Danmark står i øjeblikket i en situation, hvor mange virksomheder tjener rigtig mange penge, der er mangel på arbejdskraft, og der er inflation. Medarbejderne i virksomhederne løber stærkt, og det vil de gerne belønnes for.
Svære forhandlinger
Meget tyder derfor på, at vi ser ind i svære forhandlinger, når overenskomsterne skal på plads i det nye år, og Serviceforbundets formand, John Nielsen, mener ikke, at lønmodtagerne skal være tilbageholdende.
- Vi kan ikke stoppe inflationen. Det sjove er, at når der har været en periode, hvor den økonomiske udvikling har været stagneret, så siger arbejdsgiverne, at de ikke kan give mere i løn, fordi man ikke ved, hvordan det kommer til at gå. Og når det går godt, så siger arbejdsgiverne, at de ikke kan give mere i løn på grund af mørke skyer forude.
- Arbejdsgiverne frygter nedgang i efterspørgsel og manglende omsætning, hvilket kan føre til fyringer. De vil derfor i høj grad forsøge at veksle lønkravet til noget andet. Danmark var et af de lande, der kom bedst igennem Corona, og vi var hurtigt tilbage på fuld skrue med stor efterspørgsel. Derfor er det også helt naturligt, at medarbejderne nu forventer at få meget mere i lønningsposen, mener John Nielsen.
Vigtigt at stå sammen
For at overenskomstsystemet kan fungere, er det vigtigt med en høj organiseringsgrad. Det vil sige, at både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har et højt medlemstal. Jo flere medlemmer, jo bedre resultat.
- Når vi er mange medlemmer i fagforeningerne, så har vi også en stærk stemme i forhandlingerne. Og det er vigtigt for at kunne matche de store arbejdsgiverorganisationer, siger John Nielsen.
Er du ikke medlem endnu, så meld dig ind herSpørgsmål og svar om overenskomster
Hvad er den danske model
Det danske arbejdsmarkeds organisering, kaldet den danske model, bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Under overenskomstforhandlingerne aftaler fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne løn og arbejdsvilkår. Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter selv er i stand til at blive enige. I mange andre lande er løn og arbejdsforhold reguleret via lovgivning.
Hvad aftaler de i overenskomsten
Overenskomsten bestemmer blandt andet regler for ansættelse og afskedigelse, løn, tillæg, pension, barns sygedag, omsorgsdage, ekstra feriefridage og beskyttelse af tillidsrepræsentanter.
Når overenskomsten er på plads, skal arbejdsgiverne følge reglerne. Din arbejdsgiver kan for eksempel ikke bare fyre dig, men skal overholde aftalerne om opsigelsesvarsel og begrundelse.
Hvordan foregår forhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne starter med, at de store overenskomster skal på plads. De lægger nemlig linjen for resten af overenskomstforhandlingerne. Det er overenskomsterne på det private arbejdsmarked, der skal fornyes. Først forhandles overenskomsten på industriområdet, og så forhandles overenskomsten på transportområdet.
På industriens område forhandles en aftale for minimallønsområdet, hvor man blandt andet aftaler, hvad en arbejdstime som minimum er værd. Den samlede løn for den ansatte forhandles lokalt på arbejdspladsen, og den må ikke ligge under mindstebetalingen.
På transportområdet forhandles en aftale for normallønsområdet. Her aftales størstedelen af lønnen centralt og ikke ude på arbejdspladserne.
Hvad sker der, hvis de ikke kan blive enige
Hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om overenskomsterne, så skal forhandlingerne flyttes til Forligsinstitutionen. Forligsmanden leder forhandlingerne om at få et forlig, som begge parter kan acceptere. Forliget bliver derefter sendt til urafstemning hos medlemmerne.
Hvis det er helt umuligt at blive enige, kan der udbryde konflikt med strejke og lockout.
