Opdateres løbende ...
Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det danske arbejdsmarked skal som udgangspunkt aflønnes ens for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.
Det er resultatet af 2 netop afsluttede faglige voldgifter, hvor de faglige organisationer har fået medhold. Sagerne er ført af fagbevægelsen, og afgørelserne betyder, at der ikke længere må være forskelsbehandling mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte, når ekstra arbejdstimer skal honoreres.
Med 3 højesteretsdommere for bordenden er konklusionen, at EU-retten stiller krav om ligebehandling på området, hvilket nu giver et tydeligt udgangspunkt for både arbejdsgivere og faglige organisationer.
Klarhed om vilkår for merarbejde
Med afgørelserne er der skabt længe ventet klarhed om, hvordan deltidsansatte skal aflønnes, når de arbejder mere end deres aftalte arbejdstid. Det har været et centralt spørgsmål, fordi forskellig honorering har betydet, at det i nogle tilfælde har været billigere for arbejdsgivere at bruge deltidsansatte til ekstra arbejde frem for at ansætte på fuldtid.
Det er vigtigt at bemærke, at det kun er beordret overarbejde, som de to afgørelser er relevante for. Hvis en deltidsansat frivilligt ønsker at arbejde mere end sin normale arbejdstid for at tjene ekstra, så er der ikke tale om beordret overarbejde. Den deltidsansatte har således ikke ret til overarbejdstillæg i det tilfælde.
Betydning for overenskomsterne
Afgørelserne falder midt i de offentlige overenskomstforhandlinger og får derfor også betydning for det videre arbejde ved forhandlingsbordet. Parterne kender nu rammerne og skal sikre, at overenskomsterne lever op til EU’s krav om ligebehandling.
Selvom spørgsmålet om løn og arbejdstid kan lyde enkelt, er det i praksis komplekst. I Danmark er det fortsat arbejdsmarkedets parter, der skal finde løsningerne, og afgørelsen giver et fælles udgangspunkt for det arbejde.
Mulighed for efterbetaling
De faglige voldgifter har også slået fast, at der kan være grundlag for efterbetaling til deltidsansatte, som tidligere er blevet aflønnet anderledes for merarbejde. Det betyder, at faglige organisationer kan rejse sager på vegne af deres medlemmer med krav om betaling tilbage i tid.
Det er en stor og omfattende opgave, som berører mange ansatte. Derfor bliver dialogen med arbejdsgiverne afgørende for, at sagerne kan håndteres ordentligt og systematisk.
Serviceforbundet: Vigtig sejr for ligebehandling
I Serviceforbundet bliver afgørelsen set som et vigtigt skridt mod mere fair vilkår på arbejdsmarkedet. Forbundsformand John Nielsen peger især på, at forskelsbehandlingen mellem deltids- og fuldtidsansatte nu bliver udfordret:
"Jeg er glad for, hvordan dommene er faldet ud, og at den forskelsbehandling på vilkår, der var mellem deltids- og fuldtidsansatte, nu ser ud til at blive fjernet. Jeg er specielt glad for, at det økonomiske incitament ved at ansætte folk på deltid bliver fjernet, siger John Nielsen."
Afgørelserne skal nu nærlæses, og der venter et omfattende arbejde med at omsætte dem til praksis. Det er en stor opgave, som vil tage tid at få ekspederet.
Mere information, når der er nyt
Medlemmer får mere information, når der er nyt at fortælle.
Men først skal hele fagbevægelsen drøfte, hvordan den nye afgørelse skal behandles, og herefter skal der være møder med arbejdsgivernes organisationer.
Vi kommer til at informere grundigt på vores hjemmeside, i vores nyhedsbreve og med særlig information til vores tillidsvalgte, så snart der er nyt.
Hvilke områder gælder afgørelserne for?
Offentligt arbejdsmarked
Den faglige voldgift har afgjort, at deltidsansatte i stat, regioner og kommuner som udgangspunkt skal have samme honorering som fuldtidsansatte for timer ud over deres normale arbejdstid.
