Finn Johnsen: Jeg har altid prioriteret fakta frem for mavefornemmelse

”Man skal vide, ikke tro”! Det kunne være et motto for Finn Johnsen. For igennem sin karriere i fagbevægelsen har han været fortaler for at udvikle systemer, der kan håndtere data.

- I starten af 1990’erne havde vi ingen statistikker på lønudvikling og meget andet. Vi sad med papkort og vidste reelt ikke ret meget om medlemmerne, medmindre vi var i direkte kontakt med dem, fortæller Finn Johnsen.

- Men det gik hurtigt op for mig, at man ikke alene kan forhandle med arbejdsgiverne på en mavefornemmelse. For når vi for eksempel forhandlede et lønløft for en afgrænset gruppe, så duede det ikke, hvis vi ikke kunne beregne, hvad det ville koste. Så kunne arbejdsgiverne bare afvise og sige, at ville blive for dyrt. Og så måtte vi tage arbejdsgivers beregninger osv. for gode varer.

Udviklede systemer og databaser
Derfor begyndte Finn Johnsen at udvikle små systemer, regneark og databaser, der kunne håndtere forskellige typer data, så forhandlingerne kunne baseres på viden frem for tro.

- Jeg har altid været god til købmandsregning, og jeg tog nogle kurser i datalogi. I starten var det svært at få folk med på det, også mine kolleger i fagbevægelsen. Men det blev hurtigt klart, at vi på den måde fik nogle meget bedre redskaber, og det anerkendte arbejdsgiverne også.

- Vi er meget afhængige af at have præcise oplysninger om hvert enkelt medlem, så vi kan yde den professionelle service og hjælp, medlemmerne har krav på. Det kan godt være, at vores samfund er meget digitaliseret i dag, og at vi får en del fra offentlige myndigheder, men der er også informationer, vi skal have fra medlemmerne selv. For eksempel når de skifter job. Så jeg opfordrer alle til at gå ind på ”Min Side” og tjekke oplysningerne, siger Finn Johnsen.

Serviceforbundet og fagforeningerne er et godt match
Finn Johnsen er overbevist om, at Serviceforbundet og fagforeningerne har fundet en rigtig god måde at drive fagforening på. Når han ser tilbage, ser han en gradvis styrkelse af samarbejdet og fordelene i fællesskabet. Og det skal udvikles yderligere de kommende år.

- Hvert enkelt medlem er jo medlem af sin egen fagforening, og det er en stor styrke at have den nære relation. Men samtidig er hvert enkelt medlem også en del af det store fællesskab. En sag starter altid i fagforeningen, men når ekspertisen dér ikke rækker, så træder socialrådgivere og jurister i Serviceforbundet til. På den måde kan vi sammen understøtte den personlige betjening i fagforeningen og give medlemmet den bedste hjælp og service, siger Finn Johnsen.

- IT og administration er andre områder, hvor fællesskabet gør os mere professionelle og effektive. Vi har i årenes løb opbygget it-systemer og administrative systemer, som sikrer, at den enkelte fagforening kan koncentrere sig om den direkte medlemspleje. Jeg er sikker på, at vi i de kommende år vil udvikle os endnu mere på det område. Det er nødvendigt, for vi er oppe imod nogle arbejdsgiverorganisationer, som har slået sig sammen og er blevet mere professionelle, og vi er oppe imod en generelt vigende tilslutning til de traditionelle fagforeninger, dog heldigvis ikke så meget i fagforeningerne under Serviceforbundet.

Vi skal rumme det hele liv i fagbevægelsen
Finn Johnsen mener, at udviklingen i fagbevægelsen går fra kun at rumme arbejdslivet til at rumme hele livet.

- Vi kan ikke begrænse vores medlemmer til deres arbejdsliv. Man skal kunne bruge sin fagforening bredere, for der er ikke samme adskillelse mellem arbejdsliv og familieliv, som vi havde i gamle dage.

- Jeg synes, vi er godt på vej med at tænke fagforening på den måde. Men vi må altid stille os selv spørgsmålet, om vi gør det på den rigtige måde. Det er ingen hemmelighed, at fagbevægelsen har svært ved at få tag i de unge, og det er heller ingen hemmelighed, at en stadig større del af befolkningen ikke er medlem af en fagforening. Det er nogle af de udfordringer, vi står overfor, slutter Finn Johnsen.