Sygdom

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du melder dig syg til din arbejdsgiver senest 2 timer efter det tidspunkt, hvor du skulle være mødt på arbejde.

Vær opmærksom på, at din arbejdsplads kan have fastsat deres egne regler for sygemelding, som du har pligt til at overholde.  Er du ikke i stand til selv at melde dig syg, kan en anden person gøre det for dig. Du skal sikre dig, at det bliver gjort.

Hvis du bliver syg på din arbejdsplads, skal du sørge for, at din chef får besked, inden du forlader arbejdspladsen.

Hvis du er syg dagen efter, skal du sygemelde dig på den første hele sygedag, medmindre din chef allerede ved, at du er syg.

Du får løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag, hvis du opfylder en af disse betingelser:

• Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
• Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
• Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
• Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
• Du er ansat i fleksjob.

Hvis du er ledig og bliver syg, udbetaler din A-kasse for de første 14 dage, herefter er det din kommune, der udbetaler sygedagpenge.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Din arbejdsgiver kan efter 30 dages sygdom søge refusion i din hjemkommune. I den forbindelse skal du være opmærksom på at tjekke din Mit.dk, fordi kommunens kommunikation med dig foregår digitalt. Du vil blandt andet modtage et spørgeskema, hvor du skal bekræfte arbejdsgiverens oplysninger, og du vil blive indkaldt til en personlig samtale på jobcenteret.

Din arbejdsgiver kan efter 30 dages sygdom modtage refusion fra din kommune. Refusionen er 4.865 kroner pr. uge.

Hvis du ifølge din overenskomst ikke længere er berettiget til løn under sygdom, vil du modtage 4.865 kroner pr. uge i sygedagpenge.

Er du syg under og efter din opsigelsesperiode, er det vigtigt, at du gør jobcenteret opmærksom på, at du forsat er syg.

Bliver du syg under en opsigelse, og din arbejdsgiver ikke søger om refusion, skal du på den første dag efter din opsigelsesperiode udløb sørge for at melde dig syg på den første ledighedsdag. Det skal du gøre i jobcenteret.

Du har pligt til at melde dig syg på den første sygedag, men du har ikke pligt til at fortælle arbejdsgiveren, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver må godt ringe, når du er sygemeldt, hvis du ikke har orienteret om, hvornår du forventer at komme tilbage til arbejdet. Din arbejdsgiver må også gerne ringe til dig for at høre, hvordan du har det, eller om der kan gøres noget for at hjælpe dig. Din arbejdsgiver må også gerne sende blomster og chokolade og oprigtig bekymre sig for dig.

Det er derfor vigtigt, at du får snakket med din læge om, hvornår du kan starte på arbejdet igen, så du kan informere din arbejdsgiver om dette.

Når den forventede dato for din tilbagevenden kommer, kan det være, at du alligevel ikke kan komme tilbage på dit arbejde denne dato på grund af sygdommens udvikling. Dette bør du give besked om til din arbejdsgiver, efter at have talt med din læge.

Sygdom er ikke i sig selv en hindring for at blive opsagt.

Hvis du bliver fyret, skal det dog stadig være med en saglig begrundelse, som for eksempel at der er lange udsigter for din tilbagevenden, og at din stilling er svær at fylde med en vikar.

Det kan også være, at din arbejdsplads må skære ned på grund af økonomiske vanskeligheder. Du har dog ret til dit normale opsigelsesvarsel.

Fra du sygemelder dig hos din arbejdsgiver, går der 30 dage, før din arbejdsgiver anmoder din hjemkommune om refusion for sygedagpenge.

Når der søges refusion, bliver du registreret i kommunen som sygemeldt. Du vil herefter via Mit.dk modtage spørgeskema og mødeindkaldelser. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at tjekke både Mit.dk og din e-Boks. Du skal til møde med jobcenterets sagsbehandler cirka hver 4 uge.

Hvis du hurtigt bliver rask igen, vil kommunen ikke gøre meget for at hjælpe dig tilbage til din arbejdsplads.

Men er der udsigt til en længerevarende sygdomsperiode, kan kommunen sætte forskellige ting i gang for at hjælpe dig tilbage på arbejdspladsen. Det kan være motionsforløb, stressforløb og andet. Det er forskelligt fra kommune til kommune.

Det er en god ide at være i kontakt med din læge om din sygdom. Din kommune vil anmode din læge om en lægeerklæring, så er det godt, at din læge kender til din sygdom.

Du kan få råd og støtte hos socialrådgiveren i Serviceforbundet. Normalt skal du underskrive en fuldmagt til Serviceforbundet.

Din sagsbehandler i kommunen skal vurdere, om du har brug for hjælp til at komme tilbage til arbejdet. Det er godt, hvis du tænker over, hvad dit behov er.

