Råd og svar:
Overenskomst
På det danske arbejdsmarked bliver løn- og arbejdsvilkår reguleret både af loven og af overenskomster. Loven er fundamentet, som sikrer nogle minimumsrettigheder for alle ansatte. Overenskomsterne bygger oven på lovgivningen og bliver aftalt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Overenskomsterne forhandles typisk af fagforeninger på vegne af arbejdstagerne og arbejdsgiverforeninger eller individuelle arbejdsgivere. Aftalerne dækker blandt andet løn, arbejdstid, ferie, pension og andre arbejdsvilkår.
Hvad er en overenskomst?
En overenskomst er en kollektiv aftale, der sikrer, at de grundlæggende arbejdsforhold er ens for alle ansatte inden for en bestemt branche eller virksomhed.
Overenskomster kan variere fra branche til branche, men fælles for dem alle er, at de skaber tryghed og gennemsigtighed for både arbejdsgivere og arbejdstagere.
Forhandlingsprocessen
Forhandlingsprocessen omkring overenskomster indebærer ofte lange og komplekse forhandlinger mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne.
I Danmark sker disse forhandlinger som regel hvert andet eller tredje år, hvor parterne diskuterer og enes om nye vilkår for de kommende år. Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan det føre til strejker eller lockouts.
Den danske model
Den danske model er et begreb, der beskriver den unikke måde, som arbejdsmarkedet fungerer i Danmark. Modellen bygger på et tæt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som selv forhandler og indgår aftaler uden direkte indblanding fra staten.
I Danmark er der nemlig ingen lov om, hvor meget du som minimum skal have i løn. Der er derimod bred enighed om, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår bedst klares mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, fordi de har bedre indsigt i og viden om, hvordan
Trepartssamarbejde
Ofte vil der også blive lavet et trepartssamarbejde, hvor fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og staten samarbejder om at skabe gode rammer for arbejdsmarkedet.
Dette samarbejde sikrer, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har indflydelse på de beslutninger, der træffes, hvilket fremmer en høj grad af konsensus og balance i arbejdsmarkedsforholdene.
Fordele ved den danske model
Modellen er kendt for at skabe fleksibilitet og sikkerhed, ofte omtalt som ’flexicurity’. Dette betyder, at der er fleksible ansættelsesvilkår for arbejdsgiverne, mens arbejdstagerne har en høj grad af social sikkerhed og gode muligheder for uddannelse og opkvalificering.
En anden fordel er, at der er fredspligt i overenskomstperioden. En konflikt kan derfor kun lovligt iværksættes i forbindelse med overenskomstindgåelse eller -fornyelse. Det skaber en vis ro på arbejdsmarkedet, at der ikke i utide kan iværksættes konflikter i form af strejke eller lockout (i hvert fald ikke lovligt).
Lokalaftaler
Udover overenskomsterne kan der også indgås lokalaftaler. Lokalaftaler handler ofte om arbejdstidsbestemmelser og laves mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på den enkelte virksomhed.
En lokalaftale er aldrig lige så stærk som en overenskomst, fordi den typisk kan opsiges med tre måneders varsel. En overenskomst varer derimod 2-3 år og kan ikke opsiges uden videre.
OK-ORDBOG
Bliv klogere på de forskellige begreber i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Den danske model
På det danske arbejdsmarked er det lønmodtagere og arbejdsgivere, der selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår.
I mange andre lande har man valgt at lovgive om løn, arbejdstid, pension og sociale bidrag. Men i Danmark er der for eksempel ikke en lov om mindsteløn.
Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.
Forligsinstitutionen og forligsmanden
Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige, kan det ende med, at forligsmanden bliver inddraget.
Forligsmanden kan hjælpe med til at få aftalt en ny overenskomst, for eksempel hvis fagforeningerne eller arbejdsgiverne beder om det, eller hvis forhandlingerne må afsluttes uden resultat.
Forligsinstitutionen har ret til at:
- indkalde parterne til forhandlinger, hvis der er udsigt til en konflikt.
- udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft, i 2 x 2 uger.
- tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.
- få oplyst alle strejke- og lockoutvarsler.
- at fremsætte mæglingsforslag, som skal sendes til afstemning.
