Få reglerne om arbejdstid her

Det skal fremgå af din ansættelseskontrakt, hvor mange timer du er ansat på. Det almindelige gennemsnitlige timetal per uge er 37 timer. På din lønseddel står dit timetal i en given periode.

Hvis du arbejder mere end den aftalte arbejdstid, vil det som udgangspunkt blive betragtet som overarbejde. I din ansættelseskontrakt skal der stå, om du har krav på tillæg på lønnen eller kompensation i form af afspadsering ved overarbejde. 

Der er dog mange eksempler på, at det kun bliver anset som overarbejde, når du bliver pålagt at blive længere. Dermed kan du ofte ikke kræve at få overarbejdsbetaling, hvis du selv vælger at blive længere på arbejdspladsen. Så reguleringen vedrørende overarbejde kan variere meget, afhængigt af, hvad der er aftalt i overenskomsten eller ansættelseskontrakten eller et andet sted. 

Der er derfor forskellige regler på de enkelte arbejdspladser for, hvordan man tolker begrebet overarbejde. Nogle steder er der helt faste regler for den daglige arbejdstid, andre steder beregnes det ud fra en periode, for eksempel 3 måneder. 

Det er således vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke regler der gælder for dig på din arbejdsplads. Spørg eventuelt din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Der er ikke en lov i Danmark, der bestemmer din ugentlige arbejdstid. Det afhænger af din overenskomst.

Men ifølge arbejdstidsloven må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer i gennemsnit på en uge målt over en periode på 4 måneder. Det kaldes også 48-timers reglen. Desuden er der krav om hvileperioder og varsling af overarbejde. Du har også krav på et ugentligt fridøgn i hver periode på 7 døgn. 

Den 1. juli 2024 trådte en ny lov i kraft om registrering af arbejdstiden. Den nye lov giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at fravige 48-timers reglen. Du kan læse mere om den nye lov om registrering af arbejdstid her

Hovedreglen er, at der er tale om merarbejde, hvis du er ansat på deltid og arbejder mere end de timer, du er ansat til. 

Overarbejde bruges primært ved en fuldtidsansættelse. 

Der er dog kommet en ny dom fra EU på området, som måske vil medføre ændringer, men det er der ingen, der rigtigt ved endnu.

Mange overenskomster indeholder regler om varsling af mer- og overarbejde. Det kan også stå i din ansættelseskontrakt.

Du kan sige nej til overarbejde, men du skal have en gyldig grund. Ellers kan det blive betragtet som arbejdsvægring. Det kan i grelle tilfælde føre til bortvisning.

Reglen, som er en del af arbejdsmiljøloven, betyder, at du skal have mulighed for minimum 11 timers sammenhængende hvile i løbet af et døgn – altså indenfor 24 timer. Det indebærer, at du ikke må arbejde mere en 13 timer i træk på et døgn. 

Dette kan fraviges ved force majeure og ved særligt overordnede stillinger. 

Der er nogle overenskomster, hvor man har en særlig bestemmelse om, at den daglige hvileperiode ”undtagelsesvist” kan nedsættes fra 11 til 8 timer. Og i helt særlige tilfælde kan den komme under 8 timer.

På mange arbejdspladser skal overarbejde så vidt muligt afspadseres. Men der er forskellige regler på de enkelte arbejdspladser.

Dermed vil det også afhænge af din overenskomst og din arbejdsplads, om du afspadserer eller får løn 1 til 1 – altså en times afspadsering eller løn for hver time, du arbejder over, eller 50 eller 100 procent – altså 1½ eller 2 timers afspadsering eller løn for hver time, du arbejder over. 

Det kan også have betydning, om du arbejder over på søndage eller helligdage. 

Tjek din overenskomst og din ansættelseskontrakt og spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.

Medmindre andet er aftalt i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver som hovedregel pålægge dig at afspadsere det overarbejde, du har optjent.

Nogle virksomheder opererer med systematisk overarbejde, som er anderledes end det almindelige overarbejde. 

Systematisk overarbejde er en slags tvunget overarbejde typisk på virksomheder, som har en svingende produktion og behov for arbejdskraft. Der er forskellige regler og krav til systematisk overarbejde i forhold til varsling og timetal.

Vær opmærksom på, at hvis du for eksempel ikke er ansat på fuldtid, men systematisk arbejder mere, end du er ansat til, så kan du have krav på at få rettet din ansættelseskontrakt, så den afspejler det antal timer, du reelt arbejder. 

Der er også nogle overenskomster, der har en beskyttelse mod systematisk overarbejde, så arbejdsgiver ikke kan planlægge med overarbejde, uden at det kan være et brud på overenskomsten. Her kan man eventuelt lave en lokalaftale, hvis der er særlige forhold på den enkelte arbejdsplads, som ikke kan rummes indenfor overenskomstens rammer

Tjek din overenskomst og din ansættelseskontrakt og spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening om reglerne på dit ansættelsessted.

Det kommer an på, hvad der står i din ansættelseskontakt. I nogle tilfælde betragtes rådighedsvagter som arbejdstid. I andre tilfælde er der særlige regler for det. 

Der er forskel på, om rådighedsvagter lønmæssigt eller arbejds-/hviletidsmæssigt betragtes som arbejdstid. Der er nemlig strengere krav til, hvornår noget betragtes som arbejdstid, i forhold til om man overholder hviletidsbestemmelserne, end i forhold til, hvordan man aflønnes for en rådighedsvagt.

Tjek din overenskomst og din ansættelseskontrakt og spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening om reglerne for rådighedsvagter.