ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ordningen blev oprettet i 1964 og har undergået en række forandringer.
Stort set alle danskere indbetaler til at ATP. Det er i princippet kun selvstændige i personligt ejede virksomheder, der som udgangspunkt ikke er medlemmer af ATP.
Så meget betaler du til ATP
I 2021 er det månedlige bidrag for en fuldtidsansat medarbejder 284 kroner, hvor du betaler 94,65 kroner og din arbejdsplads betaler 189,35 kroner. Det svarer til at et årligt bidrag på 3.408 kroner.
Sådan fungerer ordningen
Når du indbetaler til ATP, fungerer ordningen i grove træk således:
80 pct. af beløbet får du en tilbagebetalingsgaranti for. Det vil sige, at ATP hvert år kan love dig, at det, du indbetaler i år, får du tilbage med en bestemt forretning, når du går på pension. Disse penge er ATP nødt til at investere lidt forsigtigt, så man kan holde sine løfter overfor kunderne.
20 pct. af beløbet udsteder ATP ikke en garanti for. Disse penge kan ATP investere frit, og det er netop her ATP er meget dygtige til at investere. Det er disse 20 pct. der medfører, at ATP fra tid til anden kan sætte ekstra penge ind på alle medlemmernes “konto” eller imødegå den stigende levealder.
ATP er fortsat en yderst vigtig del af forsørgelsesgrundlaget for pensionisterne. Der er fortsat en stor del af de nuværende pensionister, der alene har ATP og folkepensionen.
Udover at være en pensionsordning har ATP i stigende grad påtaget sig forskellige administrationsforretninger, som for eksempel Udbetaling Danmark, AES og Tidlig Pension.
Dertil kommer, at ATP-indbetalingerne i en række lovgivninger er blevet helt afgørende for, at man får ret til forskellige ydelser. Således er for eksempel både Tidlig Pension og Seniorpension i hovedsagen bygget op om, at man kan dokumentere en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gør borgerne typisk bedst ved at henvise til deres ATP-indbetalinger.
Derfor er det i stigende grad vigtigt følge med i, at din arbejdsgiver mv. indbetaler til ATP ordningen.
Sådan tjekker du din ATP
På Borger.dk kan du se dine ATP-indbetalinger. Her kan du se, hvor meget du har fået indbetalt og for hvilke perioder.
Hvis der er huller i din indbetaling, eller du synes, der mangler noget, så er det en god ide at tale med din fagforening eller ATP.
Det sker af og til, at arbejdsgiverne laver forkert indberetninger, eller at en arbejdsgiver simpelthen har glemt at indbetale ATP. Fejl sker, men det er i stigende grad vigtigt at din ATP er retvisende for dine erhvervsaktiviteter, ellers kan du miste rettigheder i forhold til forskellige ordninger.
Stor virksomhed havde indbetalt for lidt ATP
For få måneder siden opdagede nogle af vores dygtige tillidsmænd på en af Danmarks helt store virksomheder, at virksomhedens IT-system havde en fejl, således at der konsekvent blev indbetalt for lidt i ATP.
ATP var yderst behjælpelige og har sat gang i en større oprydning i virksomheden, der nu skal have indbetalt korrekt ATP 10 år tilbage til både nuværende og tidligere ansatte. Det hører i øvrigt med til historien, at det i Danmark er sådan, at hvis arbejdsgiver har indbetalt for lidt til en pensionsordning, så må virksomheden påtage sig at betale både virksomhedens og lønmodtagerens andel.
I kan beslutte et højere ATP
Mange er ikke klar over, at deres fagforening via overenskomst rent faktisk kan beslutte et højere ATP-bidrag. Det vil for nogle grupper være et særdeles attraktivt alternativ til andre lønmæssige forbedringer ved overenskomstforhandlingerne.
ATP er en solidarisk ordning
ATP fungerer som en solidarisk ordning. Det vil sige, at alle indbetaler, og når en person dør inden pensionsalderen, vil denne persons indbetalinger blive lagt ind i den store pulje, så alle får glæde af disse penge. Det er sådan set det samme princip som ved en cykelforsikring, hvor dem, der ikke får stjålet deres cykel, er med til at betale for dem, der er så uheldige at få stjålet deres cykel.
Det er arbejdsmarkedets parter, der via overenskomsterne fastsætter bidraget til ATP. Parterne har af forskellige grunde været meget tilbageholdende med at lade ATP bidraget stige i takt med løn og prisudviklingen. Dette skal nok ses mest i lyset af, at arbejdsmarkedets parter har prioriteret deres egne arbejdsmarkedspensionsordninger frem for ATP-ordningen. Dette har haft en slagside for dem, der ikke har en arbejdsmarkedspension. De sparede for lidt op. Derfor har skiftende regeringer måtte etablere forskellige supplementsordninger for personer, der fx er på førtidspension, således at disse også sparer op til alderdommen.
