25. jun. 2026

Nye satser for kørselsfradrag, kilometerpenge og rejseudgifter i 2026

Befordringsfradraget er midlertidigt forhøjet i 2026. Her kan du se de vigtigste satser for kørsel og rejseudgifter i forbindelse med arbejde.

Politik
Billede til nyheden Nye satser for kørselsfradrag, kilometerpenge og rejseudgifter i 2026
Befordringsfradraget er midlertidigt forhøjet for indkomståret 2026.

Skatterådet har fastsat satserne for skattefri kørselsgodtgørelse og rejseudgifter for 2026. Satserne reguleres hvert år og afspejler blandt andet udviklingen i udgifterne til at eje og bruge en bil.

Hvis din arbejdsgiver udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse efter statens satser, er det satserne nedenfor, der gælder i 2026.

Statens satser for kørselsfradrag 2026

Daglig strækning

Gældende sats 2026

Midlertidig forhøjelse

Sats resten af 2026

0-24 km

0 kr.

0 kr. (intet fradrag)

25-120 km

2,28 kr./km

+0,89 kr.

3,17 kr./km

Over 120 km

1,14 kr./km

+0,45 kr.

1,59 kr./km

Pendlere i 25 yderkommuner og på 10 småøer

2,53 kr./km

+0,98 kr.

3,51 kr./km

For personer med lav indkomst er maksimumsbeløbet for det ekstra befordringsfradrag desuden forhøjet til 30.800 kr. i 2026.

Satser for kilometerpenge og rejseudgifter 2026

Satserne for kilometerpenge og for rejseudgifter 2026 påvirkes som nævnt ikke af forhøjelsen af befordringsfradraget.

Virksomheden kan skattefrit betale kørselsgodtgørelse (kilometerpenge) til en medarbejder, som benytter sin egen bil under arbejdet i henhold til følgende satser:

Statens satser for kørsel i egen bil/motorcykel 2026

  • Indtil 20.000 km årligt:  3,94 kr. pr. km.

  • Over 20.000 km årligt:  2,28 kr. pr. km.

Hvis medarbejderen kører på sin egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,64 kr. pr. km.

Rejseudgifter i 2026

Hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde, kan din arbejdsgiver skattefrit dække udgifter til mad, drikke og overnatning efter regning.

Arbejdsgiveren kan også vælge at udbetale skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatserne. I 2026 er satsen:

Kost: 625 kr. pr. døgn
Logi: 268 kr. pr. døgn

Hvis arbejdsgiveren dækker udgifter til mad og drikke efter regning, kan der derudover udbetales en skattefri godtgørelse på op til 25 procent af kostsatsen til småfornødenheder.

Hvis du får fri kost på rejsen, bliver kostsatsen reduceret med 15 procent for morgenmad, 30 procent for frokost og 30 procent for aftensmad.

For at få skattefri rejsegodtgørelse skal der som udgangspunkt være tale om en arbejdsrejse på mindst 24 timer med overnatning.

Hvis du ikke får dækket dine rejseudgifter af arbejdsgiver, kan du i stedet have mulighed for at få fradrag. Fra og med indkomståret 2026 er loftet over fradrag for rejseudgifter 34.400 kr.

Det skal du være opmærksom på

De nævnte satser er de maksimale skattefrie satser. Din arbejdsgiver kan vælge at udbetale et lavere beløb, hvis det følger af virksomhedens politik eller en overenskomst.

Relaterede nyheder