27. jan. 2026

Gratis vinterferieoplevelser for hele familien på Arbejdermuseet

Som medlem kan du få gratis adgang for hele familien, når Arbejdermuseet inviterer til vinterferie i Leif Sylvesters farverige univers.

Billede til nyheden Gratis vinterferieoplevelser for hele familien på Arbejdermuseet

Vinterferien nærmer sig, og Arbejdermuseet inviterer børn og voksne indenfor til en gratis ferieoplevelse i Leif Sylvesters finurlige og farverige univers. Her er der plads til både fantasi, nysgerrighed og fælles oplevelser – og programmet er oplagt, hvis I mangler inspiration til en god feriedag.

Hele ferien kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i Leif Sylvester-udstillingen, hvor jagten på friheden går gennem kunst, bevægelse og drømme. I kan blandt andet tage med på en guidet frihedsrejse, hvor deltagerne inviteres til at lette sammen gennem kreativitet og leg.

Programmet byder også på en tur tilbage til 1930’ernes baggårdsliv, hvor lokummer, skrald og rotter danner rammen om små og store spørgsmål om, hvor friheden gemmer sig – også på de svære dage.

I museets værksted kan børn og deres voksne skabe deres egne hverdagshelte som kludedukker, og i Børnenes Arbejdermuseum er der mulighed for at lege sig gennem historien. Her må der røres, gøres og fantaseres frit.

Praktisk information

  • Vinterferien løber i uge 7 og 8

  • Gratis adgang for medlemmer – inkl. én gratis ledsager

  • Alle aktiviteter er gratis for børn

👉 Læs hele programmet for vinterferien på Arbejdermuseet.

Relaterede nyheder