Fagforeningernes Serviceforbund

Skal jeres fagforening være en del af noget større?

Serviceforbundet er et fællesskab af mindre og mellemstore fagforeninger og forbund, som ønsker at bevare deres selvstændighed, suverænitet og profil.

Serviceforbundet er et FH-forbund, som samler 18 selvstændige fagforeninger.

I Serviceforbundet beholder fagforeningerne deres selvstændighed, identitet, direkte kontakt med medlemmerne, overenskomst og formue.

Og fagforeningerne kan forlade forbundet igen, hvis de ønsker det. Dermed har vi en helt unik struktur, som passer godt til mindre og mellemstore fagforeninger.

  • Fagforeningerne fusionerer ikke med Serviceforbundet
  • Fagforeningerne vælger egen ledelse og har selvstændig økonomi
  • Fagforeningerne ansætter selv personale
  • Fagforeningerne fastsætter selv deres kontingent
  • Fagforeningerne ejer deres egne overenskomster
  • Fagforeningerne får ved optagelse øjeblikkelig adgang til alt i fællesskabet
  • Fagforeningerne kan forlade Serviceforbundet igen

Fordele for fagforeninger i Serviceforbundet

Hent en pjece her, som forklarer meget mere om de fordele, fagforeninger får ved at være med i Serviceforbundet.

Serviceforbundet kongres, hovedbestyrelse og vedtægter

Kongres
Serviceforbundet har kongres hver 4. år. Næste kongres er i 2025.

Hovedbestyrelse
Hovedbestyrelsen består af repræsentanter fra fagforeningerne, samt forbundsformand og 2 næstformænd.
En fagforening kan have flere bestyrelsesmedlemmer, men dog højst være repræsenteret med 25 procent medlemmer i Hovedbestyrelsen.
Når en ny fagforening ønsker optagelse i Serviceforbundet, er det Hovedbestyrelsen, der tager beslutningen.

Vedtægter
Her kan forbundets vedtægter downloades

Retning og mål 2021 - 2025
Se Serviceforbundets Retning og mål 2021 - 2025

Hvilke fagforeninger er med i Serviceforbundet?

De 18 fagforeninger i Serviceforbundet har tilsammen 14.000 medlemmer.

  • Fysioterapeuternes Fagforening
  • Kriminalforsorgsforeningen
  • Urmagerne og optikerne
  • Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL)
  • Dansk Frisør & Kosmetikerforbund (DFKF)
  • Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK)
  • Danmarks Kirketjenerforening
  • Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
  • Faglig Puls
  • Landbrug- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening
  • Raffinaderiteknikernes Fagforening
  • Bankbetjentene
  • Tandteknikerforeningen
  • Faglig afdeling for Ejendomsinspektører
  • DMP
  • Søfartens Ledere
  • Danske Bandagister - FAL

Hvad får I ud af at være med i Serviceforbundet?

Jeres medlemmer vil fortsat opleve, at de er medlem hos jer. Og I er den primære faglige sparringspartner for det enkelte medlem.

Men I kan give medlemmerne en meget bedre service, fordi I er en del af et stærkt fagligt fællesskab.

I Serviceforbundet får I adgang til:

  • fagretslige eksperter, som kan rådgive og føre faglige sager
  • advokater, som klarer det juridiske område
  • socialrådgivere, som hjælper med arbejdsskader og kontakt med kommunen om sygdom
  • branchepolitisk hjælp ved kontakt til politikere og medier
  • medlemsafdeling, der hjælper med indmeldelser, udmeldelser og kontingent
  • fælles strejkekasse som alle organisationer kan benytte. I indtræder i strejkekassen fra første dag.
  • et fælles bogholderi, som kan hjælpe jer
  • fælles it-systemer – medlemssystem, sagsstyringssystem og mail
  • fælles kommunikationsafdeling, som rådgiver og hjælper med nyhedsbreve og hjemmesider
  • kurser for tillidsvalgte via FIU-systemet

Hent en pjece her, som forklarer meget mere om de fordele, fagforeninger får ved at være med i Serviceforbundet

Hvilke eksperter kan fagforeningerne trække på i Serviceforbundet?

JURIDISK AFDELING
Serviceforbundet har egne advokater til at hjælpe jer med faglige sager og civilretssager.

  • Kan rådgive fagforeningerne i det daglige
  • Kan føre faglige sager sammen med fagforeningerne
  • Kan hjælpe ved overenskomstforhandlinger
  • Tilbyder kurser og uddannelse i fagretslige emner
  • Elektronisk afstemning ved overenskomstforhandlinger

SOCIALRÅDGIVERE
Serviceforbundet har egne socialrådgivere, som hjælper fagforeninger og medlemmer med

  • arbejdsskadesager
  • at søge erstatninger
  • sygedagpengesager, fleksjob, revalidering, førtidspension, seniorpension, tidlig pension m.m.
  • at være bisidder ved møde i kommunen

KOMMUNIKATION
Serviceforbundet har egne journalister og medarbejdere med speciale i sociale medier og hjemmesider.

