21. okt. 2026

Nye regler om lønåbenhed bliver forsinkede

Større åbenhed om løn skal gøre det lettere for dig at opdage lønmæssig forskelsbehandling. Men regeringen foreslår nu, at reglerne først træder i kraft den 1. marts 2027.

Faglig
Billede til nyheden Nye regler om lønåbenhed bliver forsinkede
Løngennemsigtighed skal gøre det nemmere at opdage lønmæssig forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Foto: Shutterstock

Planen var tidligere, at de nye regler om løngennemsigtighed skulle gælde fra den 1. januar 2027. Nu foreslår regeringen at udskyde datoen med 2 måneder, så arbejdsgiverne får mere tid til at forberede sig. Lovforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget i Folketinget.

Bedre indblik i lønnen skal styrke ligelønnen

Reglerne skal blandt andet give dig adgang til oplysninger om gennemsnitslønnen, opdelt efter køn, for ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det skal gøre det lettere at opdage lønmæssig forskelsbehandling mellem kvinder og mænd.

Du må allerede i dag tale åbent om din egen løn med dine kolleger. Har du spørgsmål til din løn eller mistanke om forskelsbehandling, kan du kontakte din fagforening.

Læs mere om, hvordan større lønåbenhed kan gavne dig

Relaterede nyheder