Råd og svar

Selvstændig uden ansatte: Sådan bliver du medlem af fagforeningen

Hvis du er blevet selvstændig eller freelancer og ikke har nogen ansatte, er der også fordele ved at være medlem af fagforeningen.

Hvis du allerede er medlem af fagforeningen, men er blevet selvstændig uden ansatte – også kaldet soloselvstændig, behøver du ikke at melde sig ud af fagforeningen. Dit medlemskab kan fortsætte. 

Du kan også melde dig ind som selvstændig, selv om du ikke har været medlem før. 

Her er dine fordele

Er du selvstændig eller freelancer, kan du være medlem af Serviceforbundet og din fagforening. Du kan blive medlem, hvis du er soloselvstændig uden ansatte. 

Vi har samlet alt, hvad du har brug for i ét medlemskab, hvor du aldrig står alene. 

Hos os får du

  • Tilbud om gode råd og opmærksomhedspunkter inden – eller i forbindelse med aftaleindgåelse 
  • Tilbud om generel gennemgang af udkast til kontrakt med henblik på sparring om eventuelle faldgruber 
  • Tilbud om gode råd i forbindelse med håndtering af en opstået tvist med en kunde eller virksomhed 

Du er stadig med i det store fællesskab i branchen, og du kan deltage i vores netværk, kurser og lignende. 

Medlemskabet som selvstændig giver dig også rabat på forsikring og med dit PlusKort. 

Måske kan du have gavn af at lytte til denne podcastserie

Her er en række spørgsmål og svar om det at være selvstændig.

Selvstændig uden ansatte

Hvordan bliver jeg selvstændig?

Du behøver ikke være selvstændig på fuld tid. Du kan måske starte på deltid og se, hvordan det går med din forretning.

En enkeltmandsvirksomhed er den mest enkle virksomhedsform, hvor din virksomheds økonomi og din privatøkonomi ikke nødvendigvis skal være adskilt. 

Hvis du regner med, at din omsætning på et år vil overstige 50.000 kroner, skal du CVR-registrere din virksomhed, fordi den anses for at være en virksomhed på fuld tid. 

Læs mere på virk.dk

Det er også her, du opretter CVR-nummer.

Hvad er forskellen på at være selvstændig og ansat?

I forhold til fastlæggelsen af om man er selvstændig eller lønmodtager, kan man både kigge på de formelle forhold i aftalen, men også de reelle forhold (hvilket arbejde, og hvordan det skal udføres). Man kan først og fremmest se på den kontrakt, der er indgået. Hvis det i kontrakten er 2 virksomheder (med cvr-nummer), der har indgået en aftale med hinanden, og der faktureres som selvstændige virksomheder, vil udgangspunktet være, at der er tale om en aftale mellem selvstændige. 

Der er dog eksempler på, at sådanne aftaler er underkendt i det fagretlige system, da virksomheder har brugt det til f.eks. at udnytte arbejdstagere og omgå overenskomster og andre beskyttelsesregler. Her ser man i stedet på, hvordan arbejdet reelt udføres og ikke på kontrakten. 

Hvis der reelt er tale om en ansat, der udfører arbejde for en arbejdsgiver, hvor den ansatte er underlagt arbejdsgiverens befaling, der er et over- underordnelsesforhold, så vil det tale for, at det er et ansættelsesforhold og ikke en aftale mellem selvstændige. Her vil det desuden blive tillagt betydning, i hvor høj grad ”de ansatte” selv kan planlægge deres arbejde og tid, eller om de er underlagt detaljerede instrukser fra ”arbejdsgiveren”. 

Man kan opsætte det i en liste af kriterier, der skal vurderes i det enkelte tilfælde, for at fastlægge om der er tale om arbejdstager eller selvstændig:

  1. Graden af instruktionsbeføjelse, herunder om arbejdsgiveren har kontrol over arbejdets udførelse og sanktionsbeføjelse over for den ”ansatte”
  2. Hvordan aftalen er indrettet økonomisk – sker der fakturering med moms eller en lønudbetaling med indeholdelse af A-skat.
  3. Hvorvidt der er pligt til at udføre arbejdet personligt eller om man kan få en anden til at udføre arbejdet
  4. Tilknytningsgraden mellem parterne
  5. Den sociale opfattelse af forholdet – hvordan det udefra bliver opfattet. F.eks. hvis man anvender arbejdstøj med logo og tydeligt repræsenterer ”arbejdsgiveren”

Hvordan får jeg et cvr-nummer?

