Fleksjob, revalidering og førtidspension

Har du fået begrænsninger i din arbejdsevne og ikke længere kan vende tilbage til dit hidtidige arbejde, kan du søge din kommune om en revalidering til en ny uddannelse.

Din ansøgning bør være meget konkret. Der skal ligge en klar uddannelsesplan med en beskrivelse af, hvordan du skal læse. Og der skal være en tidsplan.

Du skal være opmærksom på, at alle andre uddannelsesmuligheder skal være afklaret, før en revalideringsbevilling bliver mulig. Har du for eksempel mulighed for at tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (SU), skal du gøre dette.

Meget få kommuner er positive for revalideringsansøgninger. Meget ofte ender en ansøgning med et afslag med en ankemulighed.

Kontakt socialrådgiveren og få flere konkrete råd.

Læs mere om revalidering på borger.dk

Fleksjob bevilges af jobcenteret, hvis du ikke længere kan arbejde på almindelige vilkår. Har du været alvorlig syg, eller er blevet skadet, eller er nedslidt efter det hårde arbejde, kan fleksjob være en mulighed for dig.

Lægen skal vurdere, at din helbredssituation er varig og kronisk, og at du har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Omkring halvdelen af din arbejdsevne skal være nedsat, for at du kan få et fleksjob.

Jobcenteret i din kommune vil iværksætte nogle praktikker for at få beskrevet din arbejdsevne og få beskrevet dine skånebehov.

Få hjælp til bevilling af socialrådgiveren.

Læs mere om fleksjob på borger.dk

Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, der etableres på din arbejdsplads. Hvis du ikke længere kan holde til at arbejde på almindelige vilkår, og din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, vil du kunne have ret til et fastholdelsesfleksjob.

En betingelse for at søge fastholdelsesfleksjob er, at din arbejdsgiver i mindst 12 måneder før ansøgningen har forsøgt at fastholde dig efter de sociale kapitler i din overenskomst. Det kunne være nedsat arbejdstid, flere pauser, skånehensyn og meget andet.

Har du under 6 år tilbage, før du er berettiget til folkepension, kan du søge et senior fastholdelsesfleksjob. Der er her ikke de samme dokumentationskrav til arbejdsgiveren, og det forventes, at sagsbehandlingen i kommunen er hurtigere.

Læs mere om fastholdelsefleksjob på borger.dk  

Er du blevet visiteret til et fleksjob – og har ret til efterløn i din A-kasse, vil du kunne overføre efterlønnen til din kommune – og derved have ret til fleksydelse. Fleksydelse er efterlønsordning for personer i fleksjob. Når du bliver indstillet til fleksjob, skal du melde dig ud af A-kassen.

Du kan læse mere om reglerne på borger.dk

Når du bliver indstillet til et fleksjob, eller du bliver ledig fra et fleksjob, har du ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kræver, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du aktivt søger fleksjob.

Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk

Hvis din arbejdsevne er helt væk, og der ikke er udsigt til, at du på noget tidspunkt vil være i stand til at forsørge dig selv, hverken på det ordinære arbejdsmarked, via ny uddannelse eller via et fleksjob, skal din kommune vurdere, om du har ret til førtidspension.

Læs mere om førtidspension på borger.dk

En bisidder er en person, der er med til samtalen i kommunen, og som du kan støtte dig til. Det er altid en god ide at være 2, når du går til møder i kommunen. Det kan være din ægtefælle, en god veninde, din tillidsrepræsentant og andre.

Bisidderen har ikke ret til at forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne. Bisidderens rolle er at være en god støtte for dig og gøre dig tryg under samtalen med din kommunale sagsbehandler. 2 par ører hører bedre end et par!

Hvis din kommune eller anden offentlig myndighed påtænker at træffe en afgørelse i din sag, har du ret til at blive hørt, inden afgørelsen bliver truffet. Det hedder partshøring.

Hvis du har væsentlige argumenter, bør du give dem til myndigheden inden for partshøringsfristen, som er et par dage. Herefter vil myndigheden tage stilling til dine argumenter og træffe en afgørelse.

Det kan være en mundtlig eller skriftlig afgørelse, og den skal indeholde en begrundelse for den beslutning, der er truffet. Er det en mundtlig afgørelse, kan du indenfor 14 dage anmode om en skriftlig begrundelse.

Er du utilfreds med afgørelsen, har du ret til at klage. Der er normalt 4 ugers klagefrist. Det er vigtigt at have vægtige argumenter for at kunne få ret i en klagesag.

Du er velkommen til at kontakte socialrådgiveren, hvis du er i tvivl om en afgørelse.

Læs mere om klager og tidsfrister på Ankestyrelsens hjemmeside her

Har du en kronisk og varig sygdom, der giver sygedage ud over det sædvanlige, kan du have ret til at søge § 56-ordningen. Hvis du har mindst 10 sygedage om året ud over det almindelige, fordi du har en sygdom, vil du være berettiget til § 56.

Ordningen betyder, at din arbejdsgiver får refusion i sygedagpenge med det samme, når du sygemelder dig.

Opfylder du betingelserne, vil du kunne søge seniorpension seks år før din folkepensionsalder.

Nedsat arbejdsevne
For at få seniorpension skal du vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

År på arbejdsmarkedet
Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.

Du skal vurderes af en læge
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.
Fra januar 2020 er det kommunerne, er skal stå for administration og tildeling af seniorpension. Derefter er aftalen, at tager ATP over. Det er endnu uvist, hvornår ATP er klar til at overtage opgaven.

Hvor meget får jeg i seniorpension?
Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension.

Vær opmærksom på, Folketinget i 2023 forventes at ændre væsentligt på betingelserne for at få seniorpension, dels hvornår man kan få seniorpension, dels det beløb, man kan få udbetalt.

Kontakt socialrådgiveren, hvis du har spørgsmål.