er afgørende, især hvis man har bil, knallert eller hund.

  3. Uoverskuelige valgmuligheder – men sammenligningssider som forsikringsguiden.dk kan give et godt overblik og finde den rigtige pris.

5 gode råd at give videre til dit barn

  1. Brug forsikringsguiden.dk til at finde den bedste og billigste løsning.

  2. Tal om, hvor stor selvrisiko de ønsker – det påvirker prisen.

  3. Bed dem tjekke, hvad de kan få i erstatning ved cykeltyveri.

  4. Overvej behovet for ekstra dækninger, som rejse- eller elektronikforsikring.

  5. Undersøg, om der er ungdomsprodukter eller særlige medlemsfordele gennem fagforeningen.

Relaterede nyheder