10. sep. 2021

VSL-medlem vinder arbejdsskadesag i Landsretten

Efter et fald på en isglat belægning måtte Per Rønne have fagforeningens hjælp. Hans ulykke viser, at dokumentation og korrekt sagsbehandling fra starten er afgørende for en arbejdsskadesag. Men det er også historien om ikke at give op, selv om man løber panden mod en mur, og sagen havner både i byret og i landsret.

Social
Billede til nyheden VSL-medlem vinder arbejdsskadesag i Landsretten
Per Rønne og Martin Nielson fra VSL.

Da Per Rønne 27. december 2014 stiger ud af sin vagtbil ved DTU for at gå sin vagtrunde, aner han ikke, at han om få øjeblikke får ændret sit liv. Men på et sekund vender Pers liv 180 grader.

Der er spejlglat, og Per ryger baglæns og slår ryg, skulder og hoved. En kollega kommer til hjælp. Han er selv ved at falde, men får samlet Per op og kørt ham til skadestuen. Vagtlederen vil senere køre Pers bil væk, men opgiver, fordi der er for glat.

I dag er Per førtidspensionist. Han kan ikke arbejde, fordi faldet har medført en diskoprolaps med flere forgæves operationer. Hans arbejdsskadesag er endelig afgjort, og han har fået godtgørelse for mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Per Rønne har sammen med VSL og Serviceforbundet kæmpet en lang og sej kamp. Arbejdsskadesagen har trukket ud, men faktisk har Per og hans kolleger gjort alt rigtigt. Det samme kan man ikke sige om skadestuen og hospitalsvæsenet. Dertil kommer, at DTU længe nægtede at anerkende sit ansvar, og at DTU’s forsikringsselskab også ankede.

Afgørende fejl på skadestuen

Da Per kommer på skadestuen den 27. december, er fokus rettet mod en mulig hovedskade, selv om Per siger, at han er faldet ned på ryggen. Han bliver sendt hjem med en folder om hjernerystelse.

- Skadestuenotatet er mangelfuldt, fordi det ikke indeholder den voldsomme påvirkning af ryggen. Det er en afgørende fejl og giver problemer i den senere behandling af arbejdsskadesagen. Det er svært i en sådan chokerende situation at tænke klart, men det er meget vigtigt, at alt er medtaget i skadestuenotatet. For der kan være skader, som først viser sig efterfølgende, forklarer Martin Nielson, der er arbejdsmiljøkonsulent hos VSL.

- Heldigvis fortæller Per sin leder og kolleger, at han har slået sin ryg meget og har mange smerter. Og i arbejdsgiverens anmeldelse af arbejdsulykken står der, at Per har slået ryggen og hovedet voldsomt ned i flisebelægningen. Det får stor betydning for arbejdsskadesagen, at rygskaden bliver anmeldt af arbejdsgiveren, selv om den ikke er med i skadestuens notat.

Fejl i journal skabte problemer

­Per forsøger at genoptage arbejdet og humper rundt på fuld dosis smertestillende. Men det ender med en sygemelding og en afskedigelse med baggrund i det lange sygefravær og uden udsigt til at vende tilbage til jobbet.

- Per Rønne har gjort alt, hvad der kan forventes af et menneske i denne situation. Han opsøgte straks skadestue. Han oplyste straks sin arbejdsgiver om, at han havde slået ryg og hoved. Han opsøgte senere egen læge. Alligevel tog det lang tid at få anerkendt arbejdsskaden, blandt andet på grund af en fejl i Pers journal, forklarer Martin Nielson.

Pers egen læge havde fejlagtigt noteret rygproblemer i forbindelse med Per Rønnes arbejde som smed mange år tidligere. Og en sådan oplysning kan påvirke vurderingen af arbejdsskadesagen, som netop handlede om Pers ryg. Den forkerte oplysning cirkulerer rundt i systemet, indtil fejlen bliver rettet af Pers læge.

DTU ville ikke påtage sig et ansvar

DTU hævder, at de havde sørget for, at der ikke var glat, men det passer ikke. Kollegerne kan bekræfte, at der var meget glat, hvor Per var faldet.

- Jeg kontaktede DMI, som oplyste, at det havde sneet i dagene op til den 27. december. Når sneen smelter om dagen, kan det blive til is om aftenen og natten. Så det var meget sandsynligt, at der var isglat foran DTU, siger Martin Nielsson.

Senere, da Ankestyrelsen har givet Per medhold i, at DTU ikke havde sørget for rydning af sne og is, klager DTU’s forsikringsskab Codan og vil ikke betale, og så må sagen igen en tur i Ankestyrelsen, som igen giver Per medhold.

Per vinder i Østre Landsret

Men det er ikke slut endnu. Først kommer sagen om erstatningsansvaret i byretten, som finder DTU ansvarlig for mangelfuld glatførebekæmpelse og dermed ansvarlig for Pers ulykke og efterfølgende diskusprolaps.

DTU anker dommen. Men 31. maj 2021 stadfæster Østre Landsret dommen fra Lyngby byret, hvor DTU blev fundet ansvarlig for mangelfuld glatførebekæmpelse. Landsretten vurderer, at der var årsagssammenhæng mellem faldet og den senere konstaterede diskusprolaps.

Dermed er sagen endelig slut.

Det er hårdt at vente på afgørelse

- Jeg kommer aldrig til at arbejde mere. Jeg har været opereret 3 gange, og hver dag må jeg tage smertestillende medicin, siger Per Rønne.

