Den nye aftale om et forbedret arbejdsskadesystem har haft en lang og hård fødsel. Og den første reform af arbejdsskadesystemet siden 2004 indeholder en lang række kompromiser for at samle et bredt flertal i Folketinget.
Derfor har socialrådgiver i Serviceforbundet Alan Winther og arbejdsmiljøkonsulent i VSL Martin Nielson da heller ikke armene helt oppe over hovedet. Dels skal aftalen udmøntes i love og regler, som først træder i kraft i 2024 og 2025 og noget endda først i 2035, dels indeholder aftalen både gode og dårlige elementer.
Her får du de 2 eksperters vurdering af de vigtigste elementer. Først de gode ting.
Fra 83 til 100 procent
Aftalen indeholder en ny uddannelsesgodtgørelse, som skal gøre det muligt at uddanne sig uden at gå væsentligt ned i løn.
Økonomien skulle dermed blive bedre for dem, som efter en anerkendt arbejdsskade skal igennem revalidering og omskoling. Hvis man tager en ny uddannelse, der passer bedre til helbredet efter arbejdsskaden, vil man kunne få 83 procent af sin hidtidige løn i uddannelsesgodtgørelse.
Efter uddannelsen bliver erhvervsevnetab vurderet ud fra de nye kompetencer. Et eventuelt resterende erhvervsevnetab kompenseres med 100 procent mod hidtil 83 procent. På den måde bliver det mere attraktivt at tage en ny uddannelse.
- Når man får en arbejdsskade, så spiller økonomien en væsentlig rolle oveni det helbredsmæssige. Man har indrettet sin økonomi efter sin indkomst, og det er meget hårdt også at blive ramt økonomisk oven i udfordringerne på helbredet. Derfor hilser vi en bedre økonomisk kompensation meget velkommen, siger Alan Winther og Martin Nielson.
Kortere sagsbehandlingstider
Aftalen indeholder mere præcise mål for sagsbehandlingstiden hos AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og andre myndigheder.
Den gennemsnitlige tid til at behandle arbejdsskader sættes til 7 måneder. Skal der tages stilling til tab af erhvervsevne, må der maksimalt gå 20 måneder.
- Det er altid et stort problem for den person, der er kommet til skade, at sagsbehandlingen ofte tager flere år. Så det er absolut en forbedring, siger Alan Winther og Martin Nielson.
- Men om fristerne også kommer til at holde stik, vil vise sig. Vi er overbevist om, at AES skal have flere ressourcer, før det er realistisk. Vi håber, at vores medlemmer i fremtiden kan få behandlet deres sag hurtigere.
Erstatning for vold på jobbet
Nogle arbejdsgivere bliver forpligtet til at tegne en forsikring for deres ansatte, hvis de udsættes for vold på jobbet.
Denne forpligtelse vil gælde arbejdspladser, hvor medarbejderne er særligt udsatte for vold på jobbet. Det er endnu ikke defineret, hvem det kommer til at gælde for.
- Jeg håber – og forventer – at vagtpersonale kommer ind under denne bestemmelse, for de har absolut en øget risiko for at blive udsat for vold på deres job sammenlignet med mange andre erhvervsgrupper, siger arbejdsmiljøkonsulent i VSL Martin Nielson.
- Som det er nu, skal man anmelde vold og trusler til politiet inden for 72 timer, for at erstatning efter Voldsofferloven kan komme på tale. Indtil ny lovgivning er på plads, er det derfor fortsat meget vigtigt, at alle anmelder vold og trusler til Politiet indenfor 72 timer.
- Hvis man efter de nye regler bliver udsat for vold på jobbet, skal man ikke igennem et retssystem, fordi erstatningen ikke mere vil afhænge af, om der er tale om en strafbar handling. I stedet kan man anmelde volden til arbejdsgiverens ansvarsforsikring. På den måde vil det blive væsentlig lettere at få erstatning efter Erstatningsansvarsloven for vold på arbejdspladsen uden at skulle anlægge sag ved domstolene.
De dårlige ting
Martin og Alan peger på, at aftalen også indeholder forringelser og ikke mindst bekymrende elementer.
Først og fremmest er det en dårlig idé, at forsikringsselskaberne skal afgøre flere sager. I aftalen står, at udvalgte forsikringsselskaber forsøgsvis skal have mulighed for at afgøre spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade.
