22. sep. 2022

Sejr til fagforeningen i principiel sag om hjemsendelse uden løn under corona-nedlukningen

Kan man hjemsende en vagt uden løn under corona-nedlukningen med henvisning til, at det er force majeure? Nej, det kan man ikke, fordi det var mest nærliggende, at arbejdsgiver bar risikoen herfor. Det har Arbejdsretten i dag slået fast.

Faglig
Billede til nyheden Sejr til fagforeningen i principiel sag om hjemsendelse uden løn under corona-nedlukningen
Marianne Borker fra Serviceforbundet og Robert Andersen fra VSL har kørt sagen for den hjemsendte vagt.

Sagen handlede om, hvorvidt arbejdsgiveren kunne hjemsende en medarbejder uden løn under corona-nedlukningen af Danmark, når der ikke er hjemmel til det i overenskomsten, og der heller ikke er indgået en aftale med den faglige organisation.

Arbejdsretten mente, at arbejdsgiver var nærmest til at bære risikoen for den opståede situation. Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden havde haft mulighed for at benytte lønkompensationsordningen, men undlod dette, og at medarbejderens forsørgelsesgrundlag og tilknytningen til virksomheden var behæftet med usikkerhed i lang tid. På den baggrund mente Arbejdsretten ikke, at virksomheden kunne hjemsende medarbejderen uden løn, når der heller ikke var hjemmel hertil i overenskomst eller særlig aftale.

Arbejdsgiveren mente, at det kunne man med baggrund i det almindelige force majeure begreb, og det var mest nærliggende, at det var arbejdstager og ikke arbejdsgiver, der skulle bære risikoen for, at vagten blev hjemsendt uden løn, fordi der var nedlukning af landet og CPH-lufthavn grundet corona.

- Vagt- og sikkerhedsfunktionærernes fagforening, der er en del af Serviceforbundet, mente, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen, og at arbejdsgiveren kunne have søgt lønkompensation, hvilket man ikke gjorde. Det har Arbejdsretten nu givet os medhold i, og vi er meget tilfredse, også fordi sagen er principiel, siger næstformand i VSL, Robert F. Andersen

- Vi har fra arbejdstagerside blandt andet argumenteret med, at det ikke er rimeligt, at arbejdstager skal bære risikoen for ikke at få løn, særligt ikke når arbejdsgiver havde mulighed for at tage imod statens lønkompensationsaftale, men valgte ikke at gøre det. Hertil kommer, at arbejdstager heller ikke kunne få dagpenge under hjemsendelsesperioden, netop fordi der ikke var hjemmel til hjemsendelse uden løn i overenskomsten, eller der var indgået særskilt aftale om det.

Sagen er sin første og eneste af slagsen i FH. Derfor er den principiel. På den baggrund var der udvidet formandskab i sagen, det vil sige 3 højesteretsdommere og 6 sidedommere.

Relaterede nyheder