Sygdom

Her kan du læse om reglerne i forbindelse med sygdom og sygemelding.

Hvis du er langtidssyg eller er syg efter en arbejdsskade, får du hjælp af Serviceforbundets eksperter, som kender dine rettighed og kan rådgive dig, så din sag bliver korrekt behandlet.

Hjælp til sager om sygedagpenge 

Er du blevet sygemeldt og er der udsigt til en længere sygdomsperiode, hjælper Serviceforbundets socialrådgivere dig med din sag hos kommunen.

Vi hjælper dig med at forstå det kommunale system, og vi presser på, så din sag hurtigere kommer frem til en afklaring. Sammen finder vi den bedste løsning for dig.

Har du brug for hjælp til sygedagpenge, vil du få hjælp af Torben Krüger, som har mere end 17 års erfaring som socialrådgiver for Serviceforbundet. Torben har stor erfaring og gode resultater med at hjælpe sygemeldte medlemmer.

Er du sygemeldt, hjælper vi med at få din sag igennem det kommunale system og sikre dit forsørgelsesgrundlag.

Når Torben skal hjælpe med din sag, skal du give en fuldmagt.

Du kan hente fuldmagt til sygedagpengesager her

Se socialrådgiverens svar på de mest almindelige spørgsmål om sygdom

Hvordan bliver jeg sygemeldt?

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du melder dig syg til din arbejdsgiver senest 2 timer efter det tidspunkt, hvor du skulle være mødt på arbejde.

Vær opmærksom på, at din arbejdsplads kan have fastsat deres egne regler for sygemelding, som du har pligt til at overholde.  Er du ikke i stand til selv at melde dig syg, kan en anden person gøre det for dig.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg på arbejdet?

Hvis du er nødt til at forlade din arbejdsplads på grund af sygdom, så meddel det til din overordnede, inden du forlader arbejdspladsen.

Du skal også huske at sygemelde dig på den første hele sygedag efterfølgende, hvis ikke andet er aftalt.

Får jeg sygedagpenge fra første sygedag?

Du får løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag, hvis du opfylder en af disse betingelser:

  • Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
  • Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
  • Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
  • Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
  • Du er ansat i fleksjob.

Hvis du er ledig og bliver syg, udbetaler din A-kasse for de første 14. dage, herefter er det din kommune, der udbetaler sygedagpenge.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Hvor meget får jeg i sygedagpenge?

Sygedagpengene er højst 4.300 kroner pr. uge og højst 116,22 kroner pr. time. (2018)



Må min arbejdsgiver kontakte mig, når jeg er sygemeldt?

Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, men du har pligt til at sige, at du er syg.

Din arbejdsgiver må godt ringe, når du er sygemeldt, hvis du ikke har orienteret om, hvornår du forventer at komme tilbage. 

Det er derfor vigtigt, at du får snakket med din læge om, hvornår du kan starte på arbejde igen, så du kan informere din arbejdsgiver om dette.

Når den forventede dato for tilbagevenden kommer, kan det godt være, at du alligevel ikke kan komme tilbage på dit arbejde denne dato på grund af din sygdoms udvikling. Dette bør du meddele din arbejdsgiver, efter at have snakket med din læge.

Kan jeg blive fyret, når jeg en sygemeldt?

Sygdom er ikke i sig selv en hindring for at blive opsagt.

Hvis du bliver fyret, skal det dog stadig være med en saglig begrundelse, som for eksempel at der er lange udsigter for din tilbagevenden, og at din stilling er svær at fylde med en vikar.

Det kan også være, at din arbejdsplads må skære ned på grund af økonomiske vanskeligheder. Du har dog ret til dit normale opsigelsesvarsel.

Hvordan kan kommunen hjælpe mig, når jeg er sygemeldt?

Din kommune sikrer kontakt med dig, imens du er sygemeldt og iværksætter en indsats med fokus på, at du hurtigst muligt kan vende helt eller gradvist tilbage i arbejde. Er der en forventning om, at du er midlertidig sygemeldt og at du er fuldt raskmeldt inden for to måneder, skal kommunen ikke iværksætte indsatser.

Hvis du derimod ikke kan vende tilbage til dit arbejde på grund af helbredsmæssige problemer, vil en jobafklaring finde sted og kommunen vil her vurdere hvilke forskellige former for indsatser, der kan være gavnlige for dig.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg i længere tid?

Som udgangspunkt deler man sygemeldte op i kategorier alt efter længden af sygdommen.

Det videre forløb afhænger af, om det forventes, at du er raskmeldt inden for 8 uger (kategori 1), sygemeldt mere end 8 uger (kategori 2), eller om du er sygemeldt mere end 8 uger og hvor der er andre vanskeligheder end dit helbred.

Dit jobcenter skal her vurdere, om der skal iværksættes en tværfaglig indsats (kategori 3).

Hvis du bliver syg i længere tid – enten pga. af en arbejdsskade eller anden sygdom – skal du kontakte Serviceforbundet, som kan rådgive dig.

Skal jeg have en lægeerklæring, når jeg bliver syg?

Alt efter hvor lang tid du er syg, kan der blive brug forskellige former for lægeerklæringer.

  1. Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
  2. Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan varetage dine arbejdsfunktioner uden at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
  3. Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.

Hvor længe kan jeg være sygemeldt?

Som udgangspunkt kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. Der findes dog en række muligheder for, at du kan få forlænget sygedagpengeperioden ud over de 22 uger.

