OK Ordbog

Bliv klogere på de forskellige begreber i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Den danske model

På det danske arbejdsmarked er det lønmodtagere og arbejdsgivere, der selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår.

I mange andre lande har man valgt at lovgive om løn, arbejdstid, pension og sociale bidrag. Men i Danmark er der for eksempel ikke en lov om mindsteløn.

Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.

Forligsinstitutionen og forligsmanden

Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige, kan det ende med, at forligsmanden bliver inddraget.

Forligsmanden kan hjælpe med til at få aftalt en ny overenskomst, for eksempel hvis fagforeningerne eller arbejdsgiverne beder om det, eller hvis forhandlingerne må afsluttes uden resultat. 

Forligsinstitutionen har ret til at:

  • indkalde parterne til forhandlinger, hvis der er udsigt til en konflikt.
  • udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft, i 2 x 2 uger.
  • tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.
  • få oplyst alle strejke- og lockoutvarsler.
  • at fremsætte mæglingsforslag, som skal sendes til afstemning.
  • at sammenkæde mæglingsforslag, så der stemmes om forslaget som helhed.

Fredspligt

Så længe overenskomsten gælder, må man ikke strejke. Nedlægger medarbejdere alligevel arbejdet, har de brudt overenskomsten. Det betyder, at strejken næsten pr. definition vil blive erklæret overenskomststridig i Arbejdsretten. De strejkende kan så blive idømt en økonomisk straf i form af en bod, hvis de ikke hurtigt går i arbejde igen.

På samme måde må arbejdsgiverne ikke iværksætte en lockout, så længe overenskomsten er gældende. Til gengæld må både arbejdsgivere og lønmodtagere gå i konflikt (dvs. strejke og lockoute) i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af en overenskomst.

Gennembrudsforlig

På det private område forhandler industrien overenskomst først, og når der lander et forlig på industriens område, kaldes det et ‘gennembrudsforlig’. På den måde har de andre områder på det private arbejdsmarked en forhandlingsramme, hvor de kan forhandle deres overenskomster på plads inden for den ramme, som industrien har udstukket.

Konflikt

En konflikt kan opstå, når det ikke lykkes lønmodtagerne og arbejdsgiverne at blive enige om en overenskomst, eller et flertal af lønmodtagerne stemmer nej til de nye overenskomstaftaler.

En konflikt kan enten bestå af en strejke, lockout eller begge dele. Strejke er lønmodtagernes konfliktredskab, mens lockout er arbejdsgivernes.

Læs mere om, hvordan du skal forholde dig under en konflikt her

Minimalløn og Normalløn

Minimallønsområdet (og mindstebetalingsområdet) er et bevægeligt lønsystem, hvor lønstigningerne forhandles i virksomhederne (dækker ca. 80 procent af det samlede område – herunder også områder uden lønsatser).

Normallønsområdet er det mindre fleksible lønsystem, hvor lønnen i høj grad aftales direkte ved de centrale overenskomstborde.

Overenskomst

En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en organiseret gruppe af lønmodtagere og en arbejdsgiverforening eller en enkelt arbejdsgiver. 

En overenskomst fastlægger løn, pensionsordning, arbejdstid, overarbejdstillæg, fridage, efteruddannelse og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at lønmodtagerne og arbejdsgiveren har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.

Alle overenskomster er forskellige – en række enslydende bestemmelser går igen, men ellers er overenskomsten tilpasset de særlige forhold på det enkelte område. 

Overenskomster løber normalt i to eller tre år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.

Sammenkædning

Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i Forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.

På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.

Strejke og lockout

Strejke: Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan være ’overenskomstmæssig’, fx hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan også være overenskomststridig – den vil den oftest være, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

Lockout: Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. 

Strejke og lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Medlemmer, der er i strejke eller lockout, modtager ikke løn, men får konfliktunderstøttelse fra deres organisation. 

Lærlinge og elever må ikke lockoutes og kan ikke strejke.

På det offentlige arbejdsmarked er der som regel visse steder nødberedskaber på livsvigtige områder, som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde, selv om der er strejke eller lockout.

Reguleringsordningen

Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.

Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre på, at de ikke sakker bagud i forhold til deres privatansatte kolleger. Men omvendt betyder reguleringsordningen også, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende.

Urafstemning

Når forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne er nået frem til et resultat, skal det til afstemning hos medlemmerne. Det er medlemmerne, der afgør, om de nye overenskomster er gode nok.

Medlemmer af fagforeningerne under Serviceforbundet skal stemme på det område, de har tilknytning til.

Afstemningen foregår elektronisk. Du vil få en mail, hvis vi har din mailadresse. Her finder du din personlige valgkode og information om, hvordan du stemmer, og hvornår du senest skal have afgivet din stemme. Hvis vi ikke har din mailadresse, sender vi et brev til dig. Medlemmer kan også stemme på serviceforbundet.dk ved at bruge MitID.

Læs mere om urafstemning her