I princippet kan din arbejdsgiver kræve dokumentation for dit fravær allerede fra 1. sygedag. Det er dog sjældent, at din arbejdsgiver vil gøre det, med mindre du meget ofte har korte sygefravær. 

Din arbejdsgiver kan kræve forskellige former for dokumentation for din sygdom og varigheden af denne: 

• Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
• Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan klare dine arbejdsfunktioner, uden at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
• Du kan blive bedt om en tro- og love-erklæring. Det er et dokument, hvor du på tro og love skriver under på, at du er syg. 
• Hvis din arbejdsgiver beder om en varighedserklæring, skal du gå til lægen og få vurderet, hvor lang tid din sygdom må forventes at vare. Din arbejdsgiver kan først bede om sådan en erklæring, når du har været syg i 14 dage. 
• Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.

Som udgangspunkt kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. Der findes dog en række muligheder for, at du kan få forlænget sygedagpengeperioden ud over de 22 uger.

Det er din kommune, der tager stilling til, om du fortsat kan få sygedagpenge efter de 22 uger.

For at få forlænget sygedagpengene ud over de 22 uger, skal en af forskellige betingelser være opfyldt (Sygedagpengelovens § 27):

1. Det er overvejende sandsynligt, at du kan komme på revalidering eller i virksomhedspraktik, som kan føre til, at du kommer tilbage til ordinært arbejde.
2. Du skal til arbejdsprøvning eller lignende for at få klarlagt din arbejdsevne. Kan forlænges med 69 uger.
3. Du er under eller venter på lægebehandling, som vil genskabe din evne til at arbejde inden for 134 uger (2 år og 30 uger). 
4. Du afventer at få din sag behandlet i rehabiliteringsteamet for at få afklaret, om du er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal have påbegyndt sagen. Sagen skal afklares hurtigst muligt.
5. Hvis en læge konkret vurderer, at du har en alvorlig, livstruende sygdom.
6. Der er rejst sag om erstatning på grund af arbejdsskade.
7. Der er modtaget ansøgning om førtidspension. Det vil sige at enten har du selv søgt om førtidspension (§17) eller kommunen har vurderet, at det er helt åbenlyst, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres (§ 18.)

For at få forlænget sygedagpengene yderligere skal forskellige betingelser være opfyldt. Hvis du har opbrugt din sygedagpengeret, kan du komme i et jobafklaringsforløb, som er et forløb, der hjælper dig med at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Har du været syg i 22 uger, og kommunen vurderer, at du ikke kan få forlænget dine sygedagpenge, vil du overgå til jobafklaring, hvis du forsat er syg.

Kommunen skal partshøre dig, før den træffer en skriftlig afgørelse. Den skriftlige afgørelse kan ankes.

Er du i tvivl, er du meget velkommen til at kontakte socialrådgiveren i Serviceforbundet.

Hvis du har været syg i 22 uger, og kommunen vurderer, at du ikke kan få forlænget dine sygedagpenge, og du forsat er syg, vil du overgå til jobafklaringsforløb. Ydelsen hedder nu ressourceforløbsydelse og svarer til satsen for kontanthjælpsmodtagere. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af din formue og din ægtefælles indtægt.

Din sag skal for kommunens rehabiliteringsteam. Her skal der lægges en plan for, hvordan man kan hjælpe dig videre i systemet. Noget af det, der blandt andet skal afklares er:

• Kan du komme tilbage i ordinært arbejde?
• Er der brug for en ny uddannelse?
• Har du brug for et fleksjob?
• Eller skal der søges førtidspension?

Læs mere om ressourceforløb på borger.dk

Du kan miste retten til sygedagpenge, hvis

• du ikke er syg indenfor alle erhverv – Sygedagpengelovens §7
• du ikke ønsker at få anbefalet lægebehandling
• du forhaler helbredelsen af din sygdom, og for eksempel ikke møder op til behandling eller undersøgelser
• du uden en rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning
• du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær
• du ikke ser kommunens indkaldelser på mit.dk eller i e-Boks.

Hvis du mister din ret til sygedagpenge, og du får løn under sygdom, er det din arbejdsgiver, der mister sin refusion. Dette kan have konsekvenser for din ansættelse.

Din sagsbehandler i kommunen skal give tilladelse til, at du kan holde ferie og være i udlandet.  Din sagsbehandler kan give afslag, hvis du er i gang med et forløb, der bliver forlænget på grund af din ferie.

Du kan aftale ferie med din arbejdsgiver, men ferien skal accepteres af sagsbehandleren.

Gives der et mundtligt afslag uden en begrundelse, kan du indenfor 14 dage forlange at få et skriftligt afslag med en begrundelse.

Hvis du vil holde ferie, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver og dit jobcenter. Når din ferie er slut, skal du sygemelde dig igen begge steder.

Du skal være opmærksom på, hvad du foretager dig som sygemeldt. Du må ikke deltage i ting, der forhaler eller gør din sygdom værre.

Har du en dårlig ryg, kan det være dårligt for ryggen at spille tennis eller køre motocross eller andet, der belaster ryggen.

Du må selvfølgelig godt tage ned og handle i supermarkedet, eller gå ud og spise med din ægtefælle. At gå en god tur i skoven eller ved stranden kan være rigtig godt for dig. Måske kan du blive hurtigere rask af at dyrke motion. Der er således ingen grund til at gå og have dårlig samvittighed, hvis du gør hvad der skal til for at få det bedre.

Du skal være opmærksom på, hvad du sender ud på de sociale medier, for eksempel Facebook. Og hvad andre lægger ud om dig. Det er nemlig ikke kun din familie og venner, der følger med i, hvad du foretager dig.

Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af, hvad du fejler, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Spørg altid din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.

Det er muligt at være delvist sygemeldt, hvor du kun arbejder de timer, du kan holde til. Din arbejdsgiver vil efter 30 dage kunne søge om delvis sygedagpenge.

Det er også muligt at være heltidssygemeldt i en periode og derefter starte langsomt op på arbejdet igen. Din læge skal støtte dig i dette, og din arbejdsgiver skal også være indforstået i det.

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling. Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan for eksempel afvise at lade dig operere for diskusprolaps eller modtage en form for medicin.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling. Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Det vil sige behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fysioterapeut, samtaleforløb hos psykolog eller lignende.

Du har altid pligt til at gøre en indsats for at blive rask, derfor er der behandlinger, som du skal deltage i, hvis din læge eller andre foreslår det.

Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal du kontakte dit pensionsselskab. Der er forskel fra pensionsselskab til pensionsselskab i forhold til, hvilke ydelser du kan være berettiget til, så derfor er det meget vigtigt, at du altid forhører dig om dine muligheder ved sygemelding.

Har du PensionDanmark, kan du læse om sundhedsordningen her

Du kan søge om støtte til rekreation hos Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Formålet med rekreationsopholdet er at hjælpe dig til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet. Du skal opfylde tre betingelser for at kunne komme i betragtning til et tilskud:

1. Du skal være erhvervsaktiv og efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden, være i stand til lige umiddelbart efter at genoptage et arbejde. Du må dog godt have genoptaget dit arbejde med nogle få timer ugentlig (dog max 15 timer).
2. Rekreationsopholdet skal være afsluttende led i en sygdomsbehandling, enten i forbindelse med et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.
3. Rekreationsopholdet skal være anbefalet af din læge, speciallæge, hospitalets læge eller af din virksomheds bedriftslæge.

Du kan søge støtte til ophold både i Danmark og i udlandet. Læs mere om muligheden for støtte til rekreation på sygdomsramte-borgere.dk   

For at socialrådgiveren kan behandle din sag, skal du give fuldmagt.

Med fuldmagten giver du socialrådgiveren ret til at indhente aktindsigt, sende bemærkninger og anke en eventuel afgørelse på vegne af dig. 

Fuldmagten er nødvendig, fordi socialrådgiveren ellers ikke har ret til at foretage sig noget på dine vegne.

En fuldmagt betyder ikke, at du bliver umyndiggjort. Du og socialrådgiveren vil altid aftale, hvad der skal ske.

Du kan hente fuldmagt til sygedagpengesager her

Bliver du syg, før din ferie starter, har du mulighed for at holde ferien på et andet tidspunkt.

Hvis din sygdom er årsag til, at du ikke kan holde din planlagte ferie, kan du holde den på et andet tidspunkt. Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver med det samme og i det hele taget følge de regler, der gælder for sygemelding.

Bliver du rask, inden din planlagte ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie. Du kan dog ikke få erstattet de første 5 sygedage.

Du skal give din arbejdsgiver besked om din sygdom med det samme.  Du må ikke vente til 5 dage inde i din sygdom.

Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom – også for de første 5 sygedage, som du ikke får erstatningsferie for.  Lægeerklæringen skal du selv betale.

Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Har du en kronisk og varig sygdom, der giver sygedage ud over det sædvanlige, kan du have ret til at søge § 56-ordningen. Hvis du har mindst 10 sygedage om året ud over det almindelige, fordi du har en sygdom, vil du være berettiget til § 56.

Ordningen betyder, at din arbejdsgiver får refusion i sygedagpenge med det samme, når du sygemelder dig.