Det er din kommune, der tager stilling til, om du fortsat kan modtage sygedagpenge efter de 22 uger.

For at få forlænget sygedagpengene yderligere skal forskellige betingelser være opfyldt. Hvis du har opbrugt din sygedagpengeret, kan du komme i et jobafklaringsforløb, som er et forløb, der hjælper dig med at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Det er overvejende sandsynligt, at du kan komme på revalidering eller i virksomhedspraktik, som kan føre til, at du kommer tilbage til ordinært arbejde.
  • Du skal til arbejdsprøvning eller lignende for at få klarlagt din arbejdsevne. Kan forlænges med 69 uger.
  • Du er under eller venter på lægebehandling, som vil genskabe din evne til at arbejde inden for 134 uger (2 år og 30 uger). Der ses bort fra ventetid til behandling på offentligt sygehus.
  • Du afventer at få din sag behandlet i rehabiliteringsteamet for at få afklaret, om du er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal have påbegyndt sagen. Sagen skal afklares hurtigst muligt.
  • Hvis en læge konkret vurderer, at du har en alvorlig, livstruende sygdom.
  • Der er rejst sag om erstatning på grund af arbejdsskade.
  • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension. Det vil sige, at du selv har søgt førtidspension.

Hvis du ikke har ret til forlængelse af sygedagpengene og det vurderes, at du fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, vil du være berettiget til et jobafklaringsforløb.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan få sygedagpenge og fortsat er syg?

Hvis din kommune vurderer, at du ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge og du fortsat er sygemeldt på grund af uarbejdsdygtighed, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ydelsen er på niveau med kontanthjælpen og er uafhængig af formue og ægtefælles indkomst og formue.

Læs mere om ressourceforløb på borger.dk

Kan jeg miste min ret til sygedagpenge?

Du kan miste dine sygedagpenge hvis:

  • du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
  • du forhaler helbredelsen af din sygdom
  • du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
  • du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.

Hvad må jeg, når jeg er sygemeldt?

Når du er sygemeldt, må du ikke lave fuldstændigt, hvad du vil i din fritid.

 Du må ikke lave aktiviteter, som forhaler din sygdom. Hvis du har smerter i skulderen og er sygemeldt for dette, må du for eksempel ikke spiller tennis.

Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af din sygdoms art, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Spørg altid din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.

Kan jeg være delvist sygemeldt?

En delvis sygemelding kan være en god løsning, hvis det er muligt for dig, da du sikrer en kontakt med din arbejdsplads i de timer, som du kan arbejde.

Hvis din læge skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger, kan du få nedsatte sygedagpenge. Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder, samtidig med sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

Må jeg afvise lægebehandling, når jeg er sygemeldt?

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling. Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan for eksempel afvise at lade dig operere for diskusprolaps eller modtage en form for medicin.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling. Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Det vil sige behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fysioterapeut, samtaleforløb hos psykolog eller lignende

Kan jeg få hjælp fra min pensionskasse, når jeg er sygemeldt?

Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal du kontakte dit pensionsselskab. Der er forskel fra pensionsselskab til pensionsselskab i forhold til, hvilke ydelser du kan være berettiget til, så derfor er det meget vigtigt, at du altid forhører dig om dine muligheder ved sygemelding.

Har du PensionDanmark, kan du læse om sundhedsordningen her

Kan jeg få støtte til rekreation?

Du kan søge om støtte til rekreation hos Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Formålet med rekreationsopholdet er at hjælpe dig til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet. Du skal opfylde tre betingelser for at kunne komme i betragtning til et tilskud:
  1. Du skal være erhvervsaktiv og efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden, være i stand til lige umiddelbart efter at genoptage et arbejde. Du må dog godt have genoptaget dit arbejde med nogle få timer ugentlig (dog max 15 timer).
  2. Rekreationsopholdet skal være afsluttende led i en sygdomsbehandling, enten i forbindelse med et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.
  3. Rekreationsopholdet skal være anbefalet af din læge, speciallæge, hospitalets læge eller af din virksomheds bedriftslæge.

Du kan søge støtte til ophold både i Danmark og i udlandet. Læs mere om muligheden for støtte til rekreation på sygdomsramte-borgere.dk   

Hvor kan jeg læse mere om mine rettigheder?

Må jeg rejse, når jeg er sygemeldt?

Du må ikke holde ferie, når du er sygemeldt.

Hvis du vil holde ferie, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver og dit jobcenter. Når din ferie er slut, skal du sygemelde dig igen begge steder.

Hvad hvis jeg bliver syg før min ferie?

Bliver du syg, før din ferie starter, har du mulighed for at holde ferien på et andet tidspunkt.

Hvis din sygdom er årsag til, at du ikke kan holde din planlagte ferie, kan du holde den på et andet tidspunkt. Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver med det samme og i det hele taget følge de regler, der gælder for sygemelding.

Bliver du rask, inden din planlagte ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Hvad hvis jeg bliver syg under min ferie?

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie. Du får dog ikke få erstattet de første fem sygedage.

Du skal give din arbejdsgiver besked om din sygdom med det samme.  Du må ikke vente til fem dage inde i din sygdom.

Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom- også for de første fem sygedage, som du ikke får erstatningsferie for.  Lægeerklæringen skal du selv betale. Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Vigtige nyheder

Sommertid! Hvad med din løn?

Natten til søndag den 31. marts skifter vi vanen tro til sommertid. Og selvom der er delte meninger om det praktiske i at ændre på vores indre...

Læs mere her