Der er nok ingen, der går gennem deres arbejdsliv uden sygedage. Her har får du svar på nogle grundlæggende spørgsmål.
Skal jeg fortælle min arbejdsgiver, hvad jeg fejler?
Nej, det skal du ikke. Du har pligt til at melde dig syg hos din arbejdsgiver, men ikke til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler.
Må min arbejdsgiver fortælle mine kolleger, hvad jeg fejler?
Nej, det må din arbejdsgiver ikke, medmindre du har sagt ja til, at dine kolleger bliver informeret af din arbejdsgiver. Og det gælder uanset sygdommens art.
Kan min arbejdsgiver kræve dokumentation for mit fravær?
Ja, faktisk kan din arbejdsgiver kræve dokumentation for dit fravær allerede fra første sygedag, men det er meget sjældent. Det kan for eksempel forekomme i situation, hvor en medarbejder har mange korte sygefravær.
Det er vigtigt, at du ved en sygemelding til en længerevarende sygdom kontakter din egen læge.
Det er også vigtigt ved længerevarende sygdom, at du tjekker din e-Boks, fordi kommunens breve altid sendes hertil. Hvis du ikke får tjekket e-Boksen, kan du misse møder i kommunen eller spørgeskemaer, du skal besvare. Det kan have konsekvens for din ret til sygedagpenge, din arbejdsgivers refusion og i sidste ende din løn.
Hvilken type dokumentation kan min arbejdsgiver forlange?
Din arbejdsgiver kan bede om en friattest, en mulighedserklæring, en tro- og love erklæring og en varighedserklæring, og kommunen kan bede om en lægeattest.
Her er en oversigt over de forskellige dokumentationer:
- En friattest fra din læge er en dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid din sygdomsperiode forventes at vare. Din arbejdsgiver skal betale en friattest.
- I mulighedserklæringen vurderes, om du fortsat kan klare dine arbejdsfunktioner uden, at det går ud over dit helbred.
- Varighedserklæringen fra lægen indeholder en vurdering af, hvor lang tid din sygdom forventes at vare. Din arbejdsgiver kan bede om en erklæring, når du har været syg i 14 dage.
- Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.
Hvis din arbejdsgiver anmoder om dokumentation for dit sygefravær, er det som udgangspunkt din arbejdsgiver, som skal betale udgiften.
Det kan være, at lægen kræver betaling med det samme. Så skal du få en kvittering, så du kan få udgiften refunderet af din arbejdsgiver. Husk at gemme en kopi, så du har dokumentation for betalingen, hvis din arbejdsgiver ikke vil refundere beløbet.
Må min arbejdsgiver ringe til mig, når jeg er sygemeldt?
Ja, din arbejdsgiver må godt ringe til dig for at høre, hvordan du har det, hvornår du forventer at komme tilbage, og om der er noget, arbejdsgiver kan gøre for dig.
Derimod må din arbejdsgiver ikke spørge, hvad du fejler, og heller ikke presse dig til at komme på arbejde, hvis du ikke føler dig rask.
Din arbejdsgiver må gerne sende dig en buket blomster eller en æske chokolade med en hilsen og ønske om god bedring.
Har min arbejdsgiver krav på at vide, hvornår jeg kommer tilbage fra sygdom?
Det er jo langtfra altid, man kan vide, hvornår man er rask nok til at genoptage arbejdet. Men det er vigtigt, at du får talt med din læge om, hvornår du kan starte på arbejde igen, så du kan give din arbejdsgiver besked om det.
Hvis det viser sig til den tid, at du alligevel ikke er blevet rask, bør du igen tale med din læge og give din arbejdsgiver besked.
Kan jeg blive fyret, mens jeg er sygemeldt?
Ja, det kan du godt. Sygdom er ikke i sig selv en hindring for at blive opsagt.
Bliver du fyret, skal begrundelse være saglig, som for eksempel at der er lange udsigter for din tilbagevenden, og at din stilling er svær at udfylde med en vikar.
Det kan også være, at din arbejdsplads må skære ned på grund af økonomiske vanskeligheder. Du har dog ret til dit normale opsigelsesvarsel.
Særligt for ansatte med vagtplaner
Er du ansat med vagtplaner, hvor der kan være mange vagtfrie dage, skal du huske at raskmelde dig, når du bliver rask. Du skal ikke vente med at melde dig rask til dagen før, du skal på vagt igen.
For raskmelder du dig ikke, når du rent faktisk er blevet rask, så tæller de vagtfrie dage med i optælling og statistik af sygedage.
Hvad er 120-dages reglen, og hvor gælder den?
120-dages reglen er omtalt i Funktionærloven. Så den gælder for funktionærer og funktionærlignende ansættelser. Det er dog en betingelse, at 120-dages reglen er aftalt i din ansættelseskontrakt.
En højesteretsdom har fastslået, at det dog ikke gælder ved deltidssygdom. Her er det alene det faktiske fravær, der skal medregnes i opgørelsen af de 120 dage.
Både korte og lange sygeperioder tæller med i opgørelsen. Også sygedage forårsaget af en arbejdsskade tælles med i de 120 dage.
Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. I praksis har man anset opsigelse efter 129,5 dag for at være i ”umiddelbar tilknytning” og dermed berettiget. Opsigelsen skal ske, mens medarbejderen stadig er sygemeldt.
120-dages reglen gælder ikke for offentligt ansatte, da dens anvendelse blev fraskrevet i de offentlige overenskomster fra 1999.
