08. jun. 2023

Nyt på Arbejdermuseet: Børnenes baggård

Sommerferie-oplevelse: Som noget helt nyt slår Arbejdermuseet dørene op for en autentisk baggård til Børnenes Arbejdermuseum.

Tilbud og rabatter
Billede til nyheden Nyt på Arbejdermuseet: Børnenes baggård

Her kan man råt for usødet opleve hverdagslivet for arbejderbørn for 100 år siden. Fuld af forbud, uhumske lokummer og sure voksne. Men også med plads til leg og fri fantasi, væk fra pligter og skældud. 

I åbningsweekenden 24. og 25. juni 2023 skrues der op for baggårdssjov med tøjvask og leg med tønder, margarinelåg og hinkeruder. Måske bliver du mester i at spille terre eller jante, eller måske finder I på jeres helt egen leg?

Er I heldige, støder I på lirekassemanden, når han kigger forbi baggården og spiller op til baggårdsdans eller får mulighed for at få taget et familiefoto hos kanon-fotografen. 

Det er gratis at være med til åbningsweekenden for fagforeningens medlemmer.

Læs mere om baggården og åbningsweekenden her

Sommerferie på Arbejdermuseet
Arbejdermuseet har også masser af aktiviteter på programmet i skolernes sommerferie 26. juni - 6. august. Her kan du opleve den nye baggård, gå på skattejagt i udstillingerne eller være med i tegneworkshop i festsalen.

Melder sulten sig, kan du besøge smørrebrødsvognen eller slå et smut forbi Kaffebaren.

Læs om sommerferie-programmet her

Kvindeliv på trapperne
Den 13. oktober åbner der en ny stor udstilling ’Kvindeliv’ om arbejderhistoriens kendte og ukendte kvinder. Om kampe, hverdagsliv, lighed og ligeløn. Om retten til egen krop og en plads i historien.

Relaterede nyheder