Regeringen havde planer om at fremsætte et lovforslag, som skulle lægge seniorpensionen sammen med Tidlig pension (også kaldet Arne-pension). Regeringen kaldte den nye ordning for Arne Plus.
Alt tyder dog på, at regeringen har droppet forslaget, som ville have betydet, at den populære seniorpensionsordning blev forringet, og at syge og nedslidte blev dårligere stillet.
Men hvad er forskellen egentlig på de forskellige pensionsordninger? Det ser vi på her.
Hvad er seniorpension?
Seniorpension er en ordning, som kan søges af seniorer, som af helbredsmæssige årsager ikke længere kan arbejde. Man skal altså være syg eller nedslidt for at få seniorpension.
For at få seniorpension, skal du opfylde disse betingelser:
- Du skal have højst 6 år til din pensionsalder.
- Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år.
- Du skal have nedsat arbejdsevne og vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
- Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
Ydelsen på seniorpension svarer til satserne for førtidspension og er maksimalt 19.738 kroner om måneden før skat for enlige og 16.778 kroner for gifte og samlevende.
Der var cirka 19.400 personer på seniorpension i 2022. De fleste kommer fra sygedagpenge og fleksjob.
Hvis seniorpensionen var blevet afskaffet og erstattet af Arne Plus, måtte flere nedslidte seniorer søge førtidspension eller fortsætte på sygedagpenge i en længere periode.
Hvad er Tidlig pension?
Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet. Der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt.
For at få Tidlig pension skal du opfylde disse betingelser:
- 42 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 1 år før din folkepensionsalder.
- 43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 2 år før din folkepensionsalder.
- 44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 3 år før din folkepensionsalder.
Antal år på arbejdsmarkedet bliver i dag opgjort, fra du fyldte 16 år, til du fylder 61 år.
Tidlig pension tildeles i hele år. Mangler du en enkelt dag for at opfylde kravet, mister du et helt år på Tidlig Pension.
Den maksimale ydelse på Tidlig pension (Arne-pension) er 14.008 kroner om måneden før skat, uanset om du er gift, samlevende eller enlig.
Der er cirka 7.200 personer på Tidlig pension i 2022.
Læs mere om Tidlig pension her
Hvad betød regeringens forslag om Arne Plus?
Regeringen foreslog, at seniorpensionen blev afskaffet, og at der blev indført en visiteret adgang til Tidlig pension kaldet Arne Plus som erstatning.
Den skulle gøre det muligt at gå på Tidlig pension, hvis man er syg eller nedslidt og ikke opfylder de almindelige anciennitetsregler for Tidlig pension.
Regeringen foreslog, at Tidlig pension (Arne-pension og Arne Plus) skulle kunne tildeles for halve år, så man for eksempel kunne få ret til 1 ½ år eller 2 ½ år, hvis man har været længe nok på arbejdsmarkedet. I dag tildeles retten kun for hele år.
Arne Plus skulle kunne bevilliges i op til 3 år før folkepensionsalderen. Det ville være en klar forringelse i forhold til i dag, hvor seniorpension kan bevilliges 6 år før folkepensionsalderen.
Ydelsen på Arne Plus ville også have været væsentligt lavere end seniorpensionen.
Regeringen ville øge ydelsen på Arne-pension fra 14.008 kroner om måneden til cirka 15.000 kroner om måneden. Det ville være en fordel for dem, der er på Tidlig pension, men en kraftig forringelse i forhold til ydelsen på seniorpension, som i dag er 19.738 kroner om måneden for enlige og 16.778 kroner for gifte og samlevende.
Få hjælp til at søge
Hvis du har brug for hjælp til at søge seniorpension eller Tidlig pension, kan du kontakte din fagforening, hvor du kan få hjælp af Serviceforbundets socialrådgivere.
Socialrådgiverne hjælper hvert år mange medlemmer med at søge førtidspension, seniorpension og Tidlig pension.
Arne pension
Arne-pension hedder rigtigt Tidlig pension.
Ordningen kaldes Arne-pension efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, som spillede en vigtig rolle i valgkampen i 2019, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.
