Fleksjob, revalidering og førtidspension

Her kan du læse om reglerne i forbindelse med fleksjob og revalidering.

Hvis du har spørgsmål om reglerne, eller hvis der opstår problemer i forbindelse med kommunens behandling af din sag, får du hjælp af Serviceforbundets eksperter, som kender dine rettighed og kan rådgive dig, så din sag bliver korrekt behandlet.

Din fagforening kan rådgive dig. Kontakt fagforeningen på telefon 70 15 04 00.

Du kan også få hjælp af Serviceforbundets socialrådgivere:

Alan Winther Nielsen awn@forbundet.dk

Torben Krüger tok@forbundet.dk

Når Serviceforbundets eksperter skal hjælpe med din sag, skal du give dem en fuldmagt.

Du kan hente fuldmagten her

Her kan du se socialrådgiverens svar på de mest almindelige spørgsmål

Kan jeg få revalidering og hjælp til at tage en ny uddannelse?

Din kommune kan vurdere, at du har ret til en revalidering, hvis du ikke kan vende tilbage til dit hidtidige arbejde på grund begrænsninger i din arbejdsevne. Det kan for eksempel være en frisør, der ikke længere kan tåle at arbejde med væsker på grund af eksem og allergi.

Revalidering består af en erhvervsrettet indsats med en løbende forsørgelsesydelse. Jobcentret kan afklare dine muligheder via en forrevalidering.

Læs mere om revalidering på borger.dk

Hvordan kan jeg få et fleksjob?

Du kan visiteres til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at du har en varig nedsat arbejdsevne, som forhindrer dig i at arbejde i en ordinær ansættelse. Hovedreglen er:

  • Du skal være under folkepensionsalderen
  • Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
  • Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx via de sociale kapitler i overenskomsten eller gennem omplacering, skal være undersøgt.

Læs mere om fleksjob på borger.dk

Kan jeg få efterløn, når jeg er i fleksjob?

Er du i fleksjob, eller står du til rådighed for et fleksjob, kan du ikke gå på efterløn, men derimod få fleksydelse. Og er du visiteret til fleksjob, men er ledig, så har du ret til et fleksjobbevis. Fleksjobbeviset indeholder informationer om dine skånehensyn og eventuelle muligheder for støtte og kompensation f.eks. hjælpemidler, personlig assistance mv.

Det er dit jobcenter, som laver dit fleksjobbevis. Hvis dit jobcenter finder det relevant, kan fleksjobbeviset også udarbejdes under ansættelse i fleksjob, i begge tilfælde skal du kontakte dit jobcenter.

Er du tilmeldt fleksydelsesordningen, har du mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet med fleksydelse inden pensionsalderen.

  • Er du født før 1954 kan du modtage fleksydelse som 60-årig og få fleksydelse i fem år.
  • Er du født efter 1. januar 1954 bliver fleksydelsesalderen gradvist forhøjet fra 60 til 64 år. Fleksydelsesperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år.
  • Er du født mellem 1. januar 1956 til 1. juli 1959 kan du kun få den høje fleksydelsessats, Fleksydelsen beregnes blandt andet på grundlag af dine pensioner og din indkomst.

Du kan aldrig få mere i fleksydelse end din gennemsnitlige indkomst de sidste 12 måneder før, du starter på fleksydelse. Hvis den beregnede fleksydelse er under 100 kroner om måneden, får du ikke udbetalt noget. Hvis du vil have en vejledning om, hvor meget du kan forvente at få i fleksydelse, kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70128061. Læs mere om fleksydelse på borger.dk

Hvad hvis jeg ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen?

Har du nået fleksydelsesalderen, men er ikke tilmeldt fleksydelsesordningen, er hovedreglen, at du kan få ledighedsydelse som er 89 procent af dagpengesatsen i 6 måneder.

Når du modtager ledighedsydelse, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge fleksjob, selvom din fleksydelsesalder er nået.

Efter seks måneders ledighedsydelse får du 60 procent af dagpengesatsen indtil folkepensions-alderen.

Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk

Hvordan er reglerne for førtidspension?

Før din kommune kan behandle spørgsmål om førtidspension, vil kommunen afsøge:

  • Kan du komme i beskæftigelse via et almindeligt beskæftigelsestilbud?
  • Er der mulighed for, at behandlingstiltag på kort eller længere sigt kan forbedre din arbejdsevne på en sådan måde, at beskæftigelse uden eller med støtte kan lade sig gøre?
  • Kan omskoling eller omplacering, evt. via et kortere eller længere revalideringsforløb, føre til, at du atter kan komme i beskæftigelse?
  • Kan ansættelse på særlige vilkår, via de sociale kapitler eller fleksjob, føre til, at du opnår beskæftigelse?
  • Kan supplerende støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler, indretning af din arbejdsplads, mentorordninger eller personlig assistance føre til, at du kommer i beskæftigelse?
  • Er det udelukket, at en særlig social indsats kan fjerne barrierer for beskæftigelse i en sådan grad, at andre muligheder senere kan bringe dig i arbejde?
  • Har du deltaget i et ressourceforløb, og hvordan er det forløbet?

Når disse spørgsmål er afklaret, udarbejder din sagsbehandler en rehabiliteringsplan sammen med dig, hvor sagsforløb og indsatser dokumenteres. Denne plan forelægges rehabilteringsteamet i kommunen, som udarbejder en indstilling til din kommune. Det er kommunen der tager endelig stilling til om du kan bevilges førtidspension.

Ved alvorlige og særlige helbredsmæssige situationer, hvor det vil nytteløst at sætte yderligere tiltag i gang, kan kommunen påbegynde din førtidspensionssag omgående.

Læs mere om førtidspension på borger.dk

Kan jeg tage en bisidder med til møder i kommunen?

Du har ret til at tage en bisidder med til dine møder i kommunen. Det står i Forvaltningslovens § 8.

Alle kan være bisidder. Du kan du tage den person med, som du ønsker. Du kan eventuelt tage en bekendt - eller din ægtefælle med som bisidder til dine møder i kommunen.

Bisidderen kan deltage i møder og støtte dig under dine møder, så du får fortalt, det du ønsker til kommunen. Bisidderen har ikke ret til at forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne. Bisidderens rolle er at være en god støtte for dig og at gøre dig tryg under samtalen med din kommunale sagsbehandler.

Du kan også kontakte din fagforening og få gode råd om, hvordan du bedst tackler mødet med kommunen. Ring til Serviceforbundets eksperter på telefon 70 15 04 00.

Hvordan klager man over en afgørelse i kommunen?

Når kommunen har truffet beslutning i din sag, har du ret til at få en afgørelse.

Den kan være enten mundtlig eller skriftlig og skal indeholde en begrundelse for den beslutning, der er truffet. Hvis du modtager en mundtlig afgørelse, som ikke giver dig fuldt medhold, kan du bede om at få en skriftlig begrundelse med en forklaring på beslutningen. 

Du skal kontakte din kommune og bede om den skriftlige begrundelse inden 14 dage regnet fra den dato, hvor du modtog den mundtlige afgørelse. Kommunen vil derefter sende begrundelsen til dig, inden der er gået yderligere 14 dage.

Du kan klage, hvis du er part i en sag. 

Hvis du vil klage, skal du følge den klagevejledning, som står i afgørelsesbrevet. Kontakt fagforeningen, hvis du overvejer at klage. Telefon 70 15 04 00.

Læs mere om klager og tidsfrister på Ankestyrelsens hjemmeside her

Hvad er et fastholdelsesfleksjob?

Du kan ønske at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, det vil sige i den virksomhed, hvor du er ansat på almindelige vilkår. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få et fleksjob og derudover have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder. Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, for eksempel en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår. 

Læs mere om fastholdelsefleksjob på borger.dk  

Vigtige nyheder

Arbejdsskader og firmafester

Årets julefrokoster nærmer sig med hastige skridt, og hvert år kommer medarbejdere til skade på forskellige måder.

Læs mere her