EU-Domstolen har tidligere slået fast, at en medarbejder, som passer et barn med handicap, er beskyttet mod direkte forskelsbehandling. Det skyldes, at medarbejderen kan betragtes som omfattet af det såkaldte tilknytningshandicap – altså en tæt relation til en person med handicap.
Men spørgsmålet har længe været, om den beskyttelse også gælder, når forskelsbehandlingen ikke er åbenlys, men sker indirekte, for eksempel gennem regler eller rutiner, der rammer forældre til børn med handicap hårdere end andre. Det har EU-Domstolen nu taget stilling til i en ny sag fra Italien.
Hvad betyder “indirekte forskelsbehandling”?
Tænk på det som en regel eller praksis, der ved første øjekast ser fair ud for alle, men som i praksis stiller dig dårligt, fordi din situation er anderledes. For eksempel:
hvis alle ansatte SKAL arbejde på bestemte tidspunkter, men du skal til medicinsk behandling med dit barn kl. 16.
hvis skiftetider er uændrede og uforenelige med dit barns plejerutiner.
hvis der er krav om fleksibilitet i opgaver uden hensyn til din plejesituation.
Efter denne dom kan “neutrale krav”, der rammer dig uforholdsmæssigt hårdt, blive betragtet som ulovlig indirekte diskrimination, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at kravet er helt nødvendigt og rimeligt.
Hvilken ny pligt har din arbejdsgiver?
Arbejdsgiveren må nu i et rimeligt omfang gøre tilpasninger, så du ikke stilles dårligere end andre. Det kan være:
ændring af arbejdstider
fleksibilitet i mødetider
mulighed for hjemmearbejde
at flytte dig til en lidt anden stilling med samme ansvar.
Men det skal ikke være for byrdefuldt for virksomheden. Hvis tilpasningen vil koste for meget eller kræve urimelige ændringer, kan arbejdsgiver afslå.
Sørg for at få en god dialog med din arbejdsgiver om, hvordan I bedst kan indrette din arbejdstid. Har du brug for hjælp, så kontakt din fagforening.
EU-dommen kort fortalt
En italiensk kvinde arbejdede fuldtid og havde samtidig ansvaret for plejen af sit barn, som havde et alvorligt handicap. For at få hverdagen til at hænge sammen, bad hun flere gange sin arbejdsgiver om faste arbejdstider. Det ville give hende mulighed for at følge barnets faste behandlings- og plejeprogram om eftermiddagen.
Virksomheden gik delvist med på ønsket, men kun midlertidigt. Da ordningen ikke blev gjort permanent, mente kvinden, at hun blev forskelsbehandlet, fordi hendes behov udsprang af barnets handicap.
Hun indbragte sagen for de italienske domstole og hævdede, at arbejdsgiverens manglende vilje til en varig løsning var indirekte diskrimination på grund af handicap.
Italiens øverste domstol, Kassationsdomstolen, sendte spørgsmålet videre til EU-Domstolen for at få afklaret, om beskyttelsen mod diskrimination også gælder for forældre, der passer et barn med handicap, selvom de ikke selv er handicappede.
EU-Domstolen slog fast, at forældre med hovedansvaret for et barn med handicap er omfattet af samme beskyttelse som personer med handicap, også når diskriminationen sker indirekte. Det betyder, at arbejdsgivere skal tage rimelige hensyn og tilpasse arbejdet, så medarbejderen ikke stilles dårligere end kollegerne.
