Regeringen har fremlagt et lovforslag, som skal afskaffe store bededag. Det sker henover hovedet på arbejdsmarkedes parter.
I lovforslaget står der direkte, at loven skal ophæve aftaler indgået i overenskomster. Overenskomster, som er indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Aftaler, som regeringen ikke er part i.
Det har naturligvis medført en kraftig reaktion fra hele fagbevægelsen, og på under en uge har en underskiftsindsamling slået alle rekorder. Utrilfredsheden blandt danskerne er stor.
Når nogle kommentatorer udtaler sig om fagbevægelsens reaktion på lovforslaget, får man mistanke om, at de ikke har læst lovforslaget, hvor der står:
Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse for så vidt angår store bededag.
Det gælder fx Tine Aurvig-Huggenberger som i Berlingske sår tvivl om, hvorvidt der er tale om et indgreb i den danske model, når regeringen ønsker at afskaffe en helligdag, der, som hun bemærker, er kommet af en kongelig forordning.
I lovforslaget står der altså sort på hvidt, at aftalerne i overenskomster skal ophæves ved lov.
Overenskomster, som er forhandlet af arbejdsmarkedets parter, hvor der er blevet betalt for helligdagstillæg eller anden kompensation i forbindelse med forhandlingerne.
En glidebane
Nu vil regeringen så diktere, at dele af overenskomsten ikke længere skal gælde. Hvad bliver det næste? Hvilke andre dele af overenskomsten vil de forringe?
Det er helt klart et brud på den danske model.
Og begrundelsen for dette uhørte indgreb? At der mangler penge. Men nej, den holder ikke, for der er jo råd til skattelettelser.
At der er behov for at øge arbejdsudbuddet? Ja, det er der helt sikkert.
Men når regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet, ville det mest naturlige have været, at de brugte den danske model og inviterede arbejdsmarkedes parter til en trepartsforhandling. Det har ført os igennem ccoronakrisen og ville uden tvivl også have været vejen til at finde de rette løsninger på nye udfordringer.
Burde havde indkaldt til trepartsforhandling
Men i stedet har regeringen fremsat sit lovforslag i al hast, og det bærer i den grad præg af lovsjusk. Tillige er høringsfristen så kort, at ingen kan nå at forholde sig til alle de uheldige aspekter, loven vil medføre.
Alene i Serviceforbundets 13 fagforeninger er der et stort antal overenskomster, som alle har hver deres regler om store bededage og kompensation. Og sådan er det i alle de øvrige forbund.
Lovforslaget er på alle måder uværdigt og et angreb på den danske model.
Træk lovforslaget tilbage, og lad os trække i arbejdstøjet og finde løsninger sammen i stedet.
Debatindlæg først bragt i PioPio 25. januar 2023