- at sammenkæde mæglingsforslag, så der stemmes om forslaget som helhed.
Fredspligt
Så længe overenskomsten gælder, må man ikke strejke. Nedlægger medarbejdere alligevel arbejdet, har de brudt overenskomsten. Det betyder, at strejken næsten pr. definition vil blive erklæret overenskomststridig i Arbejdsretten. De strejkende kan så blive idømt en økonomisk straf i form af en bod, hvis de ikke hurtigt går i arbejde igen.
På samme måde må arbejdsgiverne ikke iværksætte en lockout, så længe overenskomsten er gældende. Til gengæld må både arbejdsgivere og lønmodtagere gå i konflikt (dvs. strejke og lockoute) i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af en overenskomst.
Det er kun ansatte, som er medlemmer af en overenskomstbærende organisation, der bliver omfattet af en strejke eller lockout. Ikke-organiserede skal udføre deres arbejde på sædvanlig vis – også selvom alle eller en del af deres kolleger strejker.
Gennembrudsforlig
På det private område forhandler industrien overenskomst først, og når der lander et forlig på industriens område, kaldes det et ‘gennembrudsforlig’. På den måde har de andre områder på det private arbejdsmarked en forhandlingsramme, hvor de kan forhandle deres overenskomster på plads inden for den ramme, som industrien har udstukket.
Konflikt
En konflikt kan opstå, når det ikke lykkes lønmodtagerne og arbejdsgiverne at blive enige om en overenskomst, eller et flertal af lønmodtagerne stemmer nej til de nye overenskomstaftaler.
En konflikt kan enten bestå af en strejke, lockout eller begge dele. Strejke er lønmodtagernes konfliktredskab, mens lockout er arbejdsgivernes.
Læs mere om, hvordan du skal forholde dig under en konflikt her
Minimalløn og Normalløn
Minimallønsområdet (og mindstebetalingsområdet) er et bevægeligt lønsystem, hvor lønstigningerne forhandles i virksomhederne (dækker ca. 80 procent af det samlede område – herunder også områder uden lønsatser).
Normallønsområdet er det mindre fleksible lønsystem, hvor lønnen i høj grad aftales direkte ved de centrale overenskomstborde.
Overenskomst
En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en organiseret gruppe af lønmodtagere og en arbejdsgiverforening eller en enkelt arbejdsgiver.
En overenskomst fastlægger løn, pensionsordning, arbejdstid, overarbejdstillæg, fridage, efteruddannelse og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at lønmodtagerne og arbejdsgiveren har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.
Alle overenskomster er forskellige – en række enslydende bestemmelser går igen, men ellers er overenskomsten tilpasset de særlige forhold på det enkelte område.
Overenskomster løber normalt i to eller tre år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.
Sammenkædning
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i Forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.
Strejke og lockout
Strejke: Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan være ’overenskomstmæssig’, fx hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan også være overenskomststridig – den vil den oftest være, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.
Lockout: Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout.
Strejke og lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.
Medlemmer, der er i strejke eller lockout, modtager ikke løn, men får konfliktunderstøttelse fra deres organisation.
Lærlinge og elever må ikke lockoutes og kan ikke strejke.
På det offentlige arbejdsmarked er der som regel visse steder nødberedskaber på livsvigtige områder, som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde, selv om der er strejke eller lockout.
Reguleringsordningen
Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.
Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre på, at de ikke sakker bagud i forhold til deres privatansatte kolleger. Men omvendt betyder reguleringsordningen også, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende.
Urafstemning
Når forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne er nået frem til et resultat, skal det til afstemning hos medlemmerne. Det er medlemmerne, der afgør, om de nye overenskomster er gode nok.
Medlemmer af fagforeningerne under Serviceforbundet skal stemme på det område, de har tilknytning til.
Afstemningen foregår elektronisk. Du vil få en mail, hvis vi har din mailadresse. Her finder du din personlige valgkode og information om, hvordan du stemmer, og hvornår du senest skal have afgivet din stemme. Hvis vi ikke har din mailadresse, sender vi et brev til dig. Medlemmer kan også stemme på serviceforbundet.dk ved at bruge MitID.