  • Skabelon til hjemmesider i fagforeningernes eget design
  • Hjælp til opdatering af hjemmesider
  • Elektroniske nyhedsbreve til medlemmerne med fagforeningen som afsender
  • Udsendelse af mails, sms og ringekampagner
  • Hjælp til indhold til hjemmesider og nyhedsbreve
  • Hjælp til sociale medier
  • Hjælp til pressemeddelelser, -rådgivning og debatindlæg
  • Søgemaskineoptimering
  • Hjælp til online marketing
  • Hjælp til layout og tryk af materialer

ØKONOMI
Serviceforbundet har egne økonomimedarbejdere, som hjælper fagforeningerne med

  • driftsbogholderi, kreditor- og debitorbogholderi
  • lønbogholderi
  • controlling
  • årsafslutning
  • fælles forsikringspolicer

IT
Serviceforbundet har egne it-medarbejdere, som leverer it-service til fagforeningerne.

  • Medlemssystem (CRM – Microsoft Dynamics)
  • Sagsstyringssystem (Workzone)
  • Microsoft officepakken (herunder Outlook, Teams m.v.)
  • Power BI, som viser nøgletal for den enkelte fagforening
  • Telefoni
  • Økonomisystem (NAV 2013 R2)
  • IT-udstyr: bærbar pc med tilbehør, fastnet/IP-telefoni og relevant software opstillet på fagforeningens arbejdsplads.
  • Printer, skanner m.m. opstillet på fagforeningens arbejdsplads
  • GDPR

MEDLEMSAFDELINGEN
Serviceforbundet har dygtige og servicemindede medarbejdere, som hjælper fagforeningerne med

  • sagsbehandling af indmeldelser og udmeldelser hos hver organisation
  • elektronisk indmeldelses- og udmeldelsesblanket tilpasset hver organisation
  • kontingentopkrævning og virksomhedstræk
  • registrering af kontaktdata for medlemmerne

Eksternt callcenter ”Medlemskontaktcenteret” laver ringe-kampagner efter ønsker fra fagforeningerne. Det kan fx være velkomstkald, opringninger om opdatering af medlemskontaktoplysninger, afstemning om overenskomsten eller andet.

FACILITY
Serviceforbundet har hovedkontor i Valby.

  • I har mulighed for at leje kontor i Serviceforbundets hus i Valby
  • Serviceforbundet har eget trykkeri
  • I kan frit benytte alle mødelokaler på Ramsingsvej i Valby, hvor der er kantineordning og mødeforplejning

Nogle fagforeninger bor til leje i forbundshuset i Valby. Andre bor i egne lokaler rundt omkring i landet. Uanset, hvor jeres kontor er, servicerer vi jer med IT og lignende.

UDDANNELSE AF TILLIDSVALGTE
Serviceforbundet tilbyder kurser og uddannelser.

  • Kurser og uddannelse for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
  • Adgang til FIU-kurser
  • Kurser og uddannelse for valgte i organisationerne
  • Nyhedsbrev med kursustilbud til alle tillidsvalgte

A-KASSE
Serviceforbundet samarbejder med Min A-kasse, som er en tværfaglig a-kasse. Vi kan anbefale Min A-kasse, men der er ikke noget krav om, at I skal vælge Min A-kasse.

Hvis I samarbejder med en anden a-kasse, kan jeres medlemmer fortsætte som medlem der, hvis I foretrækker det.

MANGE KONTANTE MEDLEMSFORDELE
Alka: Gruppeliv, fritidsulykkesforsikring og rabat på forsikringer og Alka Mobil

  • 3 måneders gratis fritidsulykkesforsikring ved indmeldelsen
  • AL-bank: Billige billån
  • PlusKort: Medlemskort med rabat i 1.500 butikker og webshops
  • Forbrugsforeningen med rabat i 4.500 butikker og webshops
  • Gratis adgang til Arbejdermuseet
  • Gratis onlinekurser i alt fra sprog til Word og sociale medier
  • Seniorklubber og medlemskab af Faglige Seniorer

Hent pjece om de fordele, fagforeninger får ved at være med i Serviceforbundet

Serviceforbundets vedtægter

Serviceforbundets vedtægter vedtaget på forbundets kongres 6. oktober 2021.
Se video om fordelene ved at være med i Serviceforbundet

Kontakt John

Kontakt forbundsformand John Nielsen for en uforpligtende snak om fordelene for jeres fagforening.

"Vi er aldrig alene. Der er stordriftsfordele, og vi kan få løftet nogle opgaver, som ville være dyre, hvis vi selv skulle løfte dem. Ud over det praktiske samarbejde har vi også en ekspertise, hvor vores egen slipper op"

Person billede
Anette Pedersen formand for Urmagerne og Optikernes Fagforening
35 47 34 03

"Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 var vi tæt på at komme ud i konflikt, og vi havde ingen strejkekasse. Vi valgte Serviceforbundet, fordi vi her fik en strejkekasse, og kunne bevare vores selvstændighed med den direkte kontakt til medlemmerne, overenskomst og lønforhandling. ”

Person billede
John Lykkedal formand for FAKK
24 61 77 18