17. jan. 2024

Ny arbejdsskadelov med gode og dårlige tiltag

Regeringen har i december 2023 vedtaget en lov, der skal hjælpe folk med arbejdsskader tilbage til arbejdslivet. Der er både gode og dårlige tiltag i loven, mener Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger.

Social
Billede til nyheden Ny arbejdsskadelov med gode og dårlige tiltag
Arbejdsskadede venter i årevis på erstatning. Håbet er, at ventetiden kan nedbringes. Foto: Shutterstock

Det er vigtigt for den enkelte borger og samfundet som helhed, at der er et sikkerhedsnet under de 3 millioner danskere, der hver dag går på arbejde i Danmark.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag på 12 måneder, mens sager om erhvervsevnetab har taget næsten 3 år at behandle.

”Når du kommer til skade på din arbejdsplads, er det ikke rimeligt, at du skal vente i årevis på at få en afgørelse i din arbejdsskadesag,” mener Torben Krüger, der havde set frem til en reform af arbejdsskadelovgivningen. Dog er der både gode og dårlige tiltag i den nye lov.

Mulighed for omskoling efter arbejdsskade
Der bliver indført en ny uddannelsesgodtgørelse, der skal sikre, at tilskadekomne med alvorlige arbejdsskader sikres 83 procent af deres hidtidige løn under uddannelse i op til 4 år.

Ordningen er målrettet tilskadekomne med en mén-grad på mindst 10 procent, da særligt denne gruppe har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Det er selvfølgelig positivt, at tilskadekomne får bedre adgang til uddannelse og derved måske kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men reglerne er rimelig strenge, og derfor vil der ikke være så mange, der vil opfylde kravene til ordningen,” siger Torben Krüger, der har arbejdet som socialrådgiver i over 32 år, heraf 23 år hos Serviceforbundet.

Bedre erstatning
Med loven hæves erstatningsniveauet nu med ca. 100 millioner kroner om året for tilskadekomne. 80 procent af tilskadekomne med erhvervsevnetab vil få en erstatning, der er højere eller på niveau med erstatningsniveauet i dag, ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Der indføres desuden en ny voldsskadeforsikring, som betyder, at hvis der er en særlig risiko for at blive udsat for vold, så er offentlige og private arbejdsgivere forpligtet til at tegne en forsikring, så medarbejderne nemmere kan få erstatning, hvis uheldet opstår. Det vil sige, at man som medarbejder ikke længere skal politianmelde eller anlægge sag mod en borger for at sikre retten til fuld erstatning.

”Det er meget positivt, at der nu kommer fokus på dette område, og at omsorgspersonale kan få bedre erstatning,” mener Torben Krüger.

Deltidsansatte bliver ramt
I forsøget på at forenkle og strømline sagsbehandlingen indføres der en ny model for årslønsberegning, som betyder, at hvis man arbejder på deltid, så risikerer man at få mindre i erstatning, hvis man kommer til skade på jobbet og mister dele af sin arbejdsevne. 

Det betyder, at en stor gruppe skadelidte fremover vil blive underkompenseret, hvis de kommer ud for en arbejdsskade. Det rammer især deltidsansatte hårdt, men også tjenestemænd, sæsonarbejdere og personer med tilbagevendende ledighed.

”Regnemodellen er ikke fair, fordi den underkompenserer særligt deltidsansatte. Derudover er jeg i tvivl, om lovændringen overhovedet kommer til at nedbringe sagsbehandlingstiden på arbejdsskadesager,” siger Torben Krüger.

”Som mange andre fagforeninger påpeger, så er det nu vigtigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får arbejdsro og ikke udsættes for flere politiske indgreb, så vi kan få nedbragt ventetiden for de skadelidte,” slutter Torben Krüger.

Husk, at du altid kan få hjælp til din arbejdsskadesag, hvis du henvender dig til din fagforening.

Hele loven kan læses her 

Læs også ’Arbejdsskadede venter i årevis på erstatning’ 

Relaterede nyheder