Han er glad for, at han er medlem af VSL, for ellers havde han aldrig fået anerkendt arbejdsskaden og fået godtgørelse og erstatning.

- Det er hårdt at vente så mange år på at få en endelig afgørelse. Men sådan er systemet, og jeg kunne aldrig have klaret det uden fagforeningens hjælp. Man har ingen chance for selv at gennemskue reglerne, og jeg ville slet ikke have haft overskud til at stå med det alene. Martin, Alan og advokaten har virkelig skulle arbejde hårdt for, at vi kunne vinde sagen, siger Per Rønne.

Derfor tager en arbejdsskadesag lang tid

- Per Rønnes arbejdsskadesag er et godt eksempel på, hvorfor en arbejdsskadesag kan trække ud, hvorfor det er vigtigt at have sin fagforening til at hjælpe, og hvorfor det er nødvendigt at holde ud og ikke give op, siger Alan Winther, der er socialrådgiver i Serviceforbundet.

Der er grundlæggende 3 faser i en arbejdsskadesag:

  1. Anerkendelse af ulykken som en arbejdsskade. Det er forudsætningen for at få godtgørelse og erstatning
  2. Fastsættelse af godtgørelse for mén
  3. Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

- I dette forløb er der en række mellemregninger, undersøgelser og ankemuligheder, så det er helt normalt, at en arbejdsskadesag strækker sig over flere år. Men Pers sag har været urimelig lang, siger Alan Winther.

Sådan har sagsforløbet været

Forløbet kan i grove stræk skitseret sådan her:

  • 27. april 2014: Per Rønne kommer alvorligt til skade ved DTU og kommer på skadestuen
  • 29. april 2014: Arbejdsgiveren anmelder arbejdsulykken til arbejdsskadeforsikringen
  • 1. maj 2017: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) afviser at anerkende ulykken som en arbejdsskade
  • 30. juni 2017: VSL klager til Ankestyrelsen over AES’ afvisning
  • 20. december 2018: Ankestyrelsen afgør, at AES skal behandle spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden igen
  • 6. november 2019: AES anerkender arbejdsskaden med en méngrad på 18 procent
  • 3. december 2019: Codan, som er DTU’s forsikringsselskab, anker afgørelsen til Ankestyrelsen
  • 6. juli 2020: Ankestyrelsen stadfæster AES’ afgørelse om 18 procent mén. Det udløser et engangsbeløb til Per 
  • 21. september 2020: AES afgør, at Pers tab af erhvervsevne er på 90 procent, og han får en erstatning i form af et månedligt beløb fra den 28. maj 2019.
  • 26. august 2019 Byretten behandler spørgsmålet om DTU´s erstatningsansvar
  • 31. maj 2021: Landsretten stadfæster byrettens dom om, at DTU er ansvarlig for Pers ulykke
Se mere

Myndigheder og instanser, som har været involveret

Der er mange involverede i en arbejdsskadesag. I Per Rønnes sag var det følgende:

  • Skadestue
  • Egen læge
  • Arbejdstilsynet
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som er en sammenlægning af det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
  • Retslægerådet
  • Ankestyrelsen
  • Byretten
  • Landsretten
  • Arbejdsgiver
  • DTU
  • Codan
  • Advokatfirma
  • VSL og Serviceforbundet
Se mere

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade kan være en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

  • En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
  • En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

 

Er stress en arbejdsskade?

Det er vanskeligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade, fordi stress og depression ikke er på Erhvervssygdomsfortegnelsen, som er listen over sygdomme der kan anerkendes.

Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. Sager om stress kan derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Hvis du bliver syg af stress på grund af dit arbejde, bør du inddrage din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og kontakte Serviceforbundet.  I fællesskab kan der findes en løsning, så du ikke føler, at du står alene med problemet. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en arbejdsskade?

Hvis du får en arbejdsulykke eller har mistanke om, at du har fået en sygdom på grund af dit arbejde, er det vigtigt at skaden bliver anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du skal kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant.

Du skal også ringe til Serviceforbundets socialrådgivere på telefon 70 15 04 00.

Sammen vil vi hjælpe dig med at få anmeldt arbejdsskaden på den rigtige måde.

Når Serviceforbundets socialrådgivere skal hjælpe med din sag, skal du give dem en fuldmagt.

Du kan hente fuldmagten til arbejdsskadesager her

Hvem skal anmelde min skade?

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke og din læge har pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Du kan få hjælp af din arbejdsmiljørepræsentant og Serviceforbundet.

Du kan også selv anmelde skaden, men vi anbefaler, at du får rådgivning hos vores socialrådgivere først.

Når din skade er anmeldt, får du automatisk en kvittering i din e-Boks.

Hvad gør jeg, hvis min arbejdsskade kræver, at jeg sygemelder mig?

Er det en arbejdsskade, hvis jeg kommer til skade til firmafesten?

Det kan det være i nogle tilfælde.

I nogle af de sager som er blevet ført har det haft betydning, om det er virksomheden, der har arrangeret festen eller arrangementet, eller om det fx er en personaleklub. Det kan også have betydning, om det er virksomheden eller medarbejderne selv, der betaler for arrangementet, om chefen er til stede, om der er noget fagligt indhold osv.

Ring til Serviceforbundets socialrådgivere på telefon 70 150 400, hvis du eller en kollega kommer til skade under et arrangement i firmaet, og I er i tvivl, om det er en arbejdsskade.

Ud over skader kan der også opstå situationer, som kan få andre konsekvenser for din ansættelse.

Du kan læse mere om de forskellige situationer her

Relaterede nyheder