Afgørelsen åbner også mulighed for, at deltidsansatte kan få krav om efterbetaling for tidligere merarbejde, hvis reglerne har været i strid med EU-ret.
Industriens overenskomster (private sektor)
En separat faglig voldgift har fastslået, at reglerne i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er i strid med EU’s deltidsdirektiv.
Hidtil har deltidsansatte først fået overarbejdstillæg efter fuldtidsnormen, men efter afgørelsen skal de have overtidsbetaling for merarbejde, hvis der i virksomheden findes sammenlignelige fuldtidsansatte, der ville få overtidsbetaling i samme situation.
Her kan du se eksperternes svar på de mest almindelige spørgsmål om deltidssagen.
Hvem gælder afgørelsen om deltidsbetaling for?
Afgørelsen gælder for deltidsansatte, der arbejder flere timer, end de er ansat til.
Det gælder både ansatte i den private og den offentlige sektor, hvis dine ansættelsesforhold er omfattet af en overenskomst eller regler, hvor man hidtil først har fået overtidsbetaling, når man har arbejdet mere end 37 timer om ugen.
Den konkrete betydning afhænger dog af din overenskomst.
Hvem har ret til overtidsbetaling?
Hvis du er deltidsansat og arbejder flere timer, end du er ansat til, har du efter den nye afgørelse ret til overtidsbetaling for de ekstra timer.
Det betyder, at du ikke længere skal arbejde helt op på 37 timer, før du har ret til tillæg. Tillægget skal gives fra den første time, der ligger ud over dit aftalte timetal.
Hvad er forskellen på deltid og fuldtid?
Fuldtid er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Deltid er, når du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit.
Eksempel: Er du ansat til 30 timer om ugen, er du deltidsansat.
Hvad er forskellen på merarbejde og overarbejde?
Merarbejde (hidtidig praksis)
For deltidsansatte har merarbejde været de timer, man arbejdede op til 37 timer.
Eksempel:
Er du ansat til 30 timer og arbejder 37 timer, har du haft 7 timers merarbejde.
Disse timer blev normalt betalt med almindelig timeløn – uden tillæg.
Overarbejde (hidtidig praksis)
Først når du arbejdede mere end 37 timer, fik du overarbejdstillæg.
Efter den nye afgørelse
Du skal have overarbejdstillæg, når du arbejder flere timer, end du er ansat til – også selv om du ikke når op på 37 timer.
Tillæggets størrelse fremgår af din overenskomst.
Hvis en deltidsansat frivilligt ønsker at arbejde mere end sin normale arbejdstid for at tjene ekstra, så er der ikke tale om overarbejde. Den deltidsansatte har således ikke ret til overarbejdstillæg i det tilfælde.
Har jeg ret til en efterbetaling?
Det kan være muligt, at du har krav på efterbetaling, hvis du tidligere har arbejdet ekstra timer uden at få overarbejdstillæg.
Det afhænger blandt andet af:
Hvor længe tilbage kravet kan rejses.
Hvilken overenskomst du er omfattet af.
Hvordan din arbejdstid har været registreret.
Vi arbejder på at få afklaret de juridiske rammer.
Hvornår kan jeg forvente at få de penge, jeg har til gode?
Det ved vi endnu ikke.
Der er tale om en meget omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for deltidsansatte. Før vi kender den endelige model for håndtering af sagerne, kan vi ikke sige, hvornår en eventuel efterbetaling vil ske.
Vi arbejder på en hurtig afklaring og melder ud, så snart vi ved mere.
Hvor lang tid tilbage kan jeg rejse et krav?
Du kan rejse krav 10 år tilbage, men husk, at det kræver, at du kan sende dokumentation for det.
Hvordan kan jeg dokumentere overarbejde?
Du kan allerede nu forberede dig ved at:
finde dine ansættelseskontrakter.
gemme og gennemgå dine lønsedler.
samle vagtplaner eller tidsregistrering.
notere perioder, hvor du har arbejdet mere end dit aftalte timetal.
Jo bedre dokumentation, desto lettere er det, når vi som din fagforening skal rejse et krav.