For at drive virksomhed med en omsætning på mere end 50.000 kroner skal du have et cvr-nummer. Det får du på virk.dk

Det er gratis for dig at registrere din virksomhed på virk.dk. 

Cvr-nummeret på din virksomhed er unikt, og der er ikke andre, der har det nummer. Det er at sammenligne med cpr-nummeret, som også er unikt for hver person.

Hvordan beskattes jeg?

Afhængig af din omsætning og valg af beskatningsordning, kan du beskattes på forskellige måder:

  • personlig beskatning
  • virksomhedsordning
  • kapitalafkastordning

Du kan læse mere om reglerne for beskatning på SKATs hjemmeside eller på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hvornår er man selvstændig?

Som selvstændig er det kun dig som ejer, der træffer beslutningerne. Og det er kun dig som ejer, der hæfter økonomisk med din egen formue. 

Afhængig af selskabsform kan du sørge for, at du ikke hæfter, ved at oprette et holdningsselskab.

Hvad kan man trække fra i skat som selvstændig?

Det kommer an på, hvilken beskatning, du vælger. Du kan vælge:

  • personlig beskatning
  • virksomhedsskatteordning (VSO)
  • kapitalafkastordning (KSO)

Læs mere om beskatning og fradrag på virksomhedsguiden og hos SKAT

Hvordan betaler man skat som selvstændig?

Du har 3 muligheder, hvis du ejer en personlig virksomhed.

  • Kapitalafkastordningen (KSO)
  • Virksomhedsskatteordningen (VSO)
  • Personlig beskatning

Hvilken beskatningsform, der passer dig bedst, kommer an på din situation, men undersøg mulighederne først, inden du beslutter dig.

Læs mere om beskatning og fradrag på virksomhedsguiden og hos SKAT

Hvordan laver jeg en forretningsplan?

Det kan være en god ide at lave en forretningsplan. Din forretningsplan skal blandt andet beskrive, hvordan du starter din virksomhed, hvordan du driver din virksomhed, og hvordan du udvikler din virksomhed. 

Her er nogle af de punkter, du bør have med:

  • Hvem ejer virksomheden
  • Hvor ligger virksomheden fysisk
  • Hvad er formålet med virksomheden
  • Hvad er virksomhedens produkt eller serviceydelse
  • Hvordan skal den daglige drift være
  • Hvordan skal virksomheden markedsføres nu og i fremtiden
  • Hvad er budgettet for virksomheden
  • Hvad er økonomien – herunder indtjeningen – i virksomheden
  • Hvad er de mere langsigtede mål med virksomheden

Hvad er reglerne for barsel som selvstændig?

Du skal opfylde følgende krav som selvstændig for at kunne få barselsdagpenge:

  • Du har arbejdet i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.
  • Der er overskud i din virksomhed.
  • Du har arbejdet den seneste måned, før du går på barselsorlov.
  • Du er sammen med dit barn dagligt under din barsel – altså tilbringer fysisk tid med barnet.
  • Du har arbejdet mindst halv tid i din virksomhed (18, 5 timer om ugen).

Beløbet afregnes på baggrund af overskuddet i din virksomhed, egne syge- og barselsdagpenge samt eventuelt indtægt, der er overført til medarbejdende ægtefælle.

Hvad er reglerne for sygdom som selvstændig?

Hvis du som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle ikke kan arbejde på grund af sygdom, kan du få sygedagpenge fra kommunen. Dog skal du opfylde følgende betinger før, at det kan lade sig gøre:

  • Du skal i mindst 6 måneder inden for de seneste 12 måneder have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf den seneste måned før fraværet
  • Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time.

Hvis du har drevet virksomheden i mindre end 6 måneder, medregner man perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Læs mere på borger.dk

Læs mere på sundhed.dk

Pension for selvstændige

Du skal som selvstændig selv stå for indbetalinger til pension. Der er ingen arbejdsgiver, der gør det for dig. 

Du kan læse om reglerne for pensionsindbetaling for selvstændige på SKATs hjemmeside.

Der kan skattefrit indbetales en procentdel af virksomhedens overskud på pensionsopsparing. Vær opmærksom på, at der typisk kan opnås fordele fra pensionsselskabet ved at vælge månedlig indbetaling, selvom det er fristende at vente med indbetaling til december, hvor virksomhedens overskud kendes.

Hvordan bogfører jeg, og hvilke regler gælder?

Der er kommet en ny bogføringslov. Den indebærer, at arbejdsgange og bilag til disse skal være digitale. Du skal derfor registrere og opbevares alt i det certificeret regnskabsprogram og tage sikkerhedskopier. 

Du vil derfor få brug for et certificeret regnskabsprogram. Der findes flere på markedet. Et af dem hedder Dinero. Men søg selv på nettet og find det, der passer bedst til dig.

Hvis din virksomhed befinder sig i Regnskabsklasse A (personligt drevne virksomheder), skal du være opmærksom på, at det først er fra tidligst 2026, at du skal efterleve kravene om at bogføre digitalt jf. den nye bogføringslov. Det betyder, at du for nuværende tidspunkt “kun” skal leve op til allerede vedtagne krav, som paragraf § 6: Beskrivelse af bogføringsprocedurer.

Er uddannelse og kurser fradragsberettigede?

Ifølge SKAT er kurser fradragsberettigede, hvis formålet med kurset er at vedligeholde og ajourføre din faglige viden og uddannelse i relationen til din indtjening. Decideret videreuddannelse eller generelle kurser er som hovedregel ikke fradragsberettiget. 

Du kan læse mere om reglerne for fradrag på SKATS hjemmeside.

Hvad skal opdateres på min forskudsopgørelse, når jeg bliver selvstændig?

Du skal blandt andet angive dit forventede overskud eller underskud i det kommende år. 

Du kan læse mere om dette her.

Skal jeg have en forsikring?

Ja, det vil være klogt. Erhvervsforsikringen dækker blandt andet brand, tyveri, vandskade, tab i driften og retshjælp. Den dækker virksomheden, men ikke dig som privatperson. 

Hvis du skal arbejde med rådgivning, er det typisk fornuftigt med en forsikring, der dækker erstatningsansvar.

Mange forsikringsselskaber tilbyder erhvervsforsikringer. Hvis du allerede er kunde i et forsikringsselskab, kan du spørge der. 

Du kan også tjekke denne side, som sammenligner erhvervsforsikringer

Hvordan overholder jeg GDPR som selvstændig?

Det helt centrale i GDPR er personoplysninger. Der er en række regler for, hvordan du beskytter oplysninger om personer, for eksempel kunder, hvordan du opbevarer disse data, og på hvilken måde du må bruge oplysningerne. 

Du kan læse mere om GDPR hos Datatilsynet.

Og her hos GDPR.dk

og her hos FAOD.dk

Hvor kan jeg få hjælp til kontrakten/samarbejdsaftalen med kunderne?

Det kan være svært at udarbejde en kontrakt helt fra grunden. Der er forskellige steder, du kan hente en standardkontrakt og bruge den som grundlag for den kontrakt eller samarbejdsaftale, du indgår med den enkelte kunde. 

Hvis du har bekendte, som også er selvstændige, kan de måske hjælpe dig på vej. Men ellers kan du blandt andet få hjælp hos Dinero.

Hvilke frister og regler skal jeg være særligt opmærksom på?

Det er vigtigt at huske diverse frister i forhold til moms og skat, da du ellers får en bøde.

Momsindberetningen for nystartede virksomheder er kvartalsvis. Du kan se fristerne på SKATs hjemmeside.

Du skal oplyse din virksomheds årsresultat senest 1. juli – se mere på SKATs hjemmeside.

Det kan være en god ide have overblik over din virksomheds økonomi i slutningen af december, så du kan indbetale eventuel skat, hvis du kan se, at du har indbetalt for lidt skat i løbet af året. 

Hvis du ikke indbetaler og først indbetaler restskatten, når du oplyser årets resultat (senest 1. juli), skal du betale dag til dag-rente af det beløb, som du skylder i skat. Hvis du først betaler efter 1. juli, skal du betale procenttillæg af beløbet.

Hvilke overraskende regninger kommer jeg til at modtage?

Det er naturligvis ikke ens for alle selvstændige, men du skal forberede dig på at skulle betale blandt andet:

  • barselsfond
  • affaldsgebyr
  • din egen private sundhedsforsikring
  • beskatning af din egen telefon
  • it-udstyr og licenser for it-systemer

Bliv medlem i dag

Meld dig ind i dag og få råd og hjælp, hvis du er selvstændig uden ansatte.

Vælg fagforening