- Selve spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade eller ej er helt grundlæggende for det videre forløb. For får man ikke anerkendt sin skade som en arbejdsskade, kan man heller ikke søge erstatning.
- I den forbindelse er forsikringsselskaberne jo modparter til de skadelidte ligesom i enhver anden forsikringssag. Forsikringsselskabet skal naturligvis behandle sagen fair og efter reglerne, men selskabet har også en interesse i at spare penge.
- At give dem mere kompetence i disse afgørelser, er som at lade ræven vogte gæs, for de er jo ikke uvildige. Det er fra deres pengekasse, erstatningerne skal udbetales. Vi vil holde meget nøje øje med den forsøgsordning, så vi kan vurdere, om det bliver dårligt for vores medlemmer, siger Alan Winther og Martin Nielson.
Nye beregninger giver store problemer for deltidsansatte
Et andet stort problem handler om deltidsansættelse. For aftalen indebærer, at deltidsansattes mulighed for at få erstatning svarende til fuld tid begrænses.
- Man ændrer den såkaldte årslønsberegning, der er med til at fastsætte størrelsen på erstatningen for tab af erhvervsevne. I praksis vil det betyde, at hvis man er på deltid på tidspunktet for ulykken eller skaden, så vil man også få erstatning for tab af erhvervsevne svarende til deltid, forklarer Alan Winther og Martin Nielson.
- Skadelidte på deltid vil få udmålt deres årsløn ud fra det bedste indtægtsår i løbet af de seneste 5 år før arbejdsskaden. Deltidsansatte eller andre, der ikke har arbejdet på fuld tid 5 år før skaden, vil dermed få udbetalt en lavere erstatning end i dag. Også selv om de måske arbejder fuldtid senere i deres arbejdsliv.
Derfor har socialrådgiver i Serviceforbundet Alan Winther og arbejdsmiljøkonsulent i VSL Martin Nielson da heller ikke armene helt oppe over hovedet. Dels skal aftalen udmøntes i love og regler, som først træder i kraft i 2024 og 2025 og noget endda først i 2035, dels indeholder aftalen både gode og dårlige elementer.
Her får du de 2 eksperters vurdering af de vigtigste elementer. Først de gode ting.
Fra 83 til 100 procent
Aftalen indeholder en ny uddannelsesgodtgørelse, som skal gøre det muligt at uddanne sig uden at gå væsentligt ned i løn.
Økonomien skulle dermed blive bedre for dem, som efter en anerkendt arbejdsskade skal igennem revalidering og omskoling. Hvis man tager en ny uddannelse, der passer bedre til helbredet efter arbejdsskaden, vil man kunne få 83 procent af sin hidtidige løn i uddannelsesgodtgørelse.
Efter uddannelsen bliver erhvervsevnetab vurderet ud fra de nye kompetencer. Et eventuelt resterende erhvervsevnetab kompenseres med 100 procent mod hidtil 83 procent. På den måde bliver det mere attraktivt at tage en ny uddannelse.
- Når man får en arbejdsskade, så spiller økonomien en væsentlig rolle oveni det helbredsmæssige. Man har indrettet sin økonomi efter sin indkomst, og det er meget hårdt også at blive ramt økonomisk oven i udfordringerne på helbredet. Derfor hilser vi en bedre økonomisk kompensation meget velkommen, siger Alan Winther og Martin Nielson.
Kortere sagsbehandlingstider
Aftalen indeholder mere præcise mål for sagsbehandlingstiden hos AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og andre myndigheder.
Den gennemsnitlige tid til at behandle arbejdsskader sættes til 7 måneder. Skal der tages stilling til tab af erhvervsevne, må der maksimalt gå 20 måneder.
- Det er altid et stort problem for den person, der er kommet til skade, at sagsbehandlingen ofte tager flere år. Så det er absolut en forbedring, siger Alan Winther og Martin Nielson.
- Men om fristerne også kommer til at holde stik, vil vise sig. Vi er overbevist om, at AES skal have flere ressourcer, før det er realistisk. Vi håber, at vores medlemmer i fremtiden kan få behandlet deres sag hurtigere.
Erstatning for vold på jobbet
Nogle arbejdsgivere bliver forpligtet til at tegne en forsikring for deres ansatte, hvis de udsættes for vold på jobbet.
Denne forpligtelse vil gælde arbejdspladser, hvor medarbejderne er særligt udsatte for vold på jobbet. Det er endnu ikke defineret, hvem det kommer til at gælde for.
- Jeg håber – og forventer – at vagtpersonale kommer ind under denne bestemmelse, for de har absolut en øget risiko for at blive udsat for vold på deres job sammenlignet med mange andre erhvervsgrupper, siger arbejdsmiljøkonsulent i VSL Martin Nielson.
- Som det er nu, skal man anmelde vold og trusler til politiet inden for 72 timer, for at erstatning efter Voldsofferloven kan komme på tale. Indtil ny lovgivning er på plads, er det derfor fortsat meget vigtigt, at alle anmelder vold og trusler til Politiet indenfor 72 timer.
- Hvis man efter de nye regler bliver udsat for vold på jobbet, skal man ikke igennem et retssystem, fordi erstatningen ikke mere vil afhænge af, om der er tale om en strafbar handling. I stedet kan man anmelde volden til arbejdsgiverens ansvarsforsikring. På den måde vil det blive væsentlig lettere at få erstatning efter Erstatningsansvarsloven for vold på arbejdspladsen uden at skulle anlægge sag ved domstolene.
De dårlige ting
Martin og Alan peger på, at aftalen også indeholder forringelser og ikke mindst bekymrende elementer.
Først og fremmest er det en dårlig idé, at forsikringsselskaberne skal afgøre flere sager. I aftalen står, at udvalgte forsikringsselskaber forsøgsvis skal have mulighed for at afgøre spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade.
- Selve spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade eller ej er helt grundlæggende for det videre forløb. For får man ikke anerkendt sin skade som en arbejdsskade, kan man heller ikke søge erstatning.
- I den forbindelse er forsikringsselskaberne jo modparter til de skadelidte ligesom i enhver anden forsikringssag. Forsikringsselskabet skal naturligvis behandle sagen fair og efter reglerne, men selskabet har også en interesse i at spare penge.
- At give dem mere kompetence i disse afgørelser, er som at lade ræven vogte gæs, for de er jo ikke uvildige. Det er fra deres pengekasse, erstatningerne skal udbetales. Vi vil holde meget nøje øje med den forsøgsordning, så vi kan vurdere, om det bliver dårligt for vores medlemmer, siger Alan Winther og Martin Nielson.
Nye beregninger giver store problemer for deltidsansatte
Et andet stort problem handler om deltidsansættelse. For aftalen indebærer, at deltidsansattes mulighed for at få erstatning svarende til fuld tid begrænses.
- Man ændrer den såkaldte årslønsberegning, der er med til at fastsætte størrelsen på erstatningen for tab af erhvervsevne. I praksis vil det betyde, at hvis man er på deltid på tidspunktet for ulykken eller skaden, så vil man også få erstatning for tab af erhvervsevne svarende til deltid, forklarer Alan Winther og Martin Nielson.
- Skadelidte på deltid vil få udmålt deres årsløn ud fra det bedste indtægtsår i løbet af de seneste 5 år før arbejdsskaden. Deltidsansatte eller andre, der ikke har arbejdet på fuld tid 5 år før skaden, vil dermed få udbetalt en lavere erstatning end i dag. Også selv om de måske arbejder fuldtid senere i deres arbejdsliv.
- Men man kan jo sagtens veksle mellem deltid og fuldtid. Måske arbejder man fuldtid, før barnet bliver født, på deltid, når børnene er helt små, og fuldtid igen,når de er større. Der er også brancher, hvor det er helt almindeligt at skifte mellem fuldtid og deltid.
- For fuldtidsansatte er forslaget positivt, fordi man går 5 år tilbage og beregner ud fra den højeste årsindtægt.
Aftaleparterne har flere målsætninger med aftalen
- Flere skal tilbage i job efter en arbejdsskade. I dag er det sådan, at 45 procent ikke er i ordinær beskæftigelse 5 år efter en erstatningsberettiget arbejdsulykke.
- Der skal være hurtigere afklaring og kortere sagsbehandlingstid. Ifølge aftalen skal sagsbehandlingstiden forkortes og de samlede sagsforløb skal forenkles.
- Erstatningssystemet skal forenkles. Ifølge aftalen skal størrelsen af erstatningen forhøjes, og det skal være lettere at få erstatning efter vold på arbejdet.
Skrevet: 19. okt. 2022
Opdateret: 03. jul. 2023
Forfatter: Karin Skolnik
