06. dec. 2023

I 2024 kan du trække endnu mere fra i fagforeningskontingent

Du får automatisk fradrag for dine indbetalinger til fagforening. I 2024 stiger fradraget fra 6.000 til 7.000 kroner.

Skat
Billede til nyheden I 2024 kan du trække endnu mere fra i fagforeningskontingent
Fradraget til dit fagforeningskontingent stiger i 2024. Foto: Shutterstock

I 2023 kan dit fagforeningskontingent være op til 500 kroner om måneden for at få fuldt fradrag. Næste år er det 583 kroner. Derudover får du som hidtil fuldt fradrag for bidraget til din a-kasse. 

”Siden 2015 har fradraget været 6.000 kroner, så det er på tide, at fradraget bliver hævet,” siger formand for Serviceforbundet, John Nielsen, og tilføjer, at det er vigtigt at huske, at det skattemæssige fradrag for fagforeningen reducerer den reelle udgift til at være medlem af fagforeningen.

Om begrundelsen for at hæve fradraget udtalte skatteminister Jeppe Bruus til netavisen Finans i marts 2023:
”Vi gør det for at styrke den danske model, og så er det selvfølgelig også en skattelettelse til mange danskere.”

”Den danske model er afhængig af en høj organisationsgrad hos både fagforeningerne og arbejdsgiverne. Her giver vi en hjælpende hånd,” sagde Jeppe Bruus.

Relaterede nyheder