20. jan. 2020

Må min arbejdsgiver fyre mig pr. sms?

I din ansættelseskontrakt eller i overenskomsten kan det være præciseret, hvordan en opsigelse af en medarbejder skal foregå. Men hvis der ikke står noget der, er det så lovligt eller ulovligt at fyre ved at sende en sms?

Faglig
Billede til nyheden Må min arbejdsgiver fyre mig pr. sms?
Virksomheder bruger i stigende omfang sms, når de fyrer medarbejdere.

Det er ikke ulovligt for arbejdsgiveren at fyre dig pr. sms, med mindre der direkte i overenskomsten eller i ansættelseskontrakten står, at din arbejdsgiver ikke må lave opsigelsen pr. sms eller at opsigelsen skal laves pr. mail eller brev.  

Det sker oftere og oftere, at arbejdsgiveren fyrer pr. sms. Men det er en rigtig dårlig måde at håndtere en afskedigelse på. Det bør ske ansigt til ansigt.  

Hvis du får en afskedigelse sendt på sms, så bed din arbejdsgiver om at give dig en opsigelse på papir eller på e-mail. Så er det nemmere for dig, når du skal bruge opsigelsen som bevis i forhold til a-kasse, jobcenter og andre myndigheder.

Her har du reglerne
Med mindre andet er aftalt eller det står i overenskomsten eller i din ansættelseskontrakt, har mediet ikke betydning for, om en afskedigelse er gyldig eller ej.

Det fremgår af Funktionærloven §2, stk. 7, at en opsigelse skal meddeles skriftligt. Det er ikke nærmere præciseret, hvad der ligger i skriftligt. Derfor er afskedigelser pr. sms eller e-mail lovlige.

Relaterede nyheder