Store bededag

Fra 2024 bliver det, der tidligere var store bededag, en almindelig hverdag.

Det betyder, at hvis du hidtil har haft ret til at holde fri på store bededag eller ret til kompenserende frihed for arbejde på store bededag, så bortfalder denne ret. Din årlige arbejdstid vil blive forøget med én ekstra arbejdsdag. For en fuldtidsansat svarer dette til 7,4 timer årligt. For deltidsansatte stiger arbejdstiden forholdsmæssigt. 

Din arbejdsgiver kan vælge at placere den ekstra arbejdstid på det, der tidligere var store bededag. Din arbejdsgiver kan dog i princippet også vælge at placere den ekstra arbejdstid på et andet tidspunkt. Det forventes dog, at de fleste arbejdsgivere vil placere den ekstra arbejdstid på det, der tidligere var store bededag.

Hvis du tidligere arbejdede på store bededag og fik særlig betaling eller særlig frihed for det, så vil du som udgangspunkt ikke længere have ret til det fra 2024 og frem.

Hvis du hidtil ikke har haft særlige rettigheder på store bededag, stiger din arbejdstid ikke. Det gælder for eksempel, hvis helligdage ikke er medregnet i din årsnorm. 

Nej. Alle aftaler om frihed på store bededag eller kompenserende frihed for arbejde på store bededag, der er indgået før 1. januar 2024, bliver ugyldige. Efter 1. januar 2024 kan der indgås nye aftaler om frihed på store bededag mv. 

Sådanne aftaler kan både indgås individuelt eller kollektivt – for eksempel ved at tillidsrepræsentanten og virksomheden indgår en lokalaftale.

Nej. Formålet med at afskaffe store bededag er at øge arbejdstiden med en ekstra arbejdsdag om året. Efter 1. januar 2024 kan der på ny indgås aftaler om at holde fri på store bededag mv. 

Loven forhindrer ikke, at den enkelte lønmodtager kan indgå aftaler med arbejdsgiveren om for eksempel at afvikle ferie eller holde fri på den dag, der tidligere var store bededag. En konkret aftale kan imidlertid først indgås efter 1. januar 2024.

Ja. Nye fridage eller fri på store bededag kan for fremtiden aftales med arbejdsgiver. Aftaler om fri på store bededag, der er indgået før 1. januar 2024, bliver dog ugyldige og skal aftales på ny efter 1. januar 2024. Men fra 1. januar 2024 og frem er der aftalefrihed igen.

Efter 1. januar 2024 er det muligt at indgå nye ansættelsesaftaler, lokalaftaler og overenskomster om særlige løn- og arbejdsvilkår for den dag, der tidligere var store bededag. Men det kræver en ny aftale med jeres arbejdsgiver, der er indgået efter 1. januar 2024.

Det kommer an på, om du hidtil har haft ret til kompenserende frihed på et andet tidspunkt for dit arbejde på store bededag.

Hvis du hidtil har arbejdet på store bededag og har optjent ret til kompenserede frihed en anden dag, bortfalder denne ret. Herved øges din samlede arbejdstid, og din arbejdsgiver kan placere denne arbejdstid inden for rammerne af ansættelseskontrakten, lokalaftaler, overenskomst mv.

Hvis du hidtil har arbejdet på store bededag uden ret til kompenserende frihed, stiger din samlede arbejdstid ikke, når store bededag afskaffes. I et sådant tilfælde kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du arbejder ekstra en anden dag. Hvis du hidtil har fået en økonomisk kompensation for at udføre arbejde på store bededag, vil retten hertil bortfalde fra 2024 og frem.

Arbejdstiden stiger automatisk pr. 1. januar 2024 for lønmodtagere, der hidtil har haft ret til fri eller ret til kompenserende frihed for arbejde på store bededag. Arbejdsgivere, der ikke ønsker, at arbejdstiden øges, skal efter den 1. januar 2024 varsle nedsættelse af arbejdstiden med varsling svarende til dit opsigelsesvarsel. 

Efter 1. januar 2024 kan der derudover igen indgås aftaler om fri eller ret til kompenserende frihed for arbejde på det, der engang var på store bededag. Ved en gensidig aftale om at fastholde arbejdstiden kan medarbejderne acceptere, at ændringen sker uden det individuelle opsigelsesvarsel respekteres. 

Nej. Afholdelse af en fridag på den dag, der tidligere var store bededag, skal du aftale med arbejdsgiver. Det kan eventuelt ske ved at holde en feriedag.

Ja. Alle, der arbejder på den dag, der tidligere var store bededag, får løn efter almindelige regler. Det betyder, at hvis du ikke arbejdede på store bededag før, så skal du kompenseres for at gøre det nu. 

For en fuldtidsansat, der får fast månedsløn, er kompensationen 0,45 % af årslønnen. Dette gælder også, hvis du modtager fast løn for en anden periode end månedsvist.

Er du timelønnet, vil du blive aflønnet med din almindelige timeløn for de ekstra timer.

Hvis du i forvejen har arbejdet på store bededag med helligdagstillæg, bortfalder helligdagstillægget.

Hvis du er timelønnet, vil du fremover tjene din almindelige løn på den dag, der tidligere var store bededag. Særlige helligdagstillæg bortfalder. 

Din arbejdsgiver skal ikke nødvendigvis placere den ekstra arbejdsdag – svarende til 7,4 timer – på den dag, der tidligere var store bededag. Det vil sige, at arbejdstimerne godt kan placeres på andre dage.

Har du optjening på en SH- eller Fritvalgskonto til helligdage, så skal arbejdsgiver fortsat indbetale fuldt ud hertil.

Hvis du som timelønnet hidtil har haft fri uden løntræk og uden optjening af søgnehelligdagsbetaling eller lignende, er det uklart, hvordan du vil blive kompenseret. Kontakt din fagforening. 

Hvis du er månedslønnet eller modtager fast løn for en anden periode, vil du fremover få udbetalt et løntillæg på 0,45 % som kompensation for den ekstra arbejdsdag. Løntillægget optjenes løbende. Din arbejdsgiver kan bestemme, om du skal have udbetalt løntillægget månedligt eller 2 gange årligt sammen med lønnen for maj og august.

Ja. Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, og der skal derfor ikke betales helligdagstillæg. Men optjening af søgnehelligdagsbetaling vil foregå som hidtil uden hensyntagen til, at der nu er en helligdag mindre.

Nej. Det er kun dine helligdagsrelaterede tillæg, der forsvinder på det, der tidligere var store bededag. Hvis du for eksempel har overarbejde eller aftenarbejde på store bededag, skal du fortsat honoreres for dette som normalt, inklusiv eventuelt overarbejds- eller aftentillæg.

Hvis du som timelønnet har fri med løn på store bededag, uden at der gælder særlige optjeningsregler eller regler for opsparing af tid, bortfalder disse vilkår. Du vil herefter skulle arbejde som normalt på den ekstra arbejdsdag og vil modtage almindelig betaling herfor.  

Arbejdstiden skal tilrettelægges sammen med dine 2 arbejdsgivere hver især. 

Dine arbejdsgivere skal ikke nødvendigvis placere den ekstra arbejdstid på det, der tidligere var store bededag, men karambolerer arbejdstiden i de 2 job, og kan du ikke lave en aftale om ændring af arbejdstiden med den ene arbejdsgiver, kan du blive nødt til at fratræde det ene job.

Arbejdstiden stiger automatisk pr. 1. januar 2024 for alle lønmodtagere, der hidtil har haft fri på store bededag eller ret til kompenserende frihed for arbejde på store bededag. 

Arbejdsgivere, der ikke ønsker at bruge din arbejdskraft på den dag, der tidligere var store bededag, kan varsle nedsættelse af arbejdstiden med varsling svarende til opsigelsesvarslet.  

Hvis arbejdsgiver nedsætter arbejdstiden, så du ikke skal arbejde på den dag, der tidligere var store bededag, skal der heller ikke betales løn for store bededag. Men du skal kompenseres i den periode, hvor opsigelsesvarslet løber. 

Din arbejdsgiver kan også vælge at lægge den ekstra arbejdstid på et andet tidspunkt i løbet af året. I så fald skal du kompenseres for den ekstra arbejdstid.

Din arbejdsgiver kan også aftale, at der ikke arbejdes på store bededag. Sådanne aftaler kan først indgås efter 1. januar 2024.

Som timelønnet får du løn for de timer, du arbejder. Du bliver derfor ikke særligt kompenseret for arbejde på store bededag, men får løn for de timer, du arbejder.

Dine almindelige tillæg – som for eksempel forskudttidstillæg og overarbejdstillæg – finder anvendelse. Særlige tillæg for arbejde på store bededag – for eksempel helligdagstillæg – bortfalder. 

Du kompenseres med et løntillæg på 0,45 % af din årsløn, der optjenes løbende.

Hvis du er månedslønnet eller får fast løn for en anden periode, har du ret til en kompensation på 0,45 % af din årsløn, hvis din arbejdstid er blevet øget efter afskaffelsen af store bededag. 

Du optjener tillægget løbende, men din arbejdsgiver kan vælge at udbetale den løbende med hver månedsløn eller med maj- og augustlønningerne.  

Hvis du stopper på dit arbejde inden slutningen af året, skal du have udbetalt den del af tillægget, som du har opsparet siden den seneste udbetaling.

Hvis du er timelønnet, kompenseres du med almindelig løn for de ekstra timer, du arbejder. Du får udbetalt lønnen for disse timer efter de almindelige regler for lønudbetaling i dit ansættelsesforhold.

Løntillægget udgør 0,45 % af din årsløn. Din årsløn her skal forstås som din sædvanlige og fast påregnelige årsløn. Heri medregnes din løn, din arbejdsgivers del af pensionsbidraget, forskudttidstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg mv., der indgår i den normale faste løn. 

Betaling for overarbejde medregnes ikke – heller ikke selvom du har haft pligt til at udføre det. Overtidsbetaling kan dog i visse tilfælde alligevel medregnes, hvis overarbejdet er forekommet så regelmæssigt, at det reelt må anses for at indgå i din sædvanlige arbejdsydelse.

Det kan godt aftales, at tillægget er en del af din løn, men I skal indgå en konkret aftale om det, og det er din arbejdsgiver, der skal dokumentere, at du har fået tillægget udbetalt. Så hvis det ikke følger af jeres aftale om lønstigningen, at den indeholder det fremtidige løntillæg, så vil tillægget fortsat skulle udbetales. 

Kontakt din fagforening, hvis du er i tvivl, om din arbejdsgiver betaler løntillægget.

Ja. Selvom du er blevet ansat som månedslønnet efter 1. januar 2024, har du krav på kompensation i form af et løntillæg på 0,45 %, hvis arbejdstiden er blevet forøget i medfør af loven. Dette gælder også, hvis du modtager fast løn for en anden periode end månedsvist. Tillægget kan imidlertid integreres i lønnen, men det kræver, at du har indgået en aftale med din arbejdsgiver om det. 

Er du blevet ansat som timelønnet efter den 1. januar 2024, har du krav på løn for de timer, du arbejder på det, der tidligere var store bededag.

Udgangspunktet er, at arbejdstiden stiger med 7,4 timer for fuldtidsansatte, der hidtil har haft ret til fri på store bededag eller kompenserende frihed for arbejde på store bededag. 

For deltidsansatte stiger arbejdstiden forholdsmæssigt.

Du får også som deltidsansat udbetalt et tillæg på 0,45 % af din årsløn, hvis du er månedslønnet eller modtager fast løn for en anden periode. Hvis du er timelønnet, får du løn for de timer, du arbejder. 

Afskaffelsen af store bededag omfatter også lærlinge og elever, der har haft særlige ansættelsesvilkår for store bededag. Afskaffelsen af store bededag vil derfor få samme konsekvenser for lærlinge og elever som for andre lønmodtagere. 

Erhvervsskolerne kan selv bestemme, om de vil planlægge undervisning på store bededag.  

Fleksjobberes arbejdstid forøges ikke automatisk. Din arbejdstid kan dog alligevel stige, hvis du tidligere har haft fri på store bededag, men får forøget din arbejdstid med afskaffelsen af store bededag.  

Hvis din arbejdstid stiger, og din løn derfor også stiger, kan der delvist modregnes i fleksløntilskuddet. Hvis din løn falder, fordi du ikke længere modtager helligdagstillæg, kan dit fleksløntilskud stige.  

Vi anbefaler, at du i den situation kontakter din fagforening.

Nej. Kompensationen gælder kun for lønmodtagere og som ulønnet praktikant, er du ikke lønmodtager.

Ja. Arbejdsgiveren er forpligtet til at beregne løntillægget, som om du havde været på arbejde i perioden. Dette skal sikre, at du ikke behandles dårligere end dine kolleger. 

Arbejdsgiverens beregning skal tage udgangspunkt i din sædvanlige og fast påregnelige årsløn.

Ja. Hvis afskaffelsen af store bededag indebærer ændringer i din løn og arbejdstid, er din arbejdsgiver forpligtet til at oplyse dig om det.  

Loven gælder for alle lønmodtagere i Danmark, og din arbejdstid bliver derfor som udgangspunkt hævet, og du skal have kompensation for dit ekstra